RMS Lusitania
RMS Lusitania (søsat d. 7. juni 1906) var et britisk passagerskib, der målte 239,27 meter i længden og 31.550 tons i tyngden. Skibet sejlede mellem New York og Liverpool indtil 1915, hvor det blev sænket af den tyske ubåd U 20, der beskød det med en 300 punds torpedo, der ramte i styrebordssidens ca. midte i en parallel fra mellem skorsten 3 og 4. Hoveddamprøret blev sprængt, hvilket gjorde, at ordren fra broen "fuld bak", ikke kunne udføres. Derfor fortsatte Lusitania fremad med en betydelig fart, som gjorde det vanskeligt at sætte redningsbådene i vandet. Lusitanias kaptajn var på nærværende tidspunkt William Thomas Turner. Han overlevede og kunne i den efterfølgende retssag berette, at han så torpedoens hvide skumsprøjt i vandet og hørte braget og derefter yderligere et rumlende brag. Hvorvidt det var ammunitionen eller de efterhånden tomme og tæt støvede kullagre, der eksploderede, er aldrig blevet opklaret.
Skibet sank på blot 18 minutter 12 miles fra Old Head of Kinsale i Irland på position 51.24.15N-08.32.00W. 14:28 GMT, fredag d. 7 maj 1915 og ligger på ca. 100 meters dybde.
Før katastrofen havde der været advarsler omkring faren ved at passere farvandet ved Storbritannien. Også farvandet omkring Irland var blevet kategoriseret som farezone, men det havde man overhørt, og her blev båden sænket. Der omkom 1198 passagerer, heraf mange amerikanere, hvilket det ændrede den almindelige amerikaners holdning til, hvorvidt USA skulle tage aktiv part i 1. verdenskrig.
Den engelske flåde undlod at beskytte skibet til trods for, at man vidste, at der var tyske ubåde i området, og at skibet medbragte ca. 173 tons krigsmateriel i form af ammunition til de kæmpende soldater i Europa.
Jomfrurejse
RMS Lusitania stod ud på sin jomfrurejse den 6. september 1907 fra London til New York. Den 12. september.1907 ankom Lusitania til New York efter at have krydset Atlanterhavet på rekordtiden 5 dage. RMS Lusitania nåede at krydse Atlanterhavet 202 gange og modtog den prestigefyldte pris Blå bånd for hurtigste gennemsnitshastighed over Atlanten.
Britisk propaganda
Det var i britisk interesse at ophidse amerikanerne, så briterne opdigtede en historie om, at i nogle regioner i Tyskland fik skolebørn en fridag for at fejre sænkningen af Lusitania. Denne historie var så effektiv, at James W. Gerard, som var amerikansk ambassadør i Tykland nævnte det i sine memoirer om sin tid i Tyskland, Face to Face with Kaiserism (1918), selvom historien var ren opspind. [1]
Film/TV
I 2007 blev dramaet foreviget på tv under titlen.: Lusitania: Murder on the Atlantic
Der Untergang der Lusitania – Tragödie eines Luxusliners (Germany)
Sinking of the Lusitania: Terror at Sea (USA)
Instruktør: Christopher Spencer
Referencer
- ^ Quinn, Patrick J. (2001). The Conning of America. Rodopi. s. 54-55. ISBN 904201475X.
{{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter:|coauthors=(hjælp)
Eksterne links
 | Spire Denne vandsports- eller vandtransportsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |