Spring til indhold

Silkeborg Vandtårn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Silkeborg Vandtårn
Vandtårnet set fra Amaliegade
Generelle informationer
StedAmiliegade, Silkeborg, Danmark
Typevandtårn Rediger på Wikidata
Opført1902
Højde? meter
ArkitektAnton Rosen
Arkitekturhistoricisme Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
FredningsstatusFredet i 1986[1]

Silkeborg Vandtårn er et vandtårn beliggende på Amaliegade i Silkeborg. Tårnet er tegnet af Anton Rosen, der stod bag en række bygningsværker i Silkeborg i begyndelsen af det 19. århundrede, til C. Commichaus Fabriker og er i stilarten historicisme.[2] Det blev opført i 1902 og blev fredet i 1986.

Historie

Efter C. Commichaus i 1883 havde grundlagt sin tekstilfabrik medfulgte en dyr brandforsikring, idet brandslukning var besværlig med det daværende vandtryk.[3] Utilfredsheden over denne omkostning fik Commichaus til at opføre eget vandtårn til fabrikken.

Arkitektur

Vandtårnets grundform er cirkulær, og vertikalt er det opdelt i tre: Den nederste del af tårnet er enkel i udtrykket udført i hvidkalkede mursten; Ovenpå følger en ottekantet bindingsværksdel adskilt fra den nederste del af korte cementsøjler, hvorimellem en frise med et blomster- og vandmotiv er malet – denne del indeholder vandtanken; tredje del er teglstenstaget.[4] Øverst prydes det af en vindfløj udformet som en hane og årstallet, hvor tårnet blev opført.[5]

Se også

Referencer

  1. ^ "Sag: Silkeborg Vandtårn". Kulturarv.dk. Hentet 2009-08-04.
  2. ^ "Bygning: Amaliegade 49". Kulturarv.dk. Hentet 2009-08-04.
  3. ^ Skovsbøl, Ulla. "Vandtårnene fortæller kulturhistorie". Dansk Vand (7/09): s. 20.
  4. ^ "På fodtur i Silkeborg" (PDF). Silkeborg Turistbureau. 2005. Hentet 2009-08-04.
  5. ^ "Silkeborg, Amaliegade". Skånska Vattentornssällskapet. Hentet 2009-08-04.

56°9′54.93″N 9°32′58.68″Ø / 56.1652583°N 9.5496333°Ø / 56.1652583; 9.5496333