Spring til indhold

Søndersø (by)

Koordinater: 55°29′8″N 10°15′1″Ø / 55.48556°N 10.25028°Ø / 55.48556; 10.25028
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Søndersø (Fyn))
Søndersø
Søndersø - Foto af: Magnus Asmussen
Søndersø - Foto af: Magnus Asmussen
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneNordfyns Kommune
SognSøndersø Sogn
Postnr.5471 Søndersø
UN/LOCODEDKSDS Rediger på Wikidata
Demografi
Søndersø by3.336[1] (2024)
Kommunen29.610[1] (2024)
 - Areal451,57 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Højde m.o.h.30 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.nordfynskommune.dk
Oversigtskort
Søndersø ligger i Region Syddanmark
Søndersø
Søndersø
Søndersøs beliggenhed 55°29′8″N 10°15′1″Ø / 55.48556°N 10.25028°Ø / 55.48556; 10.25028

For alternative betydninger, se Søndersø. (Se også artikler, som begynder med Søndersø)

Søndersø er en by på Nordfyn med 3.336 indbyggere (2024)[1], beliggende i Søndersø Sogn 15 kilometer nordvest for Odense og 15 kilometer sydøst for Bogense. Byen ligger i Nordfyns Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Søndersø ligger i Søndersø Sogn og var indtil 2007 hovedby i Søndersø Kommune, men indgik efter kommunalreformen i den nuværende kommune. Byen huser desuden Nordfyns Gymnasium, Søndersø Kirke og Søndersø Boldklub.

Komikeren Sofie Hagen boede som barn i byen.[2]

Søndersø landsby bestod i 1682 af 38 gårde, 5 huse med jord og 5 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 1.168,6 tønder land skyldsat til 279,23 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[4]

Søndersø blev ved århundredeskiftet beskrevet således: "Søndersø 9 ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole, Fattiggaard (opr. 1865, Plads for 30 Lemmer), Hospital (opr. 1641 af Ingeborg Jørgensdatter Friis til Margaard, med et Hus til 4 fattige af Margaard Gods i Søndersø og Vigerslev Sogne). to Forsamlingshuse (opf. 1889 og 1891), Apotek, Lægebolig, Kro, Mølle, Andelsmejeri, to Teglværker , Telefonstation og Valgsted for Amtets 7. Folketingskr."[5] Søndersø havde i 1906 434 indbyggere, i 1911 478 og i 1916 480 indbyggere.[6]

Søndersø fortsatte en svag udvikling i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: i 1921 havde byen 488 indbyggere, i 1925 519, i 1930 542, i 1935 556, i 1940 546, i 1945 585, i 1950 608, i 1955 590, i 1960 569[7] og i 1965 615 indbyggere.[8]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Maria Skov (2. januar 2016). "Sjovt, sjovt, ikke sjovt, sjovt". Information.
  3. ^ Pedersen, s. 88
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 502
  6. ^ Folketællingen 1916, s. 67
  7. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 185
  8. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 20
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Nordfyns KommuneSpire
Denne artikel om geografi i Nordfyns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi