Rationeringsmærke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danske rationeringsmærker fra årene 1945-49
Danske rationeringsmærker fra år 1942

Et rationeringsmærke er en kupon der fx under 1. og 2. verdenskrig gav indehaveren ret til at købe en rationeret vare, som smør, sukker eller brændsel i begrænset mængde.

Indførelse af rationeringsmærker[redigér | redigér wikikode]

På grund af 2. verdenskrig blev det vanskeligt at hente varer til Danmark fra udlandet. Efter besættelsen den 9. april 1940 stod det klart, at man kun kunne skaffe varer fra områder, som blev kontrolleret af Tyskland eller fra neutrale lande som Sverige. I september 1939 vedtog Folketinget og Landstinget Vareforsyningsloven. Loven gav den danske handelsminister lov til at rationere mængden af varer og bestemme hvem der måtte købe dem.

Mangel på hverdagens varer[redigér | redigér wikikode]

I september 1939 blev benzin og kul rationeret i Danmark. Snart fulgte sukker, kaffe og te. Men det var kun begyndelsen. Snart var mange almindelige varer rationeret: Bl.a. brød og sæbe. Der var størst mangel på varer, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Der var ikke mere kakao og kaffe til salg fra januar 1942. I april 1940 stoppede al privat kørsel i Danmark, fordi der ikke var benzin nok.

Rationeringsmærkerne[redigér | redigér wikikode]

Under besættelsen var det besværligt at handle i forretningerne. Man skulle ofte aflevere både rationeringsmærker og pengene ved køb. Rationeringsmærkerne blev udleveret til alle husholdninger med jævne mellemrum. Løb man tør for mærker, måtte man ikke købe flere rationerede varer, før der kom nye reationeringsmærker. På den måde kunne køb begrænses.

Formålet med rationering[redigér | redigér wikikode]

Formålet med rationering var, at Danmark ikke så hurtigt løb tør for mad og udenlandske varer. Men derudover skulle den medvirke til, at varerne blev fordelt ligeligt i befolkningen Staten forsøgte at tilpasse rationerne til befolkningens behov. Dvs. at de, som udførte hårdt arbejde, kunne få flere rationeringsmærker til madvarer. Småbørnsfamilier kunne få flere mærker til mælk og sæbe. Imidlertid havde fattige danskere særligt i de første besættelsesår ikke penge til at købe varer for alle deres rationeringsmærker. Mange solgte deres overskydende mærker på det sorte marked, sortbørsen, selv om det var forbudt. Modstandsbevægelsen stjal mange rationeringsmærker for at vanskeliggøre tyskernes regering.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie