Sankt Stefan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Sankt Stefan kan også henvise til Stefan 1. af Ungarn.
Mosaikvindue i Kölnerdomen: Steningen af Stefanus.

Stefanus (græsk Stephanos, latin Stephanus) eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr., var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr. Han nævnes i Apostlenes Gerninger 6,1-8,3[1]. Hans helgendag er 26. december, Sankt Stefans Dag (2. juledag).

Stefanus var én af apostlenes første hjælpere og fungerede som diakon, der drog særlig omsorg for enker og fattige.

Foruden ... tjenesten ved bordene (ApG 6,2) ... gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. (ApG 6,8). Derfor pådrog han sig nogle græske jøders vrede, og enden på det blev, at blev han dømt af det jødiske råd og stenet til døde, mens han bad for sine mordere: Herre, tilregn dem ikke denne synd! (ApG 7,54-60)[2]. Én af dem, som var med til at stene Stefanus, var Saulus, der senere nævnes som Paulus.

Sankt Stefan er skytshelgen for heste, kuske, staldrenge og desuden for stenhuggere, skræddere, vævere og tømrere. Han anråbes ved besættelse, hovedpine og for en salig død.

Folkelige traditioner[redigér | redigér wikikode]

I nordisk tradition er Sankt Stefan blevet forbundet med heste, blandt andet ud fra en folkelig forestilling om, at han havde været stalddreng hos Herodes. Her havde han som den første set Betlehemsstjernen, da han skulle vande kongens heste. Denne folkelige forestilling om Stefan Stalddreng gav sig udslag i forskellige heste-traditioner på hans dag. Det gjaldt for eksempel traditionelle væddeløb, som blev holdt på landet i Sverige.

Også i dansk folketradition findes Stefan, for eksempel i folkevisen "En jomfru ren oprunden er", hvor et af versene netop omtaler, at han opdager stjernen og underretter Herodes. Der kendes også en folketrosforestilling om det vigtige i at drive hestene til vanding tidligt, så de kan "drikke fedt" af vandet. Man forestillede sig, at vandet var særligt nærende om morgenen på Sankt Stefans dag.

I Jylland har man op til nutiden haft traditioner for at lave særlige staldrelaterede løjer på Sankt Stefans dag. Man stod tidligt op og sneg sig ind og mugede ud i naboen stald. Senere om aftenen lavede man løjer så som at stjæle møgbører, lægge fælder i form af møg op ad døre og i øvrigt stjæle løsøre som havelåger etc. I lidt ældre tider var der forlovelses- og bryllupsridt til kirken denne dag. Myten om Stefan Stalddrengs hestevanding m.v. har ikke belæg i Bibelen. Derimod er det nok et kristent alibi for at fortsætte meget gamle hedenske hestefester 2. juledag til frugtbarhedsguden Frejs ære.

Noter[redigér | redigér wikikode]