Sophie af Pommern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sophie af Pommern
Dronning af Danmark og Norge
Kroning 13. august 1525
Periode 1523 – 1533
Forgænger Isabella af Habsburg
Efterfølger Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Ægtefælle Frederik 1. af Danmark
Børn Hans, Hertug af Slesvig-Holsten-Haderslev
Elisabeth, Hertuginde af Mecklenburg
Adolf, Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp
Anna
Dorothea, Hertuginde af Mecklenburg
Frederik, Fyrstbiskop af Hildesheim
Far Bugislav 10. af Pommern
Mor Anna af Polen
Født 1498
Stettin, Hertugdømmet Pommern
Død 13. maj 1568
Slesvig, Hertugdømmet Slesvig
Hvilested Slesvig Domkirke

Sophie af Pommern (født 1498 i Stettin, død 13. maj 1568 i Slesvig by) var dronning af Danmark og Norge fra 1523 til 1533 som ægtefælle til Kong Frederik 1.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Sophie af Pommern.

Sophie var den ældste datter af hertug Bugislav 10. af Pommern og Anna af Polen. Den 9. oktober 1518 blev hun i Slesvig gift med hertug Frederik af Slesvig og Holsten, der var blevet enkemand i 1514. Sophie blev herved stedmoder til Frederiks to børn Christian (1503-59) og Dorothea (1504-47). Ved sin kroning havde Sophie fået tillagt Lolland og Falster, slotte i henholdsvis Kiel og Plön med tilhørende amter samt byer i Holsten som livgeding.[1]

Dronningen[redigér | redigér wikikode]

Parret fik sammen følgende børn:

I 1523 overtog hertug Frederik den danske trone som Frederik 1. efter fordrivelsen af nevøen Christian 2.

Enkedronningen[redigér | redigér wikikode]

Efter Frederik I’s død i 1533 blev hun dog foreløbig boende på Gottorp med sine børn, først for at afvente det endelige udfald af kongevalget, siden fordi hendes livgeding under Grevens Fejde kom i fjendtlig besiddelse. I 1538 forlangte Christian III, at hun skulle tage ophold på slottet i Kiel og tiltræde sit livgeding, da udgifterne ved opholdet på Gottorp, der gik på hans regning, syntes ham for store. Dette skete også, men der var dog en del stridigheder mellem hende og Christian III angående styrelsen af livgedinget, som hun ville have enerådighed over, medens kongen og rigsrådet krævede medbestemmelsesret ved besættelsen af lensmandsposterne og forlangte, at slotslovene skulle lyde på kongen. I 1540 kom det til en overenskomst, hvorved Sophie i det væsentlige gav efter.[1]

Personlighed[redigér | redigér wikikode]

Hun synes at have besiddet en vis lærdom og interesse for religiøse spørgsmål; en tysk salme, "Gott ist mein Heil, mein Hülf und Trost", tilskrives hende.[1]

Død og begravelse[redigér | redigér wikikode]

Efter sin død i 1568 blev Sophie begravet i Slesvig Domkirke.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Laursen, s. 164

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Elisabeth af Habsburg Dorothea af Sachsen-Lauenburg