Karl Ernst von Baer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Karl Ernst von Baer
KEvonBaer.jpg
Karl Ernst von Baer i 1867
Personlig information
Født 28. februar, gs
17. februar 1792(1792-02-17)
Rakke, Lääne-Virumaa i Estland
Død 28. november 1876 (84 år)[1]
Tartu, Russiske Kejserrige
Nationalitet tyskbaltisk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Tartu Universitet
Forsknings­område zoologi
Andet
Ægtefælle: Auguste von Medem (gift 1820), 6 børn.

Karl Ernst von Baer (17. februar 1792 - 28. november 1876[1]) var en tyskbaltisk zoolog.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Han blev født på faderens gods "Gut Piep"[2] (estisk: Piibe) i Estland. Hans fulde navn, der indeholder hans adelige rettigheder, var Karl Ernst Ritter von Baer, Edler von Huthorn. Familien stammer fra Westfalen.

Karl Ernst von Baer som yngre

von Baer blev 1810 student i Dorpat (Tartu). Han studerede medicin ved Tartu Universitet fra 1810-1814, deltog i 1812 som frivillig læge i kampen mod Napoleons invasion, tog 1814 til Würzburg og kastede sig med iver over zootomien, idet Ignaz Döllinger introducerede ham for embryologien. 1817 blev han prorektor ved universitetet i Königsberg under den bekendte fysiolog F. Burdach og 1822 dennes efterfølger som professor i zootomi. Han grunlagde det zoologiske museum i Königsberg og blev 1826 direktør for den derværende anatomiske samling. 1829 modtog han en opfordring fra Sankt Petersborg om at komme dertil som medlem af det kejserlige akademi og for at overtage posten som professor i zootomi. Han tog imod indbydelsen, men vendte allerede det følgende år tilbage til Königsberg, dog kun for atter, i 1834, efter fornyet opfordring, at overtage sin stilling i Sankt Petersborg. 1837 berejste han Lapland og besøgte Novaja Zemlja. 1851-1856 undersøgte han fiskerierne i Peipsi-søen, Østersøen og Det kaspiske Hav. 1862 tog han sin afsked som akademiker, men blev valgt til æresmedlem af det berømte akademi. Han døde i Dorpat (Tartu) den 28. november 1876.

Han blev gift med Auguste von Medem i 1820, de fik 6 børn.

Forskning[redigér | redigér wikikode]

von Baer har indlagt sig store fortjenester af zootomien og navnlig af læren om dyrenes udviklingshistorie.

Blandt hans mange forskningsresultater kan nævnes værket De ovi mammalium et hominis genesi fra 1827, i hvilket pattedyrægget for første gang er beskrevet, samt hans hovedværk Ueber Entwickelungsgeschichte der Thiere I-II (1828-1837), om hvilket man med rette kan sige, at det danner grundlaget for hele den moderne embryologi. I sine Reden und kleine Aufsätze (1864-1877) stiller han sig i modsætning til Darwin's lære. Hans undersøgelser af Det kaspiske Hav, publicerede i Sankt Petersborg-akademiets skrifter, berigede videnskaben med en mængde nye iagttagelser.

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Statue af Karl Ernst von Baer på Toomemägi i Tartu.

von Baer blev 1850 udnævnt til medlem af det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi og fik 1867 tildelt Copleymedaljen.

von Baers portræt er gengivet på den estiske 2-krone seddel.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • K. E. von Baer: Epistola De ovi mammalium et hominis genesi (Leipzig 1827),
  • K. E. von Baer: Über Entwickelungsgeschichte der Thiere: Beobachtung und Reflexion. Erster Theil, mit 3 col. Kupfertaf. (Königsberg 1828),
  • K. E. von Baer: Über Entwickelungsgeschichte der Thiere: Beobachtung und Reflexion. (Zweiter Theil.); (Königsberg 1837)
  • K. E. von Baer: Reden, gehalten in wissenschaftlichen Versammlungen und kleinere Aufsätze vermischten Inhalts., vol. 1 (Sankt Petersburg 1864)
  • K. E. von Baer: Reden, gehalten in wissenschaftlichen Versammlungen und kleinere Aufsätze vermischten Inhalts., vol. 2 (Sankt Petersburg 1876)

Biografi[redigér | redigér wikikode]

  • Seidlitz: K. E. von B. und die Darwinsche Theorie (Leipzig 1876).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Roswitha Lienert: Karl Ernst von Baer und die Entdeckung des Säugetiereies. Dissertation, Universität Würzburg 1978
  • Boris Jewgenjewitsch Raikow: Karl Ernst von Baer (1792–1876). Sein Leben und sein Werk. (= Acta historica Leopoldina; Nr. 5). J. A. Barth, Leipzig 1968
  • Erki Tammiksaar: Findbuch zum Nachlass Karl Ernst von Baer (1792–1876). (= Berichte und Arbeiten aus der Universitätsbibliothek und dem Universitätsarchiv Giessen; 50/1999). Universitätsbibliothek Gießen, Gießen 1999
  • Erki Tammiksaar: Der „Humboldt des Nordens“. Der Nachlass des Naturforschers Karl Ernst von Baer in der Universitätsbibliothek wird ausgewertet. In: Spiegel der Forschung. Band 17, 2000, Heft 2, S. 14−21
  • Sabine Brauckmann: "The Many Spaces of Karl Ernst von Baer". In: Biological Theory Bd. 3(1) (2008), S. 85–89.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Karl Ernst von BaerFind a Grave (engelsk)
  2. ^ nu beliggende i Rakke, Lääne-Virumaa i Estland

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

2. Kamtjatka-ekspedition