Rudolf Clausius
| Rudolf Clausius | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Rudolf Julius Emanuel Clausius  2. januar 1822 Koszalin, Polen |
| Død | 24. august 1888 (66 år) Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Gravsted | Alter Friedhof Bonn |
| Nationalitet |  Tysk |
| Ægtefæller | Adelheid Rimpau (1859-1875), Sophie Sack (1886-1888) |
| Børn | Helene Clausius, Walter Clausius, John Clausius, Alfred Clausius, Mathilde Zimmer[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Wilhelms-Gymnasium (til 1840), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1840-1844), Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg (til 1847) |
| Elev af | Johann Schweigger |
| Medlem af | Royal Society of Edinburgh (fra 1888), Royal Society (fra 1868), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker |
| Fagområde | Fysik |
| Arbejdsgiver | Eidgenössische Technische Hochschule Zürich (1855-1867), Bonns Universitet (1869-1888), Julius Maximilians Universitet Würzburg (1867-1869), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1850-1855), Universität Zürich |
| Arbejdssted | Würzburg, Bonn |
| Kendte værker | loi de Kirchhoff-Clausius[2], Clausius's postulate[3], Clausius' sætning, Clausius number[4], Clausius–Duhem inequality[5] med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ehrenmitglied des Physikalischen Vereins (1865), Foreign Member of the Royal Society (1868), Pour le Mérite for videnskab og kunst (1888), Jernkorset (1871), Copleymedaljen (1879) med flere |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rudolf Julius Emanuel Clausius (født 2. januar 1822 i Köslin i Pommern, død 24. august 1888 i Bonn) var en tysk fysiker.
Clausius studerede fra 1840 i Berlin, hvor han blev lærer ved Artilleriskolen. 1855 kom han som lærer til Polytechnikum i Zürich, hvor han to år efter tillige blev ordentlig professor ved universitetet. 1867 blev han professor i Würzburg og 1869 i Bonn. Hans videnskabelige virksomhed samlede sig især om den mekaniske varmeteori, hvor han kom til at indtage en førerstilling. Carnots princip i sin ældre form var i 1840'erne almindelig antaget af fysikerne; visse beregninger, især over den sænkning, som vands frysepunkt lider ved tryk, var udførte ved hjælp af dette princip og derpå bekræftede ved forsøg. Men i løbet af 1840'erne viste Mayer, Colding og Joule, at varme kan forvandles til arbejde, hvilket syntes at stride mod Carnots princip. Medens andre fysikere mente at burde afvente nye erfaringer, påviste Clausius 1850 (Poggendorffs Annalen, Ueber die bewegende Kraft der Wärme etc.), hvorledes Carnots lære kunde omformes således, at dens kerne bevaredes, medens den bragtes i harmoni med den nye lære om varmen som en energiform. Også som en af grundlæggerne for den mekaniske gasteori (Poggendorffs Annalen 1857) må Clausius nævnes, og til elektricitetslæren har han givet vigtige Bidrag. Under titlen Die mechanische Wärmetheorie von Rudolf Clausius (1876-91, 3 bind, det sidste udgivet efter hans død) er hans arbejder over varme, elektricitet og gasteori samlede. Desuden har han skrevet: Die Potentialfunktion und das Potential.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Clausius, Rudolph Julius Emanuel i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på fransk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.