Süleyman 1.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Süleyman den Prægtige)
Spring til navigation Spring til søgning
Süleyman 1.

EmperorSuleiman.jpg

Personlig information
Født 6. november 1494 Rediger på Wikidata
Trabzon Rediger på Wikidata
Død 7. september 1566 (71 år), 6. september 1566 (71 år) Rediger på Wikidata
Szigetvár Rediger på Wikidata
Dødsårsag Dysenteri Rediger på Wikidata
Gravsted Süleymaniye-moskéen Rediger på Wikidata
Bopæl Topkapi-paladset Rediger på Wikidata
Far Selim I Rediger på Wikidata
Mor Ayşe Hafsa Sultan Rediger på Wikidata
Søskende Fatma Sultan,
Hatice Sultan,
Beyhan Sultan,
Hafsa Sultan,
Şah Sultan Rediger på Wikidata
Ægtefæller Roxelane (1531-1558),
Gülfem Hatun,
Fülane Hatun,
Mahidevran Sultan (1514-1566) Rediger på Wikidata
Partnere Gülfem Hatun,
Fülane Hatun Rediger på Wikidata
Børn Şehzade Mustafa,
Şehzade Mahmud,
Selim II,
Fatma Sultan,
Prins Ahmed,
Şehzade Murad,
Fatma Nur,
Şehzade Beyazıt,
Şehzade Mehmed,
Raziye Sultan,
Şehzade Cihangir,
Şehzade Abdullah,
Mihrimah Sultan Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Hersker, lovgiver, digter Rediger på Wikidata
Signatur
Tughra of Suleiman I the Magnificent.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Den unge Süleyman 1. Samtidigt maleri.
Süleyman 1., gravering fra det 16. århundrede, formodentlig af Melchior Lorck.

Süleyman 1. (samtidigt tyrkisk: سليمان Sulaymān, nutidig tyrkisk: Süleyman, men oftest kaldt Kanuni Sultan Süleyman) (født 6. november 1494 (1495) i Trabzon, død 5./6. september 1566). Süleyman var den tiende og længstregerende sultan fra 1520 til 1566 i Osmannerriget. Han er kendt i den vestlige verden som Süleyman den Prægtige og i Mellemøsten som Lovgiveren, Kanuni; arabisk: القانونى, al‐Qānūnī pga. hans fuldstændige rekonstruktion af det osmanniske retssystem. Først og fremmest inden for finans-, skatte- og jordlovgivning og baseret på sædvaneret og med sigte på at udfylde huller i Sharias bestemmelser.

I en alder af syv studerede Süleyman videnskab, historie, litteratur, teologi og militær taktik. Som herre over Konstantinopel (det nuværende Istanbul) betragtede han sig som den rette efterfølger for de romerske kejsere. Derfor tilkom verdensherredømmet ham, og derfor lod han sig titulere som Kejsernes Kejser og Fyrsternes fyrste. En af sultanens rådgivere udtalte til udsendinge fra Karl 5.: "Som der kun er én sol på himlen, er der også kun én herre over verden". Süleyman markerede på den måde, at han ikke anerkendte Karl 5.s verdensherredømme.

Under Süleyman 1.'s regeringstid udvidedes osmannisk lov til dens største geografiske udbredelse.

Süleyman 1. knuste en ungarsk hær ved slaget ved Mohács i 1526. Tre år senere belejres den habsburgske hovedstad Wien, men belejringen ophørte pga. vinteren. Den osmanniske overlegenhed skyldes blandt andet kanoner) og modstandernes politiske splittelse[kilde mangler].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.