Skagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skagen
Købstadsvåben Kirke
Coat of arms of Skagen.svg Skagen kirke.jpg
Centrum Skagen, 2007 ubt.jpeg
Skagen centrum
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Frederikshavn Kommune
Sogn: Skagen Sogn
Postnr.: 9990 Skagen
Demografi
Skagen by: 8.088[1] (2017)
Kommunen: 60.356[1] (2017)
 - Areal: 648,6 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.skagen.dk
Oversigtskort

Koordinater: 57°43′20″N 10°35′16″E / 57.72222°N 10.58778°Ø / 57.72222; 10.58778

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Skagen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skagen)
Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene.

Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by. Byen har 8.088 indbyggere (2017)[1] og er beliggende i Frederikshavn Kommune under Region Nordjylland. Den er desuden bycentrum i Skagen Sogn. I dette nordligste område af Jylland kan man bl.a. se Den tilsandede kirke og besøge Grenen, der skiller Skagerrak fra Kattegat.

Skagen er en udpræget turistby, der først og fremmest er kendt for sin særprægede natur og for sine Skagensmalere. Sidstnævnte var en gruppe danske kunstmalere, P. S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher – der fandt områdets naturlige lys så specielt og spændende, at de bosatte sig på Jyllands nordspids og skabte en række mesterværker indenfor malerkunst. Disse kan i dag ses på Skagens Museum.

Skagen er ligeledes kendt for sin fiskerihavn og for Skagen Festivalen der blev opstartet i 1971.

Farven på husene er speciel – skagengul – og karakteristisk er de hvide kanter på tagstenene.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Skagen bliver nævnt første gang så tidligt som i det 1. århundrede e.Kr. af Plinius den ældre:

Promenturium Cimbrorum excurrens in maria longe paeninsulam efficit quae Tastris appellatur (Naturalis Historia, Bog IV, 97), hvilket på dansk oversættes til Kimbrernes halvø strækker sig langt ud i havene og danner en odde, der kaldes Tastris.

Det er den eneste gang, navnet Tastris nævnes, mens navnet Skagen, der betyder spids odde, første gang optræder første gang som Skaffuen i 1284.[2] Skagen var derfor oprindelig navnet på hele den odde, Skagens Odde, der udgør spidsen af Vendsyssel.[3] En person fra Skagen kaldes en skagbo (ses også stavet "skawbo" i henhold til dialekten i området).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelsen til Skagen — eller Scaven, i ældre tid skrevet Skafuen, Skauffen m. m.; navnet kommer af "Skage", det vil sige et næs eller en landstrimmel, der løber ud i havet, jævnfør Vendsyssels gamle navn "Vendilskage", omtales i et af selvejerbønder i Vendsyssel udstedt dokument fra 1355, trykt i Suhms Danmarks Historie XIII s. 828, hvori der berettes, "at en fordums Konge paa Jagten gæstede hos en Bonde ved Navn Thorkel Skarpæ, der da boede i Oorn (ɔ: Byen Vogn), og paa hans Bøn overdrog samme Thorkel hele Skagen tilliggende Mark til Græsning for hans vilde Stod. Hyrden for de vilde Heste ved Navn Throndr fandt først paa at fiske ved Skagen og byggede det første Hus paa Skagens Mark paa samme Thorkels Vegne. Og siden efterhaanden havde mange flere bygget der paa foreskrevne Thorkels Vegne. Desuden ved vi forvist og vidne i Sandhed, at fra den Strøm østen for Hosyo og Reten og lige til det yderste Skaugheret har fra gammel Tid været Kongens Strandbred, kaldet Kunghsforstrand, og erkendes for at være det endnu, ligesom at Forstranden aldrig har været bebygget af nogen, førend Jylland for faa Aar siden blev ødelagt og undertrykt ved Herrernes Krig". Hvilken konge der hentydes til, er uvist; Suhm gætter på Erik Klipping, men det må sikkert være en langt tidligere konge.[4]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

I 1299 tilbød Erik Menved, for at tilfredsstille Esger Juul, at afhænde en del af krongodset, deriblandt 1/6 af Skagen.[4] Sine første købstadsprivilegier fik byen af Erik af Pommern den 22. januar 1413, og de blev senere stadfæstede blandt andet i 1442, 1451, 1545, 1560, 1598 og 1648.[4] I 1507 udstedte kong Hans en stadsret for Skagen,[4] i 1519 gav Christian II den fri birk og birkeret.[4] Lige som andre købstæder havde Skagen såvel borgmestre og råd som byfoged, i 1580 fik den tillige en byskriver, og endnu ifølge forordningen af 28. januar 1682 var Skagen en af de byer, som beholdt 1 borgmester og 2 rådmænd, mens øvrigheden i andre nørrejydske købstæder, som Hjørring, Thisted og Nykøbing, indskrænkedes til en byfoged.[4]

Skagens kirke var byens gamle sognekirke, indviet til Sankt Laurentius, og efter et lidet sandsynligt sagn bygget af skotter og hollændere, som fordum fiskede under kysten. Det var en anselig kirke, "den længste i Vendsyssel", opført i gotisk stil af mursten, med overhvælvet skib og kor ud i eet, tårn mod vest, våbenhus mod syd og sakristi mod nord.[5] Sankt Laurentii Kirke blev 1459 "med tilliggende Kapeller" henlagt til Aalborg Helligaands Hospital, mod at dette "skulde forse Kirke og Kapeller med en saadan Præst og Kapellan, som dem kan forestaa", og indtil 1677 hørte Kaldet til Aalborg Hospital. Ved kirken fandtes tidligere en Sankt Laurentii Kilde, som ansås for hellig.[5]

Desuden fandtes der, som nævnt, et par kapeller, nemlig et i Højen, af bindingsværk og stråtækt, og et, som oprindelig skal have stået i Østerby men i det 17. århundrede flyttedes til Vesterby; det var af bindingsværk, 17 fag langt og med et fritstående klokketårn.[6]

I 1517 fik Hans Tysk i Skagen kongelig bevilling til at måtte bygge et hus og et kapel nord for Skagen og deri indtage syge mennesker. Dette til Sankt Jakob indviede kapel, som Frederik I i 1523 skødede til biskop Stygge Krumpen, har næppe været identisk med noget af de to andre kapeller, men man ved ellers intet om det.[5]

Fra den tidligste tid har det været fiskeriet, der var Skagens hovednæringsvej, og den drev handel, særlig med saltet fisk, på havnene i de danske farvande, navnlig Varberg, og på tyske havne som Lübeck og Rostock. Lige som senere var det tuskhandel, der dreves. Agerdyrkning og kvægavl have vel tidligere også haft nogen betydning, thi de marker, der omtales i ovennævnte dokument af 1355, fandtes endnu op i nyere tid men er senere næsten helt ødelagte af sandflugt.[5] Sandflugt og klitdannelse have vel fundet sted i Landet langt tilbage, men det er dog først fra det 16. århundrede, at sandflugten optræder som en virkelig landeplage efter ødelæggelsen af skovene, som hidtil havde sat den grænser, og den deraf følgende oprykning af klitplanter, da brændselet fra skovene var sluppet op. Det er også i det 16. århundrede, at man på Skagen hører om sandets erobring af Jorderne efter, at skovene lige op til Råbjerg var huggede, og 1593 fortælles, at sandet var trængt ind over de dyrkede marker og havde lagt sig om gårdene. Dertil kom store stormfloder, således i 1592 og 1593. Sidstnævnte år forsvandt 14 gårde og huse.[5]

Også i senere tid fortsatte sandflugten sine ødelæggelser, indtil den nåede sit højdepunkt 1775, da sandet på Store Bededag "med en heftig og forfærdelig Storm af N. Ø. trængte ind paa og forbi Kirken, som hidtil havde været fri, ja ødelagde den Del af Byens Markjord, som laa der omkring og i Nærheden", hvorved præsten mistede både ager og eng. Ødelæggelserne vedblev, om end i mindre målestok, indtil man i nyere tid til dels har dæmpet sandet ved plantning af klittag og marehalm. Havet har også i det 19. århundrede gjort megen skade, navnlig ved Højen, hvor det stadig tager bort af landet; således indtraf der stormflod 14. februar og 27. november 1825 og atter den 14. februar 1868.[5]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I midten af 1500-tallet og 300 år frem blev området ramt af forskellige katastrofale hændelser. Klimaet blev koldere og området blev ramt af kraftige storme og stormfloder. Fiskeriet svigtede og sandflugten tog til.

Når temperaturen falder, opbygges isen i de norske og svenske fjeldegne, hvilket fik vandstanden til at falde og strandbredden øges, hvilket eksponerer mere sand, som vinden kunne blæse rundt i landskabet. Bevoksningen forsvandt stort set ved skovhugst til brændsel, fyrtårnene, huse, både og krigsførelse og den sarte vegetation blev yderligere ødelagt af husdyr som fik lov at gå i klitterne og æde den sparsomme vækst og trampe rodnettet i stykker. Landbrugsjorden blev tilsandet og byen blev fattigere og fattigere.

Skagen har haft en latinskole, der oprettedes ved midten af det 16. århundrede efter tilskyndelse af biskop Oluf Chrysostomus, og som blev nedlagdt i 1740.[7]

I 1556 omtales, at der indførtes en mængde øl til Skagen, og 1557 siges, at det særlig var smør, skagboerne hentede i Varberg, og de vågede nøje over deres købstadsrettigheder, således da der ved midten af det 16. århundrede oprettedes et fiskerleje "Tornby" eller "Thorneleje" [8] nær ved Skagen (vel i Skagsogn eller Råbjerg), hvilket de ved at klage til kongen fik nedlagt, lige som de også i 1580 søgte at få den da nyligt anlagte by Aalbæk nedlagt.

En ikke ubetydelig indtægtskilde for Skagen var i tidligere tid strandingerne, lige som de bragte den en del vragtømmer til bygningsbrug. Endnu i anden halvdel af det 19. århundrede antoges bjergelønnen i Skagens jurisdiktion i gennemsnit at være 9.000 rigsdaler årligt, men den nyeste tids mange udmærkede foranstaltninger for at forebygge strandinger have bevirket, at disse siden har hørt til sjældenhederne.[5]

Skagens Fyr tillige med Anholts Fyr og Kullens Fyr indrettedes i Frederik II’s tid efter opfordring af de fremmede skippere, som passerede de danske farvande, og som til gengæld forpligtede sig til at betale "Fyrgelt" sammen med Øresundstolden eller Bælttolden. Kongens brev herom udgik den 8. juli 1560 og næste år gentoges befalingen med tilføjelse, at "Fyrlamperne" skulle være så vide som en tønde og hænges 20 alen højt i et tømmerværk, der skulle bygges som en "Papegøje" (vistnok et skråt stillet spryd, der var fæstet til masten ved en strop, og til hvilket papegøjesejlet var anbragt). Skagens "Fyrlampe" tændtes først med brænde, som, da skovene i Vendsyssel ikke indeholdt tilstrækkeligt eller krævede for vanskelig transport, hentedes til søs fra Limfjordsegnene og Norge.[5] Man gik dog hurtig over til at bruge tran, hvormed man belyste farvandet fra toppen af et tårn.[7] Tårnet blev skyllet bort i 1584 under et uvejr, men opførtes på ny og bestod 1606, da man indførte belysning med 6 (fra 1610 8) store talglys, af en åben fod af tømmer, oven på hvilken fandtes et rum med senge til "Blusserne" (fyrpasserne), og oven på dette atter et rum med vinduer til alle sider, i hvilket lysene brændte. Fyret kaldtes nu en "Lygte." 1626—27 blev overdelen af tårnet omdannet til stenkulsfyring, men kort efter er det vist nedbrændt, thi næste år blev det første danske vippefyr til stenkulsblus opstillet på Skagen af daværende borger i Helsingør, senere tolder på Skagen og fyringsforvalter i Danmark Jens Pedersen (Grove). Vippefyrene kaldtes "Fyringer", og Skagens vippefyr bestod efter Olavius’ beretning, indtil det i 1745 atter afløstes af et tårnfyr, "af et meget højt og tykt Træ, der lignede en Møllestub og var omgivet af Stivere; oven paa Stubben stod en stor Jærngaffel, som var til at dreje omkring paa Stubben, paa det at Fyrpanden altid kunde komme til at hænge paa Vindsiden. Vippestangen, saa svær som et Mastetræ, gik ned i Gaffelen, og ved den ene Ende af Vippestangen hængte Panden; i denne, som var til at hidse op og ned med en Tallie, gik omtr. 6 Skæpper Stenkul paa Gangen". Vippefyret stod på Fyrbakken, men da denne var bleven undergravet af havet, opførtes i 1745 noget nordligere det omtalte tårn, der først kun var 54 fod højt og et pandefyr; senere blev det forvandlet til et lampefyr.[7]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Ved sandstormen i 1775 lagde sandet sig helt op for kirkedøren af Sankt Laurentii Kirke, og i de næste år kunne adgangen kun holdes fri ved jævnlig brug af spaden. Endelig blev den ved sognepræsten Laulunds og byfoged Petersens bestræbelser og ved reskript af 5. juni 1795 på grund af sandflugt og brøstfældighed nedlagt, solgt og nedbrudt på det massive tårn nær, der overlodes til fyrvæsenet, som vedligeholdt det som sømærke; det har trappegavle og krydshvælving med stjerneribber. I indermuren fører en vindeltrappe op over hvælvingerne. Materialer fra kirken har kunnet påvises i flere af Skagens bygninger. Kapellerne i Vesterby og Højen omtales 1787 hos Olavius som "saa forfaldne og brøstfældige, at Folk under Tjenesten næppe uden Helbreds Tab kunne være derinde, og er intet vissere, end at de inden kort Tid falde ned". Kapellet i Vesterby blev dog, rigtignok noget udbedret, benyttet af sognefolket indtil 1841, da en nye kirke var blevet opført, omtrent på kapellets plads. Kapellet i Højen blev nedrevet 1839, men kirkegården forblev i brug.

Et moderne redningsvæsen med dets stationer med synkefri både og raketapparater blev påbegyndt omkring midten af det 19. århundrede, særlig efter tilskyndelse af Claudi, og redningsvæsenet organiseredes ved lov af 26. august 1852; der fandes omkring århundredeskiftet i alt omtrent 60 stationer, som var underlagte bestyreren for det nørrejydske redningsvæsen.[7]

I 1781 var der kun 650 beboere tilbage i Skagen

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Skagens befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.400 i 1850, 1.451 i 1855, 1.532 i 1860, 1.615 i 1870, 1.954 i 1880, 2.323 i 1890, 2.438 i 1901, 2.936 i 1906 og 3.137 i 1911.[9]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 147 levede af immateriel virksomhed, 289 af industri, 110 af handel, 44 af skibsfart, 1.296 af fiskeri, 130 af jordbrug, 7 af gartneri, 227 af forskellig daglejervirksomhed, 43 af deres midler, 29 nød almisse, og 1 var i fængsel.[10] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.936, heraf ernærede 142 sig ved immateriel virksomhed, 153 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 1.221 ved fiskeri, 815 ved håndværk og industri, 275 ved handel med mere, 188 ved samfærdsel, 79 var aftægtsfolk, 51 levede af offentlig understøttelse og 12 af anden eller uangiven virksomhed.[11] Håndværk stod på samme trin som ude på landet, megen handel kunne der ikke være tale om, da byen næsten helt manglede opland. Derimod var Skagen landets næststørste fiskeriby (efter Esbjerg). Det var navnlig rødspætter samt kuller og torsk, der blev fisket. En stor del blev udført som saltet fisk, men der blev også solgt en mængde fersk fisk, blandt andet til svenske både, især fra Gøteborg. Efter Fiskeriberetningen fiskedes der i 1897 171.500 snese rødspætter og 182.200 pund kuller og torsk, og den hele fangst havde en værdi af omkring 277.000 kr. Den årlige indtægt af fiskeriet sattes i gennemsnit til 490.000 kr. Prisen på fisk steg meget, især efter Skagensbanens åbning. År 1899 opgaves fiskernes antal i Skagen til 420, i Højen til 56; i Skagen var der 156 fiskerbåde, hvoraf 16 store og 140 joller; i Højen var der 23, hvoraf 8 store og 15 joller. Byen havde ingen havn, bådene blev trukket op på land. Der havde dog flere gange været tale om at anlægge en havn, blandt andet da det var under overvejelse at tilvejebringe en nød- og tilflugtshavn i det nordlige Kattegat.[10]

Fiskeriet fik en kraftig fremgang med anlæggelse af havnen i 1907, bådene blev større og større og fik efterhånden motorer til både spil og fremdrift.

Skagens isolerede placering, naturens skønhed og den karakteristiske befolkning tiltrak kunstnere, især malere som på dette tidspunkt brød med Kunstakademiets holdning og søgte friluftsmaleriet som de fandt motiver til i Skagen. Der dannede sig en koloni af kunstnere som igen tiltrak nysgerrige turister, hvilket gjorde Skagen til en af de mest fashionable turistdestinationer i Danmark.

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Gennem mellemkrigstiden var Skagens indbyggertal voksende: i 1916 3.212, i 1921 3.854[12], i 1925 3.943[13], i 1930 4.048[14], i 1935 4.590[15], i 1940 5.358 indbyggere.[16] Højen (Gammel Skagen) udgjorde en eksklave til købstaden.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Skagen (uden Højen) 3.019 3.658 3.747 3.862 4.427 5.127
Højen 193 196 196 186 163 231
Skagen med Højen 3.212 3.854 3.943 4.048 4.590 5.358

Ved folketællingen i 1930 havde Skagen 4.048 indbyggere, heraf ernærede 145 sig ved immateriel virksomhed, 944 ved håndværk og industri, 533 ved handel mm, 339 ved samfærdsel, 1.232 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 412 ved husgerning, 392 var ude af erhverv og 51 havde ikke oplyst indkomstkilde.[17]

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Skagen sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 6.446 indbyggere i købstaden, i 1950 8.020 indbyggere, i 1955 9.225 indbyggere, i 1960 10.390 indbyggere[18] og i 1965 11.472 indbyggere.[19]

Fiskeri[redigér | redigér wikikode]

I dag kommer 50% af byens indkomst fra fiskeri og 25% fra turisme.

Skagensmalerne[redigér | redigér wikikode]

Politik (byråd, mm)[redigér | redigér wikikode]

Natur[redigér | redigér wikikode]

Fuglelivet i Skagen[redigér | redigér wikikode]

Skagen er det sted i Danmark, hvor der er ses flest fuglearter, i alt 367 ud af landets 471 arter (2017).[20][21]

Skagen-området, med Grenen i spidsen, besøges året rundt af hundredvis af fuglekiggere (birdere) fra hele Danmark, især i april-maj samt starten af juni samt i mindre grad om efteråret august-november. Dertil kommer især birdere fra Sverige, Norge og Tyskland.

Andre velbesøgte steder for birdere er Ellekrattet, Nordstrand ved Batterivej, Skagen Havn, Flagbakken sydvest for byen samt hestemarker og krat ved Fyrvej, Bøjlevejen og Buttervej.

Hver dag året rundt følger Grenen Fuglestation trækket på Grenen fra den højeste klit, der ligger midt mellem p-pladsen og spidsen: "Verdens Ende".

Hvert år ringmærker Skagen Fuglestations frivillige tusindvis af småfugle i Skagenområdet med tilladelse fra Zoologisk Museum i København

Grenensporet[redigér | redigér wikikode]

Oplev naturen ved Skagen [22]

Naturen ved Skagen tiltrækker hvert år mange besøgende, og i juni 2015 blev et vidtstrakt stisystem med over 20 km vandrestier indviet på Grenen. Der er fire forskellige stier, den grønne (3 km), den gule (3 km), den blå (6 km) og den røde (10 km).

Den grønne sti - 3 km

Denne sti er lavet med en let grusbelægning, så kørestolsbrugere og familier med barnevogn også kan benytte stien. Undervejs kommer du forbi Skagen Grå Fyr, der i 2017 blev indrettet til Center for Trækfugle. Her kan hele familien få en interaktiv oplevelse med fortællingen om de mange trækfugle, der hvert år kommer forbi Grenen og Skagen på deres vej fra hjemsted til yngleplads.

Den gule sti - 3 km

Denne sti er en trampesti (et spor der fortrinsvis er oprettet til vandrere), hvor du følger et eksisterende spor i landskabet via markeringer. På denne sti kommer du helt ud til Grenen via Skagen Sønderstrand, hvor du kan være heldig at se sæler.

Den blå sti - 6 km

Ligeledes en trampesti. Undervejs kommer du forbi Radarstationen og Jennes Sø, hvor du har mulighed for at nyde det rige fugleliv.

Den røde sti - 10 km

Ligeledes en trampesti. På denne sti kommer du forbi flere historiske fyr og en tur på Nordstranden. Undervejs byder naturen på flere sjældne arter, både dyr, fugle og planter. Når du går på denne sti, er gummistøvler en god ide (særlig i våde perioder).

Skiltene fortæller

Uanset hvilken sti du vælger, er der opsat en tavle med kort over alle stierne. Undervejs på stierne er der opsat skilte med information, der henviser til landskabet, naturen, historiske personer og oplevelser i Skagen.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

(der er intet om malerkolonien og museer, kun Skagen Fyr (Det grå fyr) er nævnt som seværdighed)

I Skagen findes Danmarks næsthøjeste fyrtårn Skagen Fyr (Det grå fyr), hvorfra der er en god udsigt over omegnen.

Forretninger og restauranter[redigér | redigér wikikode]

Grenen og fyrtårnene[redigér | redigér wikikode]

Grenen besøges hvert år af 2 millioner gæster. På vej ud til Grenen findes tre fyrtårne langs med KattegatVippefyret (1627), Det Hvide Fyr (1747) og Skagen Grå Fyr (1858). Det var vigtigt at et fyrtårn var placeret så langt ude på Grenen så muligt på grund af Skagens Rev, som er et underjordisk sandrev, der fortsætter ud fra Grenen, og som skifter retning alt efter vind og strømforhold. Grenen var derfor er farligt sted for skibe at passere, og et fyrtårn var således et vigtigt redskab for at undgå at støde ind i revet. Det var nødvendigt at opføre et nyt fyrtårn ca. hvert hundrede år, fordi der til stadighed aflejres sand og grus langs vestkysten som gør, at Grenen fortsat vokser mod nordøst. Ved at se på placeringen af de tre fyr, kan man således se, hvor spidsen af Grenen var placeret dengang, fyrtårnet blev bygget. Fyrtårnene blev nemlig altid bygget så langt ude på spidsen af Grenen så muligt. Fyrtårne blev ligeledes bygget med den samme afstand til Kattegat og Skagerrak. I dag er de tre fyrtårne dog langt tættere på Kattegat end på Skagerrak. Dette skyldes den kontinuerlige aflejring af sand på vestkysten samt, at Kattegat eroderer på østkysten.

Skagen Grå Fyr[redigér | redigér wikikode]

Skagen Grå Fyr 2017

Skagen Grå Fyr er netop genåbnet 12 maj 2017 som internationalt fugleoplevelsescenter: "Skagen Grå Fyr - Center for Trækfugle". I forbindelse med Centeret for Trækfugle driver Dansk Ornitologisk Forening en fuglestation: Skagen Fuglestation.

Fyrets historie[redigér | redigér wikikode]

Forud for genåbningen er selve fyret og fyrmesterboligen blevet gennemrenoveret af RealDania By og Byg og ført tilbage til det oprindelige udtryk.

Skagen Grå Fyr blev indviet og tændt første gang den 1. november 1858 en halv time efter solnedgang. Det tog 4 år og kostede 200.000 rigsdalere at bygge Skagen Grå Fyr, og bygmesteren var N.S. Nebelong.

Fyret blev bygget midt på Skagen Odde således at der var lige langt til begge tilstødende farvande - Skagerrak og Kattegat.

Tårnet har en højde på 46 meter og det er således Danmarks næsthøjeste fyr.

Opstigningen til toppen af tårnet foregår via den murede vindeltrappe, der snor sig som en hul cylinder og består af 210 trin.

Fra toppen af fyret er der 360 graders udsigt over hele Grenen.[23]

Kirkerne[redigér | redigér wikikode]

Skagen Kirke[redigér | redigér wikikode]

Skagen Kirke er tegnet af C.F. Hansen og siden ombygget af Ulrik Plesner i samarbejde med Thorvald Bindesbøll.

Den tilsandede kirke[redigér | redigér wikikode]

Sankt Laurentii Kirke (Den tilsandende Kirke) ligger ca. fire kilometer sydvest for det der i dag er centrum i Skagen.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Skagens Museum[redigér | redigér wikikode]

Skagens Museum opstod i 1908, i første omgang uden fast udstillingssted, men har siden 1928 haft til hjemme i en dertil opført bygning på Brøndumsvej i Skagen.[24]. Museet rummer nogle af skagensmalernes mest ikoniske værker. I 2014 fusionerede museet med Anchers Hus og Drachmanns Hus til en ny organisation Skagens Kunstmuseer, der i dag driver disse tre besøgssteder[25]

Anchers Hus[redigér | redigér wikikode]

Anchers Hus, tidligere Michael og Anna Anchers Hus, var kunstnerparret Anna og Michael Anchers hjem på Markvej 2 i Skagen. De købte huset den 18. februar 1884, efter datteren Helga blev født året inden i 1883. Familien boede i den lave længe, der ligger ud mod vejen, i næsten 30 år, inden huset i 1911-13 blev udvidet med en atelierbygning mod nord tegnet af arkitekten Ulrik Plesner.

Atelierbygningen ligger parallelt med det oprindelige hus og er forbundet med dette ved en mellembygning med en lang spisestue og trappe op til første sal. Denne del af Plesners tilbygning rummer Michael Anchers atelier samt forbindelse til Anna Anchers atelier, der er indrettet med ovenlys. Mod øst er en køkkenafdeling med spisekammer, køkken, bryggers, oplagsrum og badeværelse. På første sal er blandt andet et soveværelse med udgang til altan, Helgas værelse, et pigekammer samt en trappe ned til bryggerset. Selve tilbygningen er forbundet med den ældre, lavere længe ved en gang med ovenlys. Den gamle længe blev restaureret i 1924-25.

Efter Michael Anchers død i 1927 og Anna Anchers i 1935 senere overtog Helga Ancher huset. Helga flyttede efter Anna Anchers død ud, og huset stod siden ubeboet. Helga ejede huset indtil sin død i 1964, hvorefter det overgik til Helga Anchers Fond. Efter hendes ønske er Anchers Hus bevaret som kunstnerhjem med familiens originale møbler og interiør samt en større samling kunstværker af både familien selv og andre af tidens kunstnere, der står, som da Anna og Michael Ancher levede der.

Hjemmet har været åben for offentligheden som museum siden 1967, og fusionerede i 2014 med Skagens Museum og Drachmanns Hus til Skagens Kunstmuseer.

Drachmanns Hus[redigér | redigér wikikode]

Drachmanns Hus var forfatteren Holger Drachmanns sidste bolig før sin død i 1908. Åbnede som museum i 1911 og lægger bl.a. hus til hans personlige ejendele og kunstsamling. Åbent for publikum fra april til oktober.

Skagen Bamsemuseum[redigér | redigér wikikode]

Skagen Odde Naturcenter[redigér | redigér wikikode]

Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle[redigér | redigér wikikode]

Skagen er et af Europas bedste fugletræksteder. [26] I maj 2017 åbnede et nyt internationalt fugleoplevelsescenter i Skagen Grå Fyr.[27] I dette nye oplevelsescenter kan publikum tage på en virtuel oplevelsesrejse og følge de mange trækfugle, der hvert år gæster Skagen og Grenen-området. Der er året rundt skiftende nye forskellige udstillinger og de besøgende kan følge det daglige arbejde med bl.a. ringmærkning i Skagen Fuglestation.[28] Der er desuden café og adgang til toppen af det gamle fyrtårn.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Skagen har én folkeskole, den sammenlagte Hedeboskole og Ankermedets Skole har fået navnet Skagen Skole.[29] Tidligere fandtes også Kappelborg Skolen, men denne blev nedlagt i 2005[30] og er nu i stedet et kulturhus.[31] Herudover har byen også en privatskole, Brovandeskolen.

Efteruddannelsesmulighederne i byen er små, da den kun tilbyder skipperuddannelsen på Skagen Skipperskole.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Skagens fodboldklub, Skagen Idrætsklub, står bag den største overraskelse i dansk fodbold, da de slog Brøndby IF ud af Landspokalturneringen 1986-87, efter straffesparkskonkurrence. Skagen har også en håndboldklub, tennisklub og Orienteringsklub, foruden at være en del af eliteoverbygningen Vendsyssel Elite Badminton gennem klubben Skagen Badmintonklub.

Infrastruktur (veje, færger mm)[redigér | redigér wikikode]

Jernbane[redigér | redigér wikikode]

Skagen Station ligger midt i byen og er endestation for Skagensbanen mellem Skagen og Frederikshavn. Den vestlige del af Skagen betjenes desuden af Frederikshavnsvej Trinbræt.

Bus[redigér | redigér wikikode]

Færge[redigér | redigér wikikode]

Lufthavn[redigér | redigér wikikode]

Nærmeste flyveplads er Sindal Lufthavn er dog kun betjenes af små lette fly og privatflyvninger. Fra Aalborg Lufthavn er der bl.a. omkring 30 daglige flyforbindelser til København [32]

Veje[redigér | redigér wikikode]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Skagen Havn anløbes årligt af cirka 1000 fiskefartøjer og 550 handelsskibe samt et voksende antal krydstogsanløb. [33] Blandt byens største erhvervsvirksomheder er FF Skagen og Karstensens Skibsværft A/S. Sidstnævnte der har eksisteret siden 1917, og er et af de få danske værfter, der bygger nybygninger. Karstensens Skibsværft beskæftigede i 2008 ca. 200 medarbejdere og ca. 300 udlejningfolk.

Kendte personer[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Panorama[redigér | redigér wikikode]

Et panoramisk view over Skagen ved solnedgang

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Flemming Elimar Jensen, "Hvad betyder bynavnene & landsdels navne?", MiddelalderInfo. Hentet 10. oktober 2013.
  3. ^ Danmarks Købstæder: Skagen Dansk center for Byhistorie
  4. ^ a b c d e f Trap (1901), s. 39
  5. ^ a b c d e f g h Trap (1901), s. 40
  6. ^ Danske Atlas V, s. 220)
  7. ^ a b c d Trap (1901), s. 41
  8. ^ se Kancelliets Brevbøger 6. februar 1551
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  10. ^ a b Trap (1901), s. 37
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 31
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 66
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 169
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 169
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 120
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 153
  18. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 77
  19. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 129
  20. ^ https://www.skagenfuglestation.dk/fugletraekket/arter-og-tal
  21. ^ http://www.netfugl.dk/dklist.php
  22. ^ http://www.skagen-tourist.dk/grenensporet
  23. ^ www.skagen-tourist.dk
  24. ^ http://www.toppenafdanmark.dk/skagens-museum-gdk600081 Skagens Museum
  25. ^ https://kunsten.nu/artguide/venue/skagens-museum/ kunsten.nu
  26. ^ www.skagen-tourist.dk
  27. ^ Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle
  28. ^ Skagen Fuglestation
  29. ^ Referenceblad Skagen Skole
  30. ^ Bent Madsen (2003-05-23). "Kappelborgskolen lukker i 2005". Nordjyske Stiftstidende (Nordjyske Medier). Hentet 2017-05-18. 
  31. ^ Hans J. Callesen (2007-03-08). "Kulturhuset skal være på Kappelborgskolen". Nordjyske Stiftstidende (Nordjyske Medier). Hentet 2017-05-18. 
  32. ^ http://www.visitaalborg.dk/aalborg/gode-flyforbindelser "visitaalborg.dk"
  33. ^ http://www.erhvervshusnord.dk/erhvervsservice/det-lokale-erhvervsliv/den-maritime-klynge/skagen-havn/

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]