Solen er saa rød, Mor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
"Solen er saa rød, Mor"
Sang
Genre Aftensang, børnesang Rediger på Wikidata
Tekstforfatter Harald Bergstedt Rediger på Wikidata
Komponist(er) Carl Nielsen

Solen er saa rød, Mor (med moderne retskrivning "Solen er så rød, mor") er en dansk sang med tekst af Harald Bergstedt og melodi af Carl Nielsen.[1][2] Sangen anses både som en godnatsang og voksensang.[1]

Tekst[redigér | rediger kildetekst]

Teksten til sangen blev skrevet i 1915 af Harald Bergstedt,[1] som en del af digtsamlingen Sange til Provinsen fra 1920.[1] Det strofiske digt har tre strofer med hver otte verselinjer med krydsrimet enderim.[kilde mangler]

Der kan knyttes en forbindelse til H.C. Andersens digt Det døende Barn da begge digte har et liggende barn der henvender sig til sin mor.[3]

Melodi[redigér | rediger kildetekst]

I 1923 eller 1924 fik Carl Nielsen sat melodi til teksten,[1] det vil sige omkring samme tid som han komponerede den sjette symfoni Sinfonia Semplice.[4] Sangen udkom første gang i Melodier til Sangbogen ’Danmark’ fra 1924 hvor den blev udgivet for tre-stemming pigekor.[5] Sangen udkom senere i sangbogen Ti danske Smaasange fra 1926. Heri forekom også Jeg ved en Lærkerede og Den danske sang er en ung blond pige. I Ti danske Smaasange er sangen sat i F-dur hvor toptonen bliver et d. Taktarten er 6/8 med tempobetegnelsen "Jævnt skridende".[6] Phillip Faber karakteristerede den som "vuggende".[3]

Sextus Miskow, Harald Agersnap og Oluf Ring har også komponeret melodi til teksten.[5] Carl Nielsens melodi er dog klart den dominerende.

Indspilninger[redigér | rediger kildetekst]

Der findes mange indspilninger af sangen. Søs Fenger udgav hendes indspilning på albummet Vuggeviser fra 2007 og blev produceret af Chris Minh Doky.[7] Helene Blums version findes på albummet Dråber af Tid udgivet 2017. Under Coronaviruspandemien i 2019-2020 og med eget guitarakkompagnement sang Tina Dickow sangen fra Island i tv-programmet Fællessang – Hver for sig sendt live på Dronning Margrethe IIs 80 års fødseldag.[8]

Inden for jazz-genre er sangen en af de mest indspillede sange af Carl Nielsen.[9] Kaare Norges guitarfortolkning findes på albummet The Song The Melody: Carl Nielsen fra 2015.[10]

Vurdering[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med 2. verdenskrig valgte Harald Bergstedt at sympatisere med besættelsesmagten i Danmark, hvilket fik Danmarks Radio til at nedlægge forbud mod hans sange i radioen, herunder Solen er så rød, mor.[2] Dette forbud holdt indtil 1963.[2]

Sangen har senere vundet almindelig indpas. Karl Aage Rasmussen gav den som eksempel på folkelige sange Nielsen skrev "så alment at de bliver en del af den nationale jeg-følelse".[11] Til Phillip Fabers bog Den danske sang udvalgte han den som en af hans 20 yndlingssange fra den danske sangskat.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e "Solen er så rød, Mor". hojskolesangbogen.dk. Hentet 16. april 2020.
  2. ^ a b c Arne Mariager (23. juni 2018). "Nazisten der skrev de følsomme børnesange". Jydske Vestkysten. Jysk Fynske Medier. Hentet 16. april 2020.
  3. ^ a b c Phillip Faber; Rikke Hyldgaard (24. november 2020), Mette Weyde (red.), Den danske sang, København: Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-6331-8Wikidata Q112230791
  4. ^ Jørgen I. Jensen (1999), Carl Nielsen. Danskeren, København: Gyldendal, ISBN 978-87-00-39434-6, OCLC 247910257Wikidata Q61969147 side 425.
  5. ^ a b Lisbeth Larsen (2009). "Solen er saa rød, Mor". Det kongelige bibliotek.
  6. ^ "Carl Nielsen Værker. Sange 2", Carl Nielsen-udgaven: 281, 2009Wikidata Q112231186
  7. ^ "10 Danske småsange FS 114, Solen er så rød mor". DR. (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ "Tina Dickow synger rørende klassiker for dronning Margrethe". DR. 16. april 2020.
  9. ^ Mikkel Vad (1. oktober 2012), "Signifyin(g) Carl: Nielsen's Music in the Jazz Repertoire", Carl Nielsen Studies, 5: 347-365, doi:10.7146/CNS.V5I0.27776Wikidata Q90818651
  10. ^ The Song The Melody: Carl Nielsen, Kaare Norge
  11. ^ Karl Aage Rasmussen (1. juni 2009), "Carl Nielsen – et stridens æble", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 22 (2): 3-11, doi:10.7146/MAG.V22I2.66640Wikidata Q112231613

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]