Seat Fura

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra SEAT Fura)
Spring til navigation Spring til søgning
Seat Fura
Seat Fura 850 1983 (14921298245).jpg
SEAT Fura 850 (1983)
Produktion
Producent SEAT
Model Fura
Produktionsår 1981−1984
Karrosseri og platform
Type Minibil
Karrosseriformer 3- og 5-dørs hatchback
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Fiat 127
SEAT 127
Drivlinje
Motorer Benzin:
0,9−1,5 liter (35−55 kW)
Gearkasse 5-trins manuel
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2225 mm
Længde 3711 mm
Bredde 1527 mm
Højde 1208 mm
Egenvægt 710−760 kg
Kronologi
Forgænger SEAT 127
Efterfølger SEAT Ibiza

SEAT Fura var en bilmodel fra SEAT bygget mellem 1981 og 1984. Den var baseret på Fiat 127, som SEAT havde bygget på licens siden 1972.[1]

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Da produktionslicensen for 127 udløb, var SEAT nødsaget til at udvikle en ny version med et nyt navn, som kom på markedet med et nyt front- og bagparti i september 1981[2] til modelåret 1982. Fura fandtes som tre- og femdørs hatchback, mens de to- og firedørs sedanversioner af 127 udgik. Modellen havde femtrins manuel gearkasse som standardudstyr.[3]

Ud over motorerne fra forgængeren på 903 cm³ med 35 kW (48 hk) og 1010 cm³ med 38 kW (52 hk) fandtes Fura fra starten af 1983 også med motoren fra SEAT 1430 på 1438 cm³ med 55 kW (75 hk).[4] Denne version, som var seriens topmodel, hed Fura Crono og var udstyret med spoilere fortil og bagtil samt unikke 13" alufælge. Motoren med dobbelt karburator, som også gjorde tjeneste i Fiat/SEAT 124, gav bilen en tophastighed på 160 km/t og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 10,8 sekunder.[1]

I 1983 fik Fura et let facelift med mindre forlygter og blinklys. I december 1984[2] blev produktionen af Fura indstillet. Sammen med sin forgænger 127 var Fura den mest succesfulde model (med mere end 1,3 mio. producerede eksemplarer) fra den spanske bilfabrikant.

Under navnet El Nasr Super Fura blev bilen bygget på licens af NASCO i Kairo, Egypten.

Motorsport[redigér | redigér wikikode]

SEAT Fura Crono blev benyttet i "Copa Fura"-rallyserien, som blev lanceret i 1983[5] og afviklet i 1985.[6] Bilerne blev tunet af Abarth og ydede 66 kW (90 hk).[4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Büschi, Hans-Ulrich, (red.) (10. marts 1983). "Automobil Revue '83" (tysk og fransk). 78. Berne, Switzerland: Hallwag AG: 492–493. ISBN 3-444-06065-3. 
  2. ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  3. ^ World Cars 1982. Pelham, NY: L'Editrice dell'Automobile LEA/Herald Books. 1982. s. 215. ISBN 0-910714-14-2. 
  4. ^ a b Glon, Ronan (1. januar 2012) (på engelsk). Sunday classic: SEAT Fura Crono. Ran When Parked. Hentet 14. juni 2016. 
  5. ^ (på engelsk)80's - SEAT History. SEAT UK. Hentet 14. juni 2016. 
  6. ^ Historia: Seat Fura 19. november 2011 (hentet 14. juni 2016, på spansk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]