Skagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skagen
Købstadsvåben Kirke
Coat of arms of Skagen.svg Skagen kirke.jpg
Centrum Skagen, 2007 ubt.jpeg
Skagen centrum
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Frederikshavn Kommune
Sogn: Skagen Sogn
Postnr.: 9990 Skagen
Demografi
Skagen by: 8.088[1] (2017)
Kommunen: 60.356[1] (2017)
 - Areal: 648,6 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.skagen.dk
Oversigtskort

Koordinater: 57°43′20″N 10°35′16″E / 57.72222°N 10.58778°Ø / 57.72222; 10.58778

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Skagen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skagen)
Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene.

Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by. Byen har 8.088 indbyggere (2017)[1] og er beliggende i Frederikshavn Kommune under Region Nordjylland. Den er desuden bycentrum i Skagen Sogn. I dette nordligste område af Jylland kan man bl.a. se Den tilsandede kirke og besøge Grenen, der skiller Skagerrak fra Kattegat.

Skagen er en udpræget turistby, der først og fremmest er kendt for sin særprægede natur og for sine Skagensmalere. Sidstnævnte var en gruppe danske kunstmalere, P. S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher – der fandt områdets naturlige lys så specielt og spændende, at de bosatte sig på Jyllands nordspids og skabte en række mesterværker indenfor malerkunst. Disse kan i dag ses på Skagens Museum.

Skagen er ligeledes kendt for sin fiskerihavn og for Skagen Festivalen der blev opstartet i 1971.

Farven på husene er speciel – skagengul – og karakteristisk er de hvide kanter på tagstenene.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Skagen bliver nævnt første gang så tidligt som i det 1. århundrede e.Kr. af Plinius den ældre:

Promenturium Cimbrorum excurrens in maria longe paeninsulam efficit quae Tastris appellatur (Naturalis Historia, Bog IV, 97), hvilket på dansk oversættes til Kimbrernes halvø strækker sig langt ud i havene og danner en odde, der kaldes Tastris.

Det er den eneste gang, navnet Tastris nævnes, mens navnet Skagen, der betyder spids odde, første gang optræder første gang som Skaffuen i 1284.[2] Skagen var derfor oprindelig navnet på hele den odde, Skagens Odde, der udgør spidsen af Vendsyssel.[3] En person fra Skagen kaldes en skagbo (ses også stavet "skawbo" i henhold til dialekten i området).

Fuglelivet i Skagen[redigér | redigér wikikode]

Skagen er det sted i Danmark, hvor der er iagttaget flest fuglearter, i alt ca. 360 ud af landets ca. 465 arter (2010). Området, med Grenen i spidsen, besøges året rundt af hundredvis af fuglekiggere fra hele Danmark, især i april-juni. Andre velbesøgte steder for fuglekiggere er Ellekrattet, Nordstrand ved Batterivej og Flagbakken sydvest for byen. Hvert for- og efterår ringmærkes tusindvis af småfugle i buskene på Grenen med tilladelse fra Zoologisk Museum i København.

Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle[redigér | redigér wikikode]

I maj 2017 åbnede et nyt internationalt fugleoplevelsescenter i toppen af Danmark: Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle.

I det nye fugleoplevelsescenter kan du tage på en virtuel oplevelsesrejse og gå på vingerne med de mange spændende trækfugle, der hvert år gæster Skagen og Grenen området. Året rundt er der nye forskellige udstillinger og de besøgende kan følge det daglige arbejde med ringmærkning i Skagen Fuglestation.

Skagen Grå Fyr har i mange år været et trækplaster for de næsten 2 millioner gæster, der årligt besøger Skagen og Grenen. Det er dog ikke kun turister, der valfarter til Grenen. Området er også hot spot for mange trækfugle, og det er et af Europas bedste fugletræksteder. [4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

Navnet Skagen kommer fra det oldnordiske ord Skaga som betyder gren, hage eller odde.

Legenden om bonden Thorkil Skarpae og hans hyrde Thronder

I 1100-tallet besøgte en fordums konge en bonde ved navn Thorkild Skarpæ i Orn i Vendsyssel (formentlig Vogn). Som tak for hans gæstfrihed gav kongen ham græsningsrettigheder på Skagen mark.

Thorkil Skarpæ sendt sin hyrde Thronder for at se efter hestene og han byggede sig et hus som menes at være den første bebyggelse på odden omkring år 1100.

Tronder begyndte at fiske, flere sluttede sig til og Skagen by opstod.

Byen[redigér | redigér wikikode]

Skagen er formentlig grundlagt i 1200-tallet. Arkæologiske fund indikerer at de første beboelser var i området omkring Fyrbakken (kaldet Reven) og i Vesterby. Højen, Gammel Skagen, er såledesikke den ældste del af Skagen.

I slutningen af 1300-tallet havde Skagen formentlig en befolkning på omkring 2.000 indbyggere - en stor by efter forholdene. Indbyggertallet er dog baseret tal fra udskrivning af mænd til militærtjeneste og der er måske udskrevet mange fra Skagen på grund af deres erfaring til søs.

Kirken (Sct. Laurentii Kirke) som blev bygget på det tidspunkt (formentlig mellem 1355 og 1387, hvor vi hører om den første gang) var en af de længste kirker i Vensyssel og placeret centralt mellem Højen, Reven og herregården Lunholm.

Skagen fik købstadsrettigheder i 1413 af Erik af Pommeren, så trods mangel på opland har byen haft en vis økonomisk og politisk betydning

Fiskeri har altid været hovedbeskæftigelsen. Fisken blev saltet og tørret og solgt i det meste af Europa. Der var ingen havn, så fiskeriet foregik fra stranden hvor bådene måtte trækkes op. Som supplement til fiskeriet, leverede havet i form af de mange strandinger, hvad havet og jorden ikke kunne yde.

Sandflugt[redigér | redigér wikikode]

I midten af 1500-tallet og 300 år frem blev området ramt af forskellige katastrofale hændelser. Klimaet blev koldere og området blev ramt af kraftige storme og stormfloder. Fiskeriet svigtede og sandflugten tog til.

Når temperaturen falder, opbygges isen i de norske og svenske fjeldegne, hvilket fik vandstanden til at falde og strandbredden øges, hvilket eksponerer mere sand, som vinden kunne blæse rundt i landskabet. Bevoksningen forsvandt stort set ved skovhugst til brændsel, fyrtårnene, huse, både og krigsførelse og den sarte vegetation blev yderligere ødelagt af husdyr som fik lov at gå i klitterne og æde den sparsomme vækst og trampe rodnettet i stykker. Landbrugsjorden blev tilsandet og byen blev fattigere og fattigere.

I 1781 var der kun 650 beboere tilbage i Skagen

18.-19. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Sandflugten nåede i 1795 Sct. Laurentii Kirke og kirken blev nedlagt i 1795. I 1810 blev kirken nedrevet og kun tårnet står nu tilbage som Den Tilsandede kirke

I slutningen af det 19. århundrede lykkedes det at få kontrol over sandflugten ved at plante træer, marehalm og hjelme i klitterne syd for byen og dette gav mulighed for anlæggelse af jernbanen i 1890.

Strandingerne ophørte efterhånden, kunstnere og turister havde holdt deres indtog og en helt ny epoke i Skagens historie begyndte.

Det tyvende århundrede[redigér | redigér wikikode]

Kunstnerkolonien[redigér | redigér wikikode]

Skagens isolerede placering, naturens skønhed og den karakteristiske befolkning tiltrak kunstnere, især malere som på dette tidspunkt brød med Kunstakademiets holdning og søgte friluftsmaleriet som de fandt motiver til i Skagen. Der dannede sig en koloni af kunstnere som igen tiltrak nysgerrige turister, hvilket gjorde Skagen til en af de mest fashionable turistdestinationer i Danmark.


Fiskeri[redigér | redigér wikikode]

Fiskeriet fik en kraftig fremgang med anlæggelse af havnen i 1907, bådene blev større og større og fik efterhånden motorer til både spil og fremdrift. I dag kommer 50% af byens indkomst fra fiskeri og 25% fra turisme.

Skagensmalerne[redigér | redigér wikikode]

Politik (byråd, mm)[redigér | redigér wikikode]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

(der er intet om malerkolonien og museer, kun Skagen Fyr (Det grå fyr) er nævnt som seværdighed)

I Skagen findes Danmarks næsthøjeste fyrtårn Skagen Fyr (Det grå fyr), hvorfra der er en god udsigt over omegnen.

Forretninger og restauranter[redigér | redigér wikikode]

Grenen og fyrtårnene[redigér | redigér wikikode]

På vej ud til Grenen findes tre fyrtårne langs med KattegatVippefyret (1627), Det Hvide Fyr (1747) og Skagen Grå Fyr (1858). Det var vigtigt at et fyrtårn var placeret så langt ude på Grenen så muligt på grund af Skagens Rev, som er et underjordisk sandrev, der fortsætter ud fra Grenen, og som skifter retning alt efter vind og strømforhold. Grenen var derfor er farligt sted for skibe at passere, og et fyrtårn var således et vigtigt redskab for at undgå at støde ind i revet. Det var nødvendigt at opføre et nyt fyrtårn ca. hvert hundrede år, fordi der til stadighed aflejres sand og grus langs vestkysten som gør, at Grenen fortsat vokser mod nordøst. Ved at se på placeringen af de tre fyr, kan man således se, hvor spidsen af Grenen var placeret dengang, fyrtårnet blev bygget. Fyrtårnene blev nemlig altid bygget så langt ude på spidsen af Grenen så muligt. Fyrtårne blev ligeledes bygget med den samme afstand til Kattegat og Skagerrak. I dag er de tre fyrtårne dog langt tættere på Kattegat end på Skagerrak. Dette skyldes den kontinuerlige aflejring af sand på vestkysten samt, at Kattegat eroderer på østkysten.

Skagen Grå Fyr[redigér | redigér wikikode]

Skagen Grå Fyr 2017

Skagen Grå Fyr er netop genåbnet 12 maj 2017 som internationalt fugleoplevelsescenter: "Skagen Grå Fyr - Center for Trækfugle".

Fyrets historie[redigér | redigér wikikode]

Forud for genåbningen er selve fyret og fyrmesterboligen blevet gennemrenoveret af RealDania By og Byg og ført tilbage til det oprindelige udtryk.

Skagen Grå Fyr blev indviet og tændt første gang den 1. november 1858 en halv time efter solnedgang. Det tog 4 år og kostede 200.000 rigsdalere at bygge Skagen Grå Fyr, og bygmesteren var N.S. Nebelong.

Fyret blev bygget midt på Skagen Odde således at der var lige langt til begge tilstødende farvande - Skagerrak og Kattegat.

Tårnet har en højde på 46 meter og det er således Danmarks næsthøjeste fyr.

Opstigningen til toppen af tårnet foregår via den murede vindeltrappe, der snor sig som en hul cylinder og består af 210 trin.

Fra toppen af fyret er der 360 graders udsigt over hele Grenen.[5]

Kirkerne[redigér | redigér wikikode]

Skagen Kirke[redigér | redigér wikikode]

Skagen Kirke er tegnet af C.F. Hansen og siden ombygget af Ulrik Plesner i samarbejde med Thorvald Bindesbøll.

Den tilsandede kirke[redigér | redigér wikikode]

Sankt Laurentii Kirke (Den tilsandende Kirke) ligger ca. fire kilometer sydvest for det der i dag er centrum i Skagen.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Skagens Kunstmuseer[redigér | redigér wikikode]

Skagens Museum[redigér | redigér wikikode]
Michael og Anna Anchers Hus[redigér | redigér wikikode]

Anchers Hus, tidligere Michael og Anna Anchers Hus, var kunstnerparret Anna og Michael Anchers hjem på Markvej 2 i Skagen. De købte huset den 18. februar 1884, efter datteren Helga blev født året inden i 1883. Familien boede i den lave længe, der ligger ud mod vejen, i næsten 30 år, inden huset i 1911-13 blev udvidet med en atelierbygning mod nord tegnet af arkitekten Ulrik Plesner.

Atelierbygningen ligger parallelt med det oprindelige hus og er forbundet med dette ved en mellembygning med en lang spisestue og trappe op til første sal. Denne del af Plesners tilbygning rummer Michael Anchers atelier samt forbindelse til Anna Anchers atelier, der er indrettet med ovenlys. Mod øst er en køkkenafdeling med spisekammer, køkken, bryggers, oplagsrum og badeværelse. På første sal er blandt andet et soveværelse med udgang til altan, Helgas værelse, et pigekammer samt en trappe ned til bryggerset. Selve tilbygningen er forbundet med den ældre, lavere længe ved en gang med ovenlys. Den gamle længe blev restaureret i 1924-25.

Efter Michael Anchers død i 1927 og Anna Anchers i 1935 senere overtog Helga Ancher huset. Helga flyttede efter Anna Anchers død ud, og huset stod siden ubeboet. Helga ejede huset indtil sin død i 1964, hvorefter det overgik til Helga Anchers Fond. Efter hendes ønske er Anchers Hus bevaret som kunstnerhjem med familiens originale møbler og interiør samt en større samling kunstværker af både familien selv og andre af tidens kunstnere, der står, som da Anna og Michael Ancher levede der.

Hjemmet har været åben for offentligheden som museum siden 1967, og fusionerede i 2014 med Skagens Museum og Drachmanns Hus til Skagens Kunstmuseer.

Drachmanns Hus[redigér | redigér wikikode]

Bamse Museet[redigér | redigér wikikode]

Skagen Odde Naturcenter[redigér | redigér wikikode]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Skagen har én folkeskole, den sammenlagte Hedeboskole og Ankermedets Skole har fået navnet Skagen Skole.[6] Tidligere fandtes også Kappelborg Skolen, men denne blev nedlagt i 2005[7] og er nu i stedet et kulturhus.[8] Herudover har byen også en privatskole, Brovandeskolen.

Efteruddannelsesmulighederne i byen er små, da den kun tilbyder skipperuddannelsen på Skagen Skipperskole.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Skagens fodboldklub, Skagen Idrætsklub, står bag den største overraskelse i dansk fodbold, da de slog Brøndby IF ud af Landspokalturneringen 1986-87, efter straffesparkskonkurrence. Skagen har også en håndboldklub, tennisklub og Orienteringsklub, foruden at være en del af eliteoverbygningen Vendsyssel Elite Badminton gennem klubben Skagen Badmintonklub.

Infrastruktur (veje, færger mm)[redigér | redigér wikikode]

Jernbane[redigér | redigér wikikode]

Skagen Station ligger midt i byen og er endestation for Skagensbanen mellem Skagen og Frederikshavn. Den vestlige del af Skagen betjenes desuden af Frederikshavnsvej Trinbræt.

Bus[redigér | redigér wikikode]

Færge[redigér | redigér wikikode]

Lufthavn[redigér | redigér wikikode]

Veje[redigér | redigér wikikode]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

(der er intet om turisme og fiskeri)

En af byens største erhvervsvirksomheder er Karstensens Skibsværft A/S, der har eksisteret siden 1917. Værftet er et af de få danske værfter, der bygger nybygninger. Værftet beskæftiger i 2008 ca. 200 medarbejdere og ca. 300 udlejningfolk.

Kendte personer[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Panorama[redigér | redigér wikikode]

Et panoramisk view over Skagen ved solnedgang

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteraturliste[redigér | redigér wikikode]

  • Klitgaard, C. (1928). Skagen Bys Historie. Skagen. 
  • Jørgen Elsøe Jensen, Fisk, vrag og gæster : Skagens historie, ISBN 978-87-991063-8-7
  • redaktører: Henrik Gjøde Nielsen, Mette Harbo Lehmann, Sort gul rød : skagensmalernes rammer og fiskernes by, ISBN 978-87-91048-35-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]