Spring til indhold

Royale Union Saint-Gilloise

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Royale Union Saint-Gilloise
Klubdetaljer
Fulde navnRoyale Union Saint-Gilloise
Kaldenavn(e)Les Unionistes
Union 60
Les Apaches
Matricule 10
Grundlagt1. november 1897; 128 år siden (1897-11-01)
HjemmebaneStade Joseph Marien
Bruxelles, Belgien
Kapacitet9.400 tilskuere
FormandAlex Muzio
CheftrænerDavid Hubert
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane

Royale Union Saint-Gilloise, forkortet som USG, Union SG eller bare Union, er en belgisk fodboldklub fra Bruxelles. Klubben spiller på nuværende tidspunkt i Belgiens 1. division A, den bedste række i Belgien.

Klubben blev grundlagt i 1897. Klubben var i perioden før anden verdenskrig den mest succesfulde klub i Belgien, da de vandt 11 belgiske mesterskaber mellem 1904 og 1935.[1] Klubbens fortsatte med at spille i den bedste belgiske række frem til 1963, hvor at de rykkede ned for første gang. Efter en kort tilbagevendelse i den bedste række, rykkede de igen ned i 1972, og herefter ville der gå 49 år før at de igen ville spille i den bedste række.[2]

I maj 2018 blev det annonceret at Tony Bloom, ejeren af den engelske klub Brighton & Hove Albion, ville købe en kontrollerende andel i klubben.[3] Union og Brighton har siden Blooms overtagelse haft tæt samarbejde, og Union har til en grad fungeret som en udviklingsklub for Brighton, som har lejet mange spillere til klubben.[2]

I 2020-21 sæsonen lykkedes det endeligt for Union at vende tilbage til den bedste række siden 1972.[2] Union overraskede alle i deres retursæson i 2021-22, da de endte med at føre ligaen i store dele af sæsonen, og lignede at de ville vinde mesterskabet. Det glippede dog i sæsonens sidste kampe, og det måtte nøjes med andenpladsen da Club Brugge vandt ligaen, og Union gik glip at et første mesterskab siden 1935.[4]

National titel

International Titel

Nuværende trup

[redigér | rediger kildetekst]
Oversigten er opdateret til og med 12. marts 2026.[5]
Nr. Land Position Spiller
1 Belgien MM Vic Chambaere
3 Senegal FO Mamadou Thierno Barry
5 Argentina FO Kevin Mac Allister
6 Belgien MI Kamiel Van De Perre
7 Ghana AN Mohammed Fuseini
8 Algeriet MI Adem Zorgane
9 Tyskland AN Mateo Biondic
10 Belgien MI Anouar Ait El Hadj
11 Brasilien AN Guilherme Smith
12 Canada AN Promise David
13 Ecuador AN Kevin Rodríguez
14 Belgien MI Ivan Pavlic
16 England FO Christian Burgess
17 Belgien MI Rob Schoofs
18 Georgien MM Giorgi Kavlashvili
Nr. Land Position Spiller
19 Belgien FO Guillaume François
20 Schweiz AN Marc Giger
21 Belgien MM Jens Teunckens
22 Senegal AN Ousseynou Niang
23 Sverige MI Besfort Zeneli
25 Israel AN Anan Khalaily
26 England FO Ross Sykes
27 Belgien FO Louis Patris
29 Senegal FO Massiré sylla
30 Østrig AN Raul Florucz
37 Holland MM Kjell Scherpen
48 Belgien FO Fedde Leysen
Nr. Land Position Spiller
England FO Matthew Sorinola (Udlånt til Swansea City)
Nr. Land Position Spiller
Belgien MI Ilyes Ziani (Udlånt til Standard Liège)


  1. "HISTOIRE" Arkiveret 20. september 2022 hos Wayback Machine Royale Union Saint-Gilloise. Hentet 17. september 2022.
  2. 1 2 3 "How Brighton owner Bloom helped revive one of Belgium's most illustrious clubs" Cole, Sean. Goal. 22. oktober 2021. Hentet 17. september 2022.
  3. "Done deal: Albion chairman Tony Bloom completes takeover of Belgian club Saint Gilloise" Naylor, Andy. The Argus. 21. maj 2018. Hentet 17. september 2022.
  4. "Brugge wins Belgian Championship for third consecutive year" The Brussels Times. 15. maj 2022. Hentet 17. september 2022.
  5. "Teams". Royale Union Saint-Gilloise. Arkiveret fra originalen 20. september 2022. Hentet 17. september 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]