Seat Fura
Seat Fura | |
---|---|
Produktion | |
Producent | SEAT |
Model | Fura |
Produktionsår | 1981−1984 |
Karrosseri og platform | |
Type | Minibil |
Karrosseriformer | 3- og 5-dørs hatchback |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Beslægtede | Fiat 127 SEAT 127 |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 0,9−1,5 liter (35−55 kW) |
Gearkasse | 5-trins manuel |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2225 mm |
Længde | 3711 mm |
Bredde | 1527 mm |
Højde | 1208 mm |
Egenvægt | 710−760 kg |
Kronologi | |
Forgænger | SEAT 127 |
Efterfølger | SEAT Ibiza |
SEAT Fura var en bilmodel fra SEAT bygget mellem 1981 og 1984. Den var baseret på Fiat 127, som SEAT havde bygget på licens siden 1972.[1]
Udvikling
[redigér | rediger kildetekst]Da produktionslicensen for 127 udløb, var SEAT nødsaget til at udvikle en ny version med et nyt navn, som kom på markedet med et nyt front- og bagparti i september 1981[2] til modelåret 1982. Fura fandtes som tre- og femdørs hatchback, mens de to- og firedørs sedanversioner af 127 udgik. Modellen havde femtrins manuel gearkasse som standardudstyr.[3]
Ud over motorerne fra forgængeren på 903 cm³ med 35 kW (48 hk) og 1010 cm³ med 38 kW (52 hk) fandtes Fura fra starten af 1983 også med motoren fra SEAT 1430 på 1438 cm³ med 55 kW (75 hk).[4] Denne version, som var seriens topmodel, hed Fura Crono og var udstyret med spoilere fortil og bagtil samt unikke 13" alufælge. Motoren med dobbelt karburator, som også gjorde tjeneste i Fiat/SEAT 124, gav bilen en tophastighed på 160 km/t og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 10,8 sekunder.[1]
I 1983 fik Fura et let facelift med mindre forlygter og blinklys. I december 1984[2] blev produktionen af Fura indstillet. Sammen med sin forgænger 127 var Fura den mest succesfulde model (med mere end 1,3 mio. producerede eksemplarer) fra den spanske bilfabrikant.
-
SEAT Fura L bagfra
-
SEAT Fura femdørs
Under navnet El Nasr Super Fura blev bilen bygget på licens af NASCO i Kairo, Egypten.
Motorsport
[redigér | rediger kildetekst]SEAT Fura Crono blev benyttet i "Copa Fura"-rallyserien, som blev lanceret i 1983[5] og afviklet i 1985.[6] Bilerne blev tunet af Abarth og ydede 66 kW (90 hk).[4]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Büschi, Hans-Ulrich, red. (10. marts 1983). "Automobil Revue '83" (tysk og fransk). 78. Berne, Switzerland: Hallwag AG: 492-493. ISBN 3-444-06065-3.
{{cite journal}}
: Cite journal kræver|journal=
(hjælp) - ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
- ^ World Cars 1982. Pelham, NY: L'Editrice dell'Automobile LEA/Herald Books. 1982. s. 215. ISBN 0-910714-14-2.
- ^ a b Glon, Ronan (1. januar 2012). "Sunday classic: SEAT Fura Crono" (engelsk). Ran When Parked. Hentet 14. juni 2016.
- ^ "80's - SEAT History" (engelsk). SEAT UK. Arkiveret fra originalen 6. august 2016. Hentet 14. juni 2016.
- ^ Historia: Seat Fura 19. november 2011 (hentet 14. juni 2016, på spansk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Internet Movie Cars Database: Seat Fura i film og tv-serier