Dorothea af Sachsen-Lauenburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Portræt udført af Jakob Binck
Dronning af Danmark og Norge
Kroning 12. august 1537 i København
Regerede 4. juli 15341. januar 1559
Forgænger Sophie af Pommern
Efterfølger Sophie af Mecklenburg
Ægtefælle Christian 3. af Danmark
Børn med Kong Christian 3.:
Hus Huset Askanien
Far Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg
Mor Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel
Født 9. juli 1511
Lauenburg, Sachsen-Lauenburg
Død 7. oktober 1571 (60 år)
Sønderborg Slot
Hvilested Sønderborg Slot
Roskilde Domkirke

Dorothea af Sachsen-Lauenburg (født 9. juli 1511 i Lauenburg, død 7. oktober 1571 i Sønderborg) var dronning af Danmark og Norge fra 1534 til 1559 som ægtefælle til Christian 3.

Hun var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og hertuginde Katrine af Braunschweig. Hendes søster Katarina var gift med kong Gustav Vasa af Sverige.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Dronning Dorothea

Dorothea blev i 1525 gift med daværende hertug af Slesvig og Holsten Christian, den senere kong Christian 3. af Danmark. Brylluppet stod i Lauenborg, men overværedes ikke af brudgommens fader, Frederik I, der kun uvillig havde givet sit minde til ægteskabet. Mellem den gamle konge og sønnens svigerfader var forholdet yderst fjendtligt, og hertug Christian selv synes ikke at have stået på nogen fortrolig fod med sin fader.

Tronfølgerparret[redigér | redigér wikikode]

Det unge ægtepar boede i de første år på Haderslev og Tørning, temmelig knapt aflagt af den sparsommelige fader. Et håb om at overtage statholderskabet i Norge, hvor Christian og Dorothea opholdt sig 1529, glippede snart, og først faderens død i 1533 åbnede der sig mere gunstige udsigter for Dorothea og hendes ægtefælle. Under den nu følgende urolige tid (Grevens Fejde, Reformationen) opholdt Dorothea sig dels i hertugdømmerne, dels hos sine tyske slægtninge. Christians tronbestigelse og den heldige udgang af grevefejden bragte en afslutning på de trange og vanskelige tider, og 1537 kronedes Dorothea med sin ægtefælle i København til Danmarks dronning.

Viljestærk og handlekraftig dronning[redigér | redigér wikikode]

Dorothea i 1511.

Dorotheas ydre livsforhold som dronning frembød ikke ejendommelige eller store begivenheder. Hun fødte sin mand 2 døtre og 3 sønner og havde den glæde at følge sin ældste datter, Anna, 1548 på dennes pragtfulde brudetog til Sachsen. Men Dorothea skulle blive en af sin tids mest indflydelsesrige kvinder.

Dorotheas ydre skildres af samtiden som majestætisk og stolt. Hun var viljestærk, i besiddelse af megen politisk kløgt, stærk i følelser og lidenskaber, og hun yndede en for sin tid ejendommelig interesse for mandlige idrætter, jagt, heste og hunde. Hendes politiske indflydelse på kongen har vist været ret stor og kunne fremkalde konflikter med de danske statsmænd og med sønnen, kronprins Frederik.

Skønt vi kun kender lidt til hendes deltagelse i det politiske liv under Christian III’s regering, stemmer alle beretninger dog overens om, at hun har haft en stor indflydelse på sin ægtefælle. Hende tilskrives således Peder Oxes fald. Så meget er vist, at hun nærede en levende uvilje så vel mod ham som mod kansleren Johan Friis, og det er karakteristisk, at årsagen til hendes uvilje mod den sidste væsentlig var den, at han havde hindret hendes optagelse i rigsrådet efter hendes ægtefælles død. Hun frarådede Frederik II at gå i krig mod Sverige, og hun tilskyndede ham til at hjælpe sin yngre broder, hertug Magnus, under dennes vanskeligheder i Estland, men Frederik lyttede ikke til hende og tog heller ikke imod hendes tilbud om at virke som fredsmægler, og han støttede kun sin broder på sine egne vilkår.

Dorothea ville regere, og lykkedes det hende end ikke at opnå del i statens styrelse under sønnen Frederik II’s regering, så hævdede hun med al den energi, hun var i besiddelse af, sit herredømme over sine børn. Hendes kærlighed til disse, som selv lige over for Frederik II, der stod så skarpt imod hende, ofte gav sig udtryk i varme og hjertevindende ord, var parret med en despotisk myndighed. Hun hævdede sit formynderskab over dem til den yderste grænse, hun værgede sine yngre børn mod den ældre broder med noget af et vildt dyrs instinktmæssige moderkærlighed, hun blev aldrig træt af at revse sine sønner, Frederik og den forfaldne Magnus, med de skarpeste ord for deres laster, Tidens sædvanlige fejl, drukkenskab og uterlighed. Hun er formodentlig den, der i mange år forhindrede sin søn Frederiks giftermål, skønt hun selv i varme ord priser ægteskabets velsignelse, – kun vil hun være den, som bestemte deres fremtids lykke. Og denne stærke, lidenskabelige kvinde, der aldrig blev træt af ukaldet at give sit råd med i alle private og offentlige forhold, hun havde mulighed for. Hendes ejendommelige karakter lyser ud af hendes breve, og man får gennem dem indtrykket af en overlegen kvindeskikkelse, hvis virksomhedstrang giver sig luft i alle mulige forhold uden helt at få lejlighed til at trænge igennem.

Enkedronningen[redigér | redigér wikikode]

Dorothea (ukendt maler), maleri på Frederiksborg Slot.

Efter kongens død overtog hun i 1559 styrelsen af sin store livgeding Koldinghus Slot m. m., dertil Sønderborg Slot med Sønderborg og NordborgAls hvorfra hun årlig foretog rejser til sine døtre (Anna og Dorothea) og svigersønner i Tyskland.

På Koldinghus, som omdannedes, udvidedes og forskønnedes under hendes ledelse, holdt hun hof omgivet af sine slægtninge, børn, børnebørn, hvis opdragelse hun tog sig af, og adelsjomfruer, der gik hende til hånde (blandt andre Anna Hardenberg). Begærlig efter politisk magt søgte hun at få indflydelse på sin søn, kongen, men hendes forsøg herpå, fx da hun rådede ham fra krigen mod Sverige, eller da hun senere ville optræde som mægler, mislykkes fuldstændig, og kongens følelser for moderen var ikke hjertelige. I sine fortræffelige, karakterfulde breve optræder hun dog stadig med lidenskabelig, moderlig kærlighed, energi og kraft for at forsvare sine yngre børns (Hans’ og Magnus’) rettigheder; skarpt dadler hun også snart Frederik’s politik, snart hans udsvævende liv.

Dorotheas anden kærlighed[redigér | redigér wikikode]

Kort efter Christian III’s død blev hun forelsket i den 11 år yngre svoger (Christian 3.'s halvbror) Hans den Ældre, hendes nabo på Haderslev Slot, men det nære slægtskab var dog en hindring, som ikke let kunne overvindes. Allerede i 1559 var der tale om ægteskab, men Melanchthon og andre tyske teologer misbilligede det. Dorothea opgav dog ikke håbet, men arbejdede hemmelig på at realisere sin plan. Den kom imidlertid frem den ved en indiskretion fra hendes hofpræsts side, og den nu næsten 57-årige kvinde så sig udsat for hån og spot fra alle sider og især fra sin søn kong Frederiks. Under indtryk heraf og af den modstand, hun mødte var det som om, at hendes kraft var brudt: hun udsonede sig med sønnen, men der var fra nu af ikke længere spor tilbage af den virksomhedstrang, den kraftige og iltre natur, som tidligere lyser ud af hendes breve. Resigneret levede hun de sidste 3 år af sit liv, sysselsat med sine børnebørns opdragelse og med bestyrelsen af sit livgeding. Syg og nedbøjet drog hun i 1571 ned til Sønderborg til sin yngste, elskede søn Hans, og her døde hun den 7. oktober samme år.

Gravsted[redigér | redigér wikikode]

Hun døde på Sønderborg under et ophold hos sin yndlingssøn Hans.

I 1581 lod Frederik den 2. sin mors legeme overflytte fra Sønderborg Slotskapel til Roskilde Domkirke.[1] Hun ligger begravet ved sin ægtefælles Side i Roskilde Domkirke under det pragtfulde monument, som Frederik II rejste over sine forældre.

Børn[redigér | redigér wikikode]

  1. Anna (22. eller 25. november 15321. oktober 1585), i 1548 gift med kurfyrste August af Sachsen i Torgau
  2. Frederik (1534-1588), konge af Danmark og Norge 1559-1588.
  3. Magnus (26. august 154018. marts 1583 i Pilten, Kurland), biskop af Øsel og Kurland, titulær konge af Livland 1570-1578.
  4. Hans (1545-1622), hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg og stamfar til Christian den 9. og dermed til det nuværende glücksborgske kongehus.
  5. Dorothea (29. juni 1546 på Koldinghus – 6. januar 1617), 12. oktober 1561 gift med hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburg-Celle, gennem en af sine sønner oldemor til grundlæggeren af det nuværende engelske kongehus.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Vivi Jensen, Dorothea : Guds vilje – og dronningens, Gad, 2007. ISBN 978-87-12-04348-5.
  • Danmarks konger og dronninger--af Kay Nielsen 1980

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Sophie af Pommern Sophie af Mecklenburg