Den Europæiske Unions institutioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den Europæiske Unions institutioner omfatter syv forskellige organer, hvis oprettelse og virksomhed er reguleret ved EU-traktatens afsnit III og EUF-traktatens del 6. På mange udviser EU nogle af de typiske kendetegn for et føderalt system; med Europa-Kommissionen som den udøvende magt og en todelt lovgivningsmyndighed hos Europa-Parlamentet, der repræsenterer borgerne, og Rådet, der repræsenterer staterne. Den vigtige rolle Rådet for Den Europæiske Union spiller kan bedre sammenlignes med den udøvende føderalisme, der karakteriserer Forbundsrepublikken Tyskland, end en magtadskillelse i klassisk forstand.


EU's institutioner
som anført i Traktaten om Den Europæiske Union, Afsnit 3: Bestemmelser om institutionerne[1]
Europa-Parlamentet (EP)

- Lovgivende -

Det Europæiske Råd

- Giver fremdrift og retning -

Rådet for Den Europæiske Union (Rådet)

- Lovgivende -

Europa-Kommissionen

- Udøvende -

Europa-Parlamentet
Medlemmer af Det Europæiske Råd i 2011
Rådets møderum
Europa-Kommissionens bygning
  • er "regeringen"
  • fremsætter forslag til ny lovgivning for Parlamentet og Rådet
  • implementerer EU-politik og administrerer budgettet
  • sikrer overensstemmelse med EU-retten ("traktaternes vogter")
  • forhandler internationale traktater
  • hjemhørende i Bruxelles
Den Europæiske Unions Domstol

- Dømmende -

Den Europæiske Revisionsret

- Uafhængig kontrol -

Den Europæiske Centralbank (ECB)

- Monetær udøvende (centralbank) -

ECJ room
ECA building
Europæiske Centralbank
  • undersøger den korrekte brug af indtægter og udgifter for EU-institutionerne (se også EU's budget)
  • hjemhørende i Luxembourg

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ EUR-Lex (2012). "Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union". Europæiske Union. Hentet 11. februar 2016.
EUSpire
Denne artikel om EU er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.