Ejderkanalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Slesvig-holstenske kanal)
Gå til: navigation, søg
Ejderkanalen (blå) og Kielerkanalen (gul).
Tysk frimærke med Ejderkanalen som motiv
Pakhus i Kiel-Holtenå
Pakhus i Rendsborg
Pakhus i Tønning

Ejderkanalen (oprindelig Slesvig-Holstenske Kanal eller Schleswig-Holsteinischer Canal) var den første kanalforbindelse mellem floden Ejderen ved Rendsborg og Kielerfjorden ved Holtenå. Ejderkanalen har fået sit navn efter åen Ejderen.

Tekniske forhold[redigér | redigér wikikode]

Ejderkanalen og slusen ved Klein Königsförde, tegning fra 1785.

Den havde en længde på 34 km gennem seks sluser (ved Holtenå, Knoop, Rathmannsdorf, Königsförde, Kluvensiek og Rendsborg) og delvis gennem åen Levenså. Bredden var over 15 meter. Det højeste afsnit lå mellem Rathmannsdorf og Königsförde, her indgik tillige en sø i systemet, som dermed sikrede kanalens vandforsyning. Slusen ved Klein-Königsförde havde en løftehøjde på 2,3 meter, og slusekammeret var 35 x 7,8 meter. Anlægget var det største i sin tid. Over slusen går en vej med vindebro af hollandsk type.

Kanalens bund havde en bredde på 17-18 meter, bredden ved vandoverfladen var 29 meter, og kanalen var 3,45 meter dyb. Kanalen var beregnet til skibe med højst 8 meters bredde og 32 meters længde (op til 230 ton lastevægt) samt 2,7 meter dybgang. Skibe kunne kun sejle i medvind, ellers måtte de bugseres gennem kanalen ved hjælp af hesteforspand. Trækveje fandtes langs begge sider af kanalen i hele dens længde. Hestestationer fandtes i Regensburg, Kluvensiek, Landwehr og Holtenau. Rejsen mellem Kiel og Rendsborg tog ti-tolv timer og til Tønning cirka 3-4 dage. Dampskibe brugte 10-15 timer til gennemsejlingen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Allerede i 1571 under Adolf af Holsten-Gottorp planlagdes en kanal, som skulle forbinde Kiel Fjord med Ejderen og dermed skabe en ny vandvej mellem Østersøen og Vesterhavet. Med en sådan forbindelse kunne den cirka 900 kilometer lange vej nord om Jyllands nordspids undgås. Men det skulle vare mere end 200 år inden, at tanken blev virkeliggjort. I februar 1774 fremlagdes de første planer af ingeniøren Wilhelm Theodor Wegener (1724–1792), og allerede i april samme år oprettedes en kanalkommission af Christian 7. af Danmark. Det var Helstaten, som lagde de geopolitiske rammer for kanalbyggeriet. Kanalbyggeriet blev forestået af general von Wegener og ingeniørofficererne Detmer og H.E. Peymann.

Efter de nødvendige landopmålinger begyndte byggearbejderne i 1776 med regulering af Ejderen mellem Frederiksstad og Rendsborg. I alt kunne Ejderen udnyttes i en længde på 130 kilometer. Den gravede del af anlægget havde en længde på 34 kilometer og påbegyndtes i juli 1777 i nærheden af Holtenå ved Kiel Fjord. Den samlede længde for hele anlægget mellem Kiel fjord mod øst og Ejderens udmunding i Vesterhavet i vest blev 173 kilometer. I efteråret 1784 afsluttedes byggearbejderne. Omtrent samtidig med kanalen (1780-83) opførtes tre pakhuse (i Kiel-Holtenå, Rendsborg og Tønning). I 1785 åbnedes kanalen for skibe fra alle nationer og blev dermed den mest trafikerede i Europa.

Kanalen var i brug frem til 1896, da den blev afløst af Kielerkanalen (der har omtrent den halve strækning til fælles med Ejderkanalen). Det skyldtes, at den fremvoksende dampskibsfart havde svært ved at bruge kanalen, der tillige fra 1880-erne havde en for begrænset kapacitet i forhold til behovet.

I sine omkring hundrede år gennemsejledes vandvejen af ca 300.000 skibe. I 1872 foregik endnu 5.222 passager.

Skibsfart[redigér | redigér wikikode]

Skibsfart via kanalen år for år:

År Antal År Antal År Antal
1784 56 1803 3.495 1822 2.603
1785 438 1804 2.549 1823 2.468
1786 365 1805 3.417 1824 2.496
1787 563 1806 2.849 1825 2.659
1788 563 1807 1.596 1826 2.363
1789 897 1808 683 1827 2.650
1790 853 1809 1.125 1828 3.247
1791 1.137 1810 1.097 1829 2.589
1792 1.543 1811 995 1830 2.999
1793 2.248 1812 1.315 1831 2.434
1794 1.966 1813 927 1832 2.654
1795 1.822 1814 2.500 1833 2.405
1796 2.096 1815 2.004 1834 2.583
1797 1.912 1816 2.588 1835 2.328
1798 2.165 1817 3.072 1836 2.524
1799 2.499 1818 2.345 1837 2.619
1800 2.117 1819 2.492 1838 2.442
1801 2.444 1820 2.784 1839 2.814
1802 3.651 1821 2.864 1840 2.945

og 1841: 2.556 skibe

kilder: Thaarup, tabel XXVIII, J.C. Lund, s. 377; H. Lund, s. 660

Minder fra kanalen[redigér | redigér wikikode]

Ved byen Knoop på den slesvigske side af kanalen er resterne af Ejderkanalen bevaret. I Rendsborg og Kluvensik findes slusemestrenes huse endnu. Også nogle af sluserne findes endnu. I forbindelse med kanalen blev der i Holtenå, Rendsborg og Tønning bygget store pakhuse.

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • N.H.Jacobsen: Slesvigske kanalplaner i det 19. århundrede, i Sønderjyske årbøger, Aabenraa 1979
  • J.C. Lund: "Uebersicht der von dem Jahre 1824 bis 1840 incl. stattgefundenen Fahrt af dem schleswig-holsteinischen Canal, mit einer Angabe der bei den verschiedenen Zollschiedenen Zollstellen erhobenen Canal-Einnahme" (i: N. Falck: Archiv für Geschichte, Statistik, Kunde der Vervaltung und Landesrechte der Herzogthümer Schleswig, Holstein und Lauenburg; 1ster Jahrgang, Kiel 1842; s. 377)
  • H. Lund: "Bemerkungen über die Fahrt durch den schleswig-holsteinischen Kanal" (i: N. Falck: Archiv für Geschichte, Statistik, Kunde der Vervaltung und Landesrechte der Herzogthümer Schleswig, Holstein und Lauenburg; 1ster Jahrgang, Kiel 1842; s. 660-665)
  • Aage Rasch: Ejderkanalen, Historisk samfund for Sønderjylland, Aabenraa 1978
  • Fr. Thaarup: Tabeller til den Statistiske udsigt over den danske stat i begyndelsen af Aaret 1825; Kjøbenhavn 1825

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°20′37″N 9°49′47″Ø / 54.3435°N 9.8298°Ø / 54.3435; 9.8298