Skavgræs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Skavgræs
Equisetum hyemale.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Underrige Embryophyta (Stængelplanter)
Division Equisetophyta (Padderokplanter)
Klasse Equisetopsida
Orden Equisetales (Padderok-ordenen)
Familie Equisetaceae (Padderok-familien)
Slægt Equisetum (Padderok)
Art E. hyemale
Videnskabeligt artsnavn
Equisetum hyemale
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Skavgræs (Equisetum hyemale) er en 20-90 cm høj sporeplante, der vokser i fugtige skove, især på leret jord langs bække. Hele planten indeholder kiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden af cellerne.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Skavgræs er en flerårig urt med en opret vækst. Skuddene er mørkegrønne og overvintrer grønne, og som danner sporer. På disse skud sidder de endestillede, kogleagtige sporehuse. Alle skud er furede, leddelte og hule (undtagen ved leddene). Bladene er bittesmå og skælformede, og de sidder i kranse ved leddene enten på hovedskuddet eller på sideskuddene. Skavgræs adskiller sig fra flere af de andre padderok-arter ved ikke at have sideskud.

Rodnettet består af et dybtliggende og vidt forgrenet netværk af jordstængler og nogle spinkle trævlerødder.

Størrelse: 0,90 m høj, de enkelte skud er ganske smalle (grundet fraværende sideskud).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Skavgræs
L = 5 T = 5 K = 5 F = 7 R = 7 N = 6

Arten foretrækker voksesteder i halvskygge og med en jord, der er fugtig og forholdvis næringsrig. Derfor kan den findes på vældskrænter og langs vandløb i løvskove med våd, leret jord i Østjylland og på Øerne. Den findes desuden sjældent på kystklinter og i klitter i Nordvestjylland, på Anholt og i Nordsjælland. Mangler i Vestjylland[1].

Sønderskovgård ligger nær Brørup i Sønderjylland. Stedet er omgivet af skovområderne Skovshoved, Nørre-skov og Sønderskov. I skoven indgår primært løvskov, domineret af Bøg tillige med Ask og Rød-El. Her vokser arten sammen med bl.a. akselblomstret star, almindelig ask, almindelig bøg, almindelig gedeblad, almindelig kristtorn, almindelig mangeløv, almindelig vedbend, aster macrophyllus (en art af asters), almindelig avnbøg, bittersød natskygge, bjergærenpris]], bredbladet mangeløv, dagpragtstjerne, ensidig vintergrøn, fuglekirsebær, glat dueurt, gul iris, hvid anemone, håret frytle, knoldet brunrod, kratviol, krybende læbeløs, kæmpesvingel, kærhøgeskæg, liden lærkespore, lundfladstjerne, lundfredløs, lundrapgræs, mosebunke, rubus dissimulans og rubus pedemontanus (to arter af brombær), rødel, skovangelik, skovkogleaks, skovstar, skovmærke, skovsyre, stor fladstjerne, stor konval, storblomstret kodriver og tredelt egebregne[2]


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


BotanikStub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ Per Hartvig: Atlas Flora Danica, bd. 2, 2015, ISBN 978-87-02-15299-9 side 25
  2. ^ Botanisk Forening: Lokalitetsbeskrivelser, TBU Distrikt 17