Spring til indhold

Solen er saa rød, Mor

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Solen er saa rød, Mor"
Sang
GenreAftensang, børnesang Rediger på Wikidata
TekstforfatterHarald Bergstedt Rediger på Wikidata
Komponist(er)Carl Nielsen

Solen er saa rød, Mor (med moderne retskrivning "Solen er så rød, mor") er en dansk sang med tekst af Harald Bergstedt og melodi af Carl Nielsen.[1][2] Sangen anses både som en godnatsang og voksensang.[1]

Tekst

[redigér | rediger kildetekst]
Harald Bergstedt

Teksten til sangen blev skrevet i 1915 af Harald Bergstedt,[1] som en del af digtsamlingen Sange til Provinsen fra 1920.[1] Det strofiske digt har tre strofer med hver otte verselinjer med krydsrimet enderim.[kilde mangler]

Fire forskellige dyr nævnes i teksten: "ræven", "den lille kat", "mågerne" og "ternerne".

Der kan knyttes en forbindelse til H.C. Andersens digt Det døende Barn da begge digte har et liggende barn der henvender sig til sin mor.[3]

Da Bergstedt døde i 1965 er der ophavsret på teksten. Rettighederne er administreret af Harald Bergstedts Fond, hvis formål er at støtte udsatte børn i Danmark.[4]

Melodi

[redigér | rediger kildetekst]
Carl Nielsen, 1922.

I 1923 eller 1924 fik Carl Nielsen sat melodi til teksten,[1] det vil sige omkring samme tid som han komponerede den sjette symfoni Sinfonia Semplice.[5] Sangen udkom første gang i Melodier til Sangbogen "Danmark" fra 1924 hvor den blev udgivet for "lige stemmer", trestemmigt: to sopranstemmer og en alt.[6] Sangen er sat i F-dur hvor toptonen bliver et d. Melodien toneomfang er en stor none. Taktarten er 6/8.

<< \new ChoirStaff << \new Staff \with { instrumentName = "S12" }{ \clef treble \relative c' { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \key f \major \time 6/8 <f a>4 <f a>8 <f a>4 <g g>8 | <c, f>4. <c f>4 <e g>8 | <f a>4 <e g>8 <f a>4 <f bes>8 | << { c'4. ~ c4 } \\ { f,4. f4 } >> r8 | <f d'>4 <f d'>8 <bes d>4 <g c>8 | <f a>4. <e g>4 <e a>8 | <d f>4 e8 d4 <d f>8 | << {e4. ~ e4 } \\ { cis4. ~cis4 } >> r8 | <d g>4 <d g>8 <d g>4 <c a'>8 | <bes bes'>4 <c a'>8 <d g>4 <fis a>8 | <g bes>4 <fis a>8 <g bes>4 <g c>8 | << { d'4. ~d8 } \\ { fis,4. ~fis8 } >> r8 d'8 | bes4 a8 g4 f8 | e4 f8 <c g'>4 c8 | <c f>4 d8 <d g>4 <c e>8 | << {f4. ~ f4 } \\ { c4. ~ c4 } >> r8 \bar "|." } } \new Staff \with { instrumentName = "A" }{ \clef treble \relative c' { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \key f \major \time 6/8 f4 f8 f4 c8 | a4. a4 c8 | f4 c8 f4 d8 | a4. ~a4 r8 | bes4 c8 d4 e8 f4. c4 d8 d4 a8 d4 d8 a4. ~a4 r8 | bes4 bes8 bes4 a8 | g4 a8 bes4 d8 | g4 d8 bes4 a8 | d4. ~d8 r8 d'8 | bes4 a8 g4 f8 | e4 d8 c4 bes8 | a4 bes8 bes4 c8 | a4. ~a4 r8 \bar "|." } } >> >> \midi { \tempo 4. = 54 }

Sangen udkom senere i sangbogen Ti danske Smaasange fra 1926. Heri forekom også Jeg ved en Lærkerede og Den danske sang er en ung blond pige. I Ti danske Smaasange er sangen også i F-dur og 6/8, men har da fået tempobetegnelsen "Jævnt skridende". Arrangementet i sangbogen er for klaverstemme og sangstemme, hvor klaverstemmen ikke spiller melodien.[7][8]

<< \new Staff = "voiceStaff" { \clef treble \relative c' { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \key f \major \time 6/8 \tempo \markup { "Jævnt skridende" } r2. | a'4 a8 a4 g8 | f4. f4 g8 | a4 g8 a4 bes8 | c4. ~c4 r8 | d4 d8 d4 c8 | a4. g4 a8 | f4 e8 d4 f8 | e4. ~ e4 r8 | g4 g8 g4 a8 | bes4 a8 g4 a8 bes4 a8 bes4 c8 | d4. ~ d4 d8 | bes4 a8 g4 f8 | e4 f8 g4 c,8 | f4 d8 g4 e8 | f4. ~ f4 r8 \bar "|." } } \new PianoStaff << \new Staff = "pianoRightStaff" { \clef treble \relative c' { \key f \major \time 6/8 << \mp { c'2. | c2.| c2. | c4. c4 bes8 | } \\ { a4 f8 a4 g8 | a4 f8 a4 g8 | a4 f8 a4 g8 a4 g8 a4 f8 } >> <a c>4 f8 <a f'>4 f8 | <bes d>4 f8 <bes f'>4 <g bes>8 | <a f'>4 f8 <e c'>4. | << { a4. } \\ { f4 e8 } >> << { a4 d8 } \\ { f,4. } >> | <e cis'>4 e'8 a4 r8 | << { d,4. ~d4 c8 | bes4 c8 d4 a8 | bes4 a8 g4. | fis4 a8 d4 r8 } \\ { g,4 d8 g4. ~g4. ~g4 fis8 | d4. ~d4 e8 | d4 } >> r4 d'8 bes4 a8 | g4 f8 e4. | << { a4. bes4 g8 } \\ {f4. ~f4 e8 } >> | <c f a>2. \fermata \bar "|." } } \new Staff = "pianoLeftStaff" { \clef bass \relative c { \key f \major \time 6/8 \clef bass << { c'2. | c2. | c2. c4. ~c4 d8 } \\ { f,4 a8 f4 c8 | f4 a8 f4 c8 | f4 a8 f4 c8 | f4 e8 f4 d8 } >> <f c'>4 e8 d4 c8 | bes4 c8 d4 e8 | f4 a8 c4 c,8 | d4 a8 d4 f8 | a4 e'8 a4 a,8 | bes4 a8 bes4 <a c>8 | << { d4. ~d4 d8 } \\ {g,4 a8 bes8 } >> | g4 d8 bes4 a8 | d4 a'8 d4 r8 | r2. | r4 d8 g,4 a8 | << { d,4. c4. ~ | c2. } \\ { s2. | c4 a8 f4\fermata r8 } >> \bar "|." } } >> >> \midi { \tempo 4. = 54 }

Phillip Faber karakteriserede den som "vuggende".[3] Trods sangen er skrevet i 6/8 synges den gerne i 2/4.[9]

Sextus Miskow, Harald Agersnap og Oluf Ring har også komponeret melodi til teksten.[6] Carl Nielsens melodi er dog klart den dominerende.

Udgivelser

[redigér | rediger kildetekst]

Nielsens melodi og arrangementer kom i Melodier til Sangbogen "Danmark" fra 1924 og Ti danske Smaasange, der i Catalogue of Carl Nielsen's Works har henholdsvis numrene CNW Coll. 19 og CNW Coll. 20.[10] Sangen selv har nummeret CNW 263.[10]

Sangen er med tekst, melodi og becifring i 555 sange i afsnittet "Morgen og aften".[11] I Phillip Fabers Den danske sang er tekst, melodi og becifring også vist, men her er sangen i D-dur.[3]

Opførsler og indspilninger

[redigér | rediger kildetekst]

Den første registreret opførsel af sangen var den 9. marts 1926 i Odd Fellow Palæet i København, hvor det var børn fra Holsteinsgades Skole der sang.[10] Året efter den 25. juni 1927 sang Dansk Skolepigekor fra radiostudiet i Købmagergade i København.

Der findes mange indspilninger af sangen. Lars H.U.G. har udgivet en version, som findes i en digital remasteret version fra 2003.[12] Søs Fenger udgav en indspilning på albummet Vuggeviser fra 2007, der blev produceret af Chris Minh Doky.[13] I 2024 udgav hun en anden udgave til albummet Vuggeviser 2, da med akkompagnement med akustisk guitar.[14] Begge versioners rytme er 2/4 fremfor Nielsens originale 6/8. Helene Blums version findes på albummet Dråber af Tid udgivet 2017, mens Phine & Ormens udgave blev indspillet i 2023.

Inden for jazz-genre er sangen en af de mest indspillede sange af Carl Nielsen.[15] Kaare Norges guitarfortolkning findes på albummet The Song The Melody: Carl Nielsen fra 2015.[16]

En variation over Lars H.U.G.'s arrangements sås og hørtes i TV 2 program Voice Junior i 2014.[17] Under Coronaviruspandemien i 2019-2020 og med eget guitarakkompagnement sang Tina Dickow sangen fra Island i tv-programmet Fællessang – Hver for sig sendt live på Dronning Margrethe IIs 80 års fødselsdag.[18]

Vurdering

[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med 2. verdenskrig valgte Harald Bergstedt at sympatisere med besættelsesmagten i Danmark, hvilket fik Danmarks Radio til at nedlægge forbud mod hans sange i radioen, herunder Solen er så rød, mor.[2] Dette forbud holdt indtil 1963.[2]

Sangen har senere vundet almindelig indpas. Karl Aage Rasmussen gav den som eksempel på folkelige sange Nielsen skrev "så alment at de bliver en del af den nationale jeg-følelse".[19] Til Phillip Fabers bog Den danske sang udvalgte han den som en af hans 20 yndlingssange fra den danske sangskat.[3]

"Solen er saa rød, Mor" og "Jeg ved en lærkerede" er et ofte ønske ved børnebegravelser.[20]

En kortfilm fra 1999 instrueret af Jens Arentzen bar titlen Solen er så rød.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 4 5 "Solen er så rød, Mor". hojskolesangbogen.dk. Hentet 16. april 2020.
  2. 1 2 3 Arne Mariager (23. juni 2018). "Nazisten der skrev de følsomme børnesange". Jydske Vestkysten. Jysk Fynske Medier. Hentet 16. april 2020.
  3. 1 2 3 4 Phillip Faber; Rikke Hyldgaard (24. november 2020). Mette Weyde (red.). Den danske sang (1. udgave). København: Politikens Forlag. ISBN 978-87-400-6331-8. Wikidata Q112230791.
  4. ↑ Harald Bergstedts Fond
  5. ↑ Jørgen I. Jensen (1999). Carl Nielsen. Danskeren (3. udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-00-39434-6. OCLC 247910257. Wikidata Q61969147. side 425.
  6. 1 2 Lisbeth Larsen (2009). "Solen er saa rød, Mor". Det kongelige bibliotek.
  7. ↑ Niels Bo Foltmann; Peter Hauge; Elly Bruunshuus Petersen; Kirsten Flensborg Petersen, red. (2009). Carl Nielsen Værker. Sange 2 (PDF). Carl Nielsen-udgaven. Composer: Carl Nielsen. s. 281. ISBN 978-87-598-1821-3. Wikidata Q112231186.
  8. ↑ Ti danske Smaasange (PDF), Illustrator: Ebbe Sadolin. Composer: Carl Nielsen, København, 1926, Wikidata Q60040557{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: others (link)
  9. ↑ Jens Stig Olsen (2015). "Skal vi synge den originale eller folkelige version af vores danske sange?" (PDF). Dansk sang. 67 (1): 10-17. ISSN 0107-7538. Wikidata Q118122280.
  10. 1 2 3 "Solen er saa rød, Mor". Det Kongelige Bibliotek.
  11. ↑ Thomas Alvad; Svend G. Asmussen, red. (1972), 555 Sange (dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk, fransk og hebraisk) (2. udgave), Egtved: Edition Egtved, s. 294-295, OCLC 475425090, Wikidata Q21870255
  12. ↑ https://soundcloud.com/lars-hug-official/solen-er-s-r-d-mor
  13. ↑ "10 Danske småsange FS 114, Solen er så rød mor". DR.[permanent dødt link]
  14. ↑ https://soundcloud.com/sos-fenger/solen-er-sa-rod-mor
  15. ↑ Mikkel Vad (1. oktober 2012). "Signifyin(g) Carl: Nielsen's Music in the Jazz Repertoire". Carl Nielsen Studies. 5: 347-365. doi:10.7146/CNS.V5I0.27776. ISSN 1603-3663. Wikidata Q90818651.
  16. ↑ The Song The Melody: Carl Nielsen, Kaare Norge
  17. ↑ Lars Keinicke Tofte (2. maj 2014). "Se Team Oh Land synge "Solen er så rød mor"". TV2.dk. Wikidata Q139731928.
  18. ↑ "Tina Dickow synger rørende klassiker for dronning Margrethe". DR. 16. april 2020.
  19. ↑ Karl Aage Rasmussen (1. juni 2009). "Carl Nielsen – et stridens æble". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. 22 (2): 3-11. doi:10.7146/MAG.V22I2.66640. ISSN 1904-4348. Wikidata Q112231613.
  20. ↑ Arne Mårup (1. december 2011). "Præstetanker om begravelsen". Kirkegårdskultur (1): 40-49. ISSN 2445-8090. Wikidata Q118122973.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Solen_er_saa_rød,_Mor&oldid=12295002"