Skuddrabene på Aarhus Universitet
| Skuddrabene på Aarhus Universitet | |
|---|---|
 Aarhus Universitets hovedbygning set fra Universtetsparken 24. juli 2014 | |
| Tid og sted | |
| Sted | Aarhus Universitet, Aarhus, Jylland |
| Land |  Danmark |
| Koordinater | 56°10′16″N 10°12′45″Ø / 56.171092°N 10.212406°Ø |
| Tidszone | UTC+1 |
| Overblik | |
| Mål | Studerende ved Aarhus Universitet |
| Angrebstype | Skoleskyderi, mord-selvmord |
| Våben | Oversavet haglgevær |
| Motiv | Depression/kvindehad (spekuleret) |
| Oversigtskort | |
  Aarhus Universitet | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Skuddrabene på Aarhus Universitet er det eneste skoleskyderi i Danmarkshistorien[1] og bliver derfor tit nævnt i de danske medier i forbindelse med skudmassakrer begået af elever/studerende på skoler i den vestlige del af verden.[2]
Hændelse
[redigér | rediger kildetekst]Den 5. april 1994 om formiddagen gik en 35-årig mandlig studerende, Flemming Nielsen, fra Silkeborg ind i en lille kantine på Aarhus Universitet,[3] der lå i forbindelse med Nordisk Institut på hjørnet af Aldersrovej og Niels Juels Gade.[4]
Han trak et oversavet jagtgevær op af en sportstaske og dræbte to kvindelige studerende samt sårede to andre kvindelige studerende.[3] Derefter låste han sig inde på et toilet og begik selvmord ved at skyde sig selv i hovedet.[3]
Senere samme dag fandt politiet et afskedsbrev på mandens kollegieværelse, hvori han havde skrevet, at han ikke kunne klare mere, og at han ville dræbe nogle personer, inden han ville tage sit liv.[3][5]
I 2003 fik tv-programmet Krimizonen på DR1 adgang til to af Flemming Nielsens afskedsbreve. Heri fremgik det, at han specifikt ville slå kvinder ihjel.[6]
Gerningsmandens studieforløb
[redigér | rediger kildetekst]Gerningsmanden Flemming Nielsen optoges på Dansk-studiet i 1986 og havde gennemført første del med gennemsnitlige karakterer på stort set normeret tid 3 år, men anden del med specialestudie under arbejdstitlen 'magtaspektet indenfor kommunikationsanalysen' trak ud.
Han huskes som 'evighedsstudenten' og efterlod sig ved sin død næsten 800 maskinskrevne notater, som i et afsluttet speciale skulle have været sammenfattet til ca. 100 sider, der ifølge den tilknyttede specialevejleder var langt fra afslutning.
Flemming var tynget af studiegæld og blev kort før sine ultimative handlinger opsagt af kommunen fra hans studielejlighed i Silkeborg.[7]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Skoleskyderier". Arkiveret fra originalen 20. februar 2019. Hentet 19. februar 2019.
- ↑ "Fyens Stiftstidende – Afvigerne iblandt os". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 15. april 2009.
- 1 2 3 4 www.tv2.dk – Den danske universitetsmorder
- ↑ Menneske til monster - Filmmagasinet Ekko
- ↑ Fem skolemassakrer der rystede verden | BT Krimi - www.bt.dk
- ↑ "Jeg ville være massemorder", Ekstra Bladet 8. maj 2003
- ↑ Podcasten Mørkeland episode 70
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Artiklen om skoleskyderens psykologi Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine af psykologen Christian Stewart-Ferrer.
- Avisartikel Arkiveret 7. april 2014 hos Wayback Machine med vidneberetninger 20 år efter skyderiet.
 | Spire Denne artikel om kriminalitet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |