Otterup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Otterup
Geværfabrikken, nu kulturhus Otterup Hotel og Jernbanegade
OtterupGeværfabrik.JPG
OtterupHotel.JPG
Otterup kirke.jpg
Otterup Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Nordfyns Kommune
Sogn: Otterup Sogn
Postnr.: 5450 Otterup
Demografi
Otterup by: 5.083[1] (2016)
Kommunen: 29.298[1] (2016)
 - Areal: 451,57 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.nordfynskommune.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°30′55″N 10°23′55″E / 55.51528°N 10.39861°Ø / 55.51528; 10.39861

Otterup er en tidligere stationsby på det nordlige Fyn med 5.083 indbyggere (2016)[1], beliggende 15 km nord for Odense, 6 km nordvest for ladepladsen Klintebjerg ved Odense Fjord og 23 km øst for kommunesædet i Bogense. Byen er den største i Nordfyns Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Otterup ligger i Otterup Sogn. Otterup Kirke ligger i byen. 2 km nordøst for byen ligger herregården Ørritslevgård.

Skoler[redigér | redigér wikikode]

Sletten Skole med i alt 860 elever har tre afdelinger: Både afdeling Nordvest i Otterups nordvestlige parcelhuskvarter og afdeling Skovløkken 3 km sydøst for byen har 0.-6. klasse, og afdeling Otterup midt i byen har 0.-9. klasse. Alle tre afdelinger har SFO til børn i 0.-2. klasse og klub til børn i 3.-6. klasse.[2]

Otterup Realskole fra 1884 har 232 elever, fordelt på ét spor i 0.-6. klasse og to spor i 7.-9. klasse. Skolen har SFO med pladsgaranti for børn i 0.-3. klasse.[3]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Otterup Bold- og Idrætsklub (OB&IK) har hjemmebane i byen. I 2009-13 spillede klubben i 2. division (fodbold). Den er stiftet i 1913 og har over 500 medlemmer. Ud over fodbold har den rummet andre idrætsgrene som håndbold, badminton, bordtennis, boksning, karate og gymnastik, men flere af disse er efterhånden udskilt i selvstændige klubber.[4] Således blev Otterup Håndboldklub (Otterup HK) stiftet i 1953. Den har ca. 300 medlemmer og driver et motionscenter sammen med OB&IK.[5] Senest har Otterup Gymnasterne dannet deres egen klub.[6]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen benævnes Ottorp i 1427.

Vikingegrave[redigér | redigér wikikode]

På marken Galgedil i det vestlige Otterup har Odense Bys Museer fundet en gravplads fra Vikingetiden med et stort antal grave. I disse er der fundet såvel knoglemateriale som vikingegenstande. I sommeren 2005, da området skulle udlægges til parcelhusbyggeri, fandt man yderligere 19 grave, hvilket bragte det samlede antal op på 50. Dermed er gravpladsen den største kendte vikingegravplads på Fyn. Fundene kan beses på Odense Museum.

Nislevgård[redigér | redigér wikikode]

I byens vestlige udkant ligger den tidligere herregård Nislevgård. Dens ejer oprettede i 1722 "Frelserens Hospital"[7] i et hus ved kirken med plads til 8 fattiglemmer. Et par hundrede år senere overtog Otterup sognekommune huset på Bakkevej 2 og brugte det som bibliotek. Da biblioteket flyttede i 1958, blev huset til Otterup Museum.[8]

Efter at jernbanen var kommet til Otterup, blev der i 1896 anlagt en 800 m lang roebane mellem stationen og Nislevgård.[9] Dens tracé er bevaret som Kærlighedsstien mellem Damløkkevej og Nislevgård og er et af Danmarks bedst bevarede roebanetracéer.

Statens Jordlovsudvalg overtog Nislevgård i 1925. Bygningerne, der senere er suppleret med tilbygninger, var spædbørnshjem 1926-80. Nislevgård er nu efterskole for ordblinde og har plads til ca. 100 elever.[10]

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Otterup havde station på Nordfyenske Jernbane (1882-1966). Det var banens største mellemstation. Banen gik en stor omvej for at komme til Otterup, idet den direkte linje mellem Odense og Bogense ville være over Søndersø.

Navnene Jernbanegade og Banepladsen minder stadig om stationsbytiden, men stationsbygningen er revet ned. Inde i byen er små stykker sti anlagt på banetracéet mellem Gartnervænget og Banepladsen og langs Skydebanevej. Uden for byen er et længere stykke af tracéet bevaret mellem Rødevej og Åkandevej.

Stationsbyens udvikling[redigér | redigér wikikode]

Omkring 1870 beskrives forholdene således: "Otterup ved Landeveien, med Kirke, Apothek og Hospital, Hjorslev med Skole".[11]

Stationen blev lagt et par hundrede meter vest for landsbygaden (Nørregade-Søndergade), hvor Otterup allerede var vokset sammen med nabolandsbyen Hjorslev mod syd. Ved banens start havde Otterup som mange andre landsbyer skole, smedje og mølle, men derudover også apotek, lægebolig og jordemoderhus.[12]

Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "Otterup (gml. Form Ottorp), ved Landevejen, med Kirke, „Frelserens Hospital" (opr. 1722 af Gehejmer. Chr. Sehestedt, † 1740, og Hustru, med et Hus ved Kirken til 8 fattige af Nislevgaards Gods), Apotek, Lægebolig og Mølle; den med Otterup sammenbyggede Hjorslev (1497: Hiorsløff), ved Landevejen, med Skole, Realskole, Forsamlingshus („Otterup Forsamlingshus"), Bryggeri, Cementtagstensfabrik m. m. samt Post-og Jærnbanestation („Otterup Station")".[13]

Omkring 1960 havde Otterup også fået teknisk skole, missionshus, stadion, politistation, biograf, hotel, bank, sparekassefilial, mejeri, frugtlager, maltgøreri, andelskølehus, andelsvaskeri, elektricitetsværk, vandværk, bogtrykkeri og fabrikker, der fremstillede rør, tagsten, træsko, emballage og møbler.[14]

Mellem 1889 og 1994 lå geværfabrikken Schultz & Larsen ved Fabriksvej og Skydebanevej. Virksomheden producerede fortrinsvis jagt- og salonrifler, men beskæftigede sig også i 1920'erne og 1930'erne med produktion af riffelpiber til både maskingeværer og maskinpistoler. Den udviklede panserværnsvåbnet "Ultra 2". Fabriksbygningen er nu kultur- og medborgerhus.

Indkomstkilde 1911[15] 1930[16] 1950[14]
Landbrug 137 142 177
Håndværk og industri 305 516 693
Handel og omsætning 143 159 205
Transportvirksomhed 42 111 75
Husgerning 112
Administration og liberale erhverv 50 105
Aldersrente, pension eller formue 86 169
Ikke oplyst 3 8

Kommunale forhold[redigér | redigér wikikode]

Otterup Kommune blev dannet ved sammenlægning af 11 sognekommuner 1. april 1966, altså inden kommunalreformen i 1970. Der blev bygget rådhus til den nye kommune, hvor jernbanestationen havde ligget. Det nye rådhus afløste Otterup sognekommunes gamle rådhus, som stadig findes over for Otterup Hotel i Jernbanegade. Det gamle rådhus har senest huset skoletandplejen, men kommunen har sat det til salg i september 2015.[17]

Ved kommunalreformen i 2007 blev Otterup Kommune lagt sammen med Bogense og Søndersø kommuner til Nordfyns Kommune.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Sletten Skole: Skolens elevtal
  3. ^ Otterup Realskole: Om skolen & Skolens elevtal
  4. ^ OB&IK's historie
  5. ^ Historien om Otterup Håndboldklub
  6. ^ Otterup Gymnasterne
  7. ^ Hospital betød dengang snarere et alderdomshjem end et sygehus.
  8. ^ Otterup Museum
  9. ^ Morten Flindt Larsen, Per Topp Nielsen og John Poulsen: Roer på skinner, banebøger 2008, s. 43
  10. ^ Nislevgård Efterskole: Sådan bor vi
  11. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 100
  12. ^ Geodatastyrelsen: Høje målebordsblade 1842 - 1899
  13. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 464f
  14. ^ a b J.P.Trap: Danmark, 5 udgave, s. 322
  15. ^ J.P.Trap: Danmark, 4 udgave
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 rk, litra A nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 141
  17. ^ Klaus Wind (7. september 2015). "Otterup: Det gamle rådhus til salg". Fyens Stiftstidende (fyens.dk)

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab København 1975), s. 79