Sophus Garfiel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Icon apps query.svgIrrelevant tekst
Bemærk at afsnit i denne artikel kan være yderst interessante, men er irrelevante for artiklen. De irrelevante afsnit bør flyttes til en relevant artikel, oprettes som en selvstændig artikel eller artiklen bør flyttes, for at teksten bliver relevant.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Sophus Garfiel
Født 6. november 1968 (50 år)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Beskæftigelse Departementschef
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sophus Garfiel (født 6. november 1968 i Gentofte) er en dansk embedsmand. Han er departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Baggrund og private forhold[redigér | redigér wikikode]

Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet 1994. Han har tidligere været departementschef i henholdsvis Undervisningsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, kontorchef i såvel Finansministeriet som Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Som nyudnævnt departementschef i Undervisningsministeriet stod Garfiel for at gennemføre en fyringsrunde, som indebar, at der øjeblikkeligt blev nedlagt 75 årsværk, svarende til 16 pct. af den samlede bemanding.[1] Garfiel er en af de bedst betalte medarbejdere i den danske stat med en årsløn - i 2019 - på 1.948.630 kroner (inklusive engangsvederlag / bonus på 105.000 kroner). [2]

Han er gift og far til to børn.

Ombudsmandssag som følge af behandling af journalist, der søgte aktindsigt[redigér | redigér wikikode]

I 2010 søgte en politisk reporter om aktindsigt i Statsministeriet (Garfiel var på det tidspunkt Statsministeriets chef for indenrigsområdet). Det fik Garfiel til at antyde, at journalisten ville få en dårligere betjening. [3]

Konkret udtalte Garfiel følgende til journalisten: »Foreløbig har du kørt en rimelig hård tone over for mig med aktindsigt og bang bang bang. Når du beder om en aktindsigt, så gør du det meget formelt, og så er vi nødt til at køre det meget formelle. Jeg har svært ved at køre de to spor samtidig.«

Direktør og politisk redaktør på Altinget Rasmus Nielsen vurderede, at der i udtalelsen lå en slet skjult trussel om forskelsbehandling.: »Han siger reelt, at vores journalist ikke skal komme for godt i gang, selv om aktindsigt er et helt almindeligt og fuldt lovligt værktøj.«

Altingets direktør Rasmus Nielsen klagede over episoden til Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. Ombudsmanden bad Statsministeriet om en skriftlig redegørelse. Heri beklagede Statsministeriet, hvis journalisten under sin samtale med Garfiel havde oplevet, at han ville få en dårligere betjening, fordi han også søgte aktindsigt.

Efter Statsministeriet havde undskyldt for Garfiels ageren i sagen, udtalte Altingets direktør Rasmus Nielsen dette: »Når man ringer til ministerierne – og især Statsministeriet – er der en kedelig tendens til, at man bliver mødt med en gadedrengetone, som ikke er opgaven værdig. Det er det, udtalelserne fra Sophus Garfiel er udtryk for.« Altingets direktør Rasmus Nielsen udtrykte forståelse for, at embedsværket oplever det som besværligt, når medierne søger om aktindsigt, men udtalte samtidig, at »det skal højtstående embedsfolk ikke have en holdning til. De skal først og fremmest være sobre og ordentlige.«

Oluf Jørgensen, der er pressejurist og afdelingsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har om episoden[4] blandt andet udtalt følgende: "Da journalisten henvendte sig i Statsministeriet, optrådte den chef, han talte med, aldeles usagligt. Han sagde nærmest lige ud, at hvis du lader mig styre, hvad I får af informationer, så går det nemt. Men hvis du bruger din ret til aktindsigt, så..."

Garfiel har sidenhen betegnet det som "en rigtig ærgerlig sag". [5]

Kritik for bevidst at trække aktindsigtssag i langdrag[redigér | redigér wikikode]

I 2010 søgte fagbladet Folkeskolen aktindsigt i Statsministeriet og Undervisningsministeriet om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af statsministerens Marienborg-møde om folkeskolen og det såkaldte rejsehold, der skulle rapportere til regeringens Vækstforum. Garfiel var på det tidspunkt departementschef i Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriets svar var forsinket med 160 dage. [6]

Oluf Jørgensen, der er pressejurist og afdelingsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har udtalt følgende om episoden: »Hele dette forløb er et grusomt eksempel på, hvordan en aktindsigtssag bliver trukket i langdrag med den konsekvens, at offentligheden ikke får indsigt, mens en sag er aktuel. Det er ikke alene meget meget dårlig forvaltningsskik, den tid, de har været om at svare, er klart i strid med offentlighedsloven.«

Oluf Jørgensen har også udtalt dette om forløbet: "Dette forløb tjener som et skrækeksempel på, hvordan en sag kan blive trukket ulovligt i langdrag. Det fortjener at komme frem, når Folketinget skal behandle forslaget til en ny offentlighedslov. En af de vigtige ting i reformen er jo at få strammet op i sagsbehandlingen, både når man henvender sig om aktindsigt, og hvis man senere vil klage over forløbet."

Fra Statsministeriet modtog fagbladet Folkeskolen 75 sagsakter, mens ministeriet ikke ønskede at fortælle offentligheden om 31 andre akter om samme sag. Undervisningsministeriets havde registreret 300 sagsakter om 360-graders eftersynet og rejseholdet, men 208 af akterne, bilag eller dele af bilag ville man ikke udlevere. Dertil kom, at begge ministerier fortalte, at de kun vil udlevere dokumenter, der eksisterede "på tidspunktet for aktindsigtsanmodningens fremsættelse".

Oluf Jørgensen har udtalte dette om den dimension af sagen: "Det jo helt grotesk, ja nærmest absurd. Først trækker man svarene i langdrag, og så optræder man pedantisk helt ud i det absurde ved at afvise at give indsigt i dokumenter, som er kommet til senere. Det er simpelthen en hån."

I forbindelse med sagen i Undervisningsministeriet fandt Oluf Jørgensen det endvidere tankevækkende, at Garfiel var blevet udnævnt til departementschef i Undervisningsministeriet til trods for den offentlighedslov-skandale, han var involveret i, da han var departementsråd i Statsministeriet: »At han efterfølgende bliver placeret i Undervisningsministeriets højeste stilling, giver indtryk af mangel på respekt for offentlighedsloven i centraladministrationen.«

Undervisningsministeriets behandling af Folkeskolens begæring om aktindsigt, som - ud over, at svaret kom 160 dage for sent - var interessant ved, at ministeriet skiftede begrundelse for forsinkelsen flere gange undervejs, har Garfiel selv betegnet som "et rigtig dårligt forløb".

Instruks til medarbejdere om systematisk at skulle skjule oplysninger fra offentligheden[redigér | redigér wikikode]

Det fremgår af en skjult lydoptagelse fra et morgenmøde i Økonomi- og Indenrigsministeriet 16. april 2018, som Politiken er kommet i besiddelse af og offentliggjort[7] [8] [9], at Garfiels budskab til sine medarbejdere er, at er der oplysninger, som man ikke ønsker skal komme frem i offentligheden, skal man tilrettelægge sit arbejde, sådan de ikke kommer frem. [10]

I en anden skjult lydoptagelse - fra et internt møde i Økonomi- og Indenrigsministeriet 5. marts 2018 - lækket til Ekstra Bladet[11], udtalte Garfiel sig om, hvordan informationer bedst holdes internt i hans ministerium. I den forbindelse opfordrede Garfiel blandt andet til en 'ordentlighedskultur', hvor lækager ikke finder sted.

Garfiels budskab har afstedkommet kraftig kritik fra flere sider. [12]

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, udtalte i 'Talkshowet Lippert' på TV 2 NEWS, at "Det er dårligt for demokratiet, når der bliver sået tvivl om en højtstående embedsmands hensigter."[13] Hun udtalte også, at hun slet ikke forstod, "at en erfaren departementschef ikke kan tænke, at sådan noget, det kommer naturligvis – og jeg vil sige heldigvis for det – ud til offentligheden, og så rammer det i virkeligheden som en dobbelt boomerang." Endvidere tilkendegav hun, at hun gerne ville have, at sagen blev undersøgt til bunds for at finde ud af, i hvilken udstrækning den øverste chef i et centralt ministerium havde forsøgt at få sine medarbejdere til at omgå offentlighedsloven via sine instrukser.

Om indholdet på lydfilen har Pernille Skipper fra Enhedslisten til Ekstra Bladet[14] udtalt følgende: "Jeg synes virkelig, det er klamt. En højtstående embedsmand, som rådgiver medarbejdere i at omgå landets love og den åbenhed, der ligger i offentligheden, som er fuldstændig fundamental for at demokrati overhovedet kan kaldes for et demokrati. Det er en magtfuldkommen og ulækker opførsel. Sophus Garfiel står jo og siger, at der kan være et behov for at indrette sig, så man undgår offentlighed, og omgår den lovgivning, der ellers ville sikre offentlighed. Det er jo en direkte opfordring til, at komme udenom den lovgivning som et flertal i Folketinget har vedtaget. At han ikke engang kan indse det, når han bliver taget med fingrene i kagedåsen, gør det kun værre."

Som reaktion på Garfiels udtalelser, skrev Alternativets gruppeformand, René Gade, et blog-indlæg med titlen "Pak mørklægningsgardinerne væk, hr. minister." [15]

Om lækagen har S-finansordfører Benny Engelbrecht over for Ekstra Bladet[16] bemærket dette: "Ét er diskussionen omkring offentlighed i forvaltningen, som jeg synes er helt fair at have, men der er altså også det, at der er nogle medarbejdere, der mener, at det her er et problem, som de kun kan få udtrykt gennem et læk. Det vidner om en dårlig kultur." Han har ved samme lejlighed også udtalt dette: "Det er jo også relativt bramfrit, den måde, hvorpå departementschefen udtrykker sig på, og jeg havde nok ikke forventet, at man ville sige tingene på den måde."

"Offentlighedsloven har vi jo netop for at sikre offentlighed i forvaltningen, men vi har den jo også, fordi der ikke er offentlighed om alt. Der er jo en hel del, der foregår i sådan et ministerium her, som er fortroligt, og som der er gode grunde til, at det er fortroligt. Man kan ikke få alt, det er ligesom afsættet. Pointen er så, at vi skal tilrettelægge vores arbejde på en måde, så at vi tænker over de der ting. Hvis vi agerer på en måde, så der kommer offentlighed i ting, det gør vi jo med jævne mellemrum, det gør vi hele tiden, men vi skal altid tænke over, hvad vi gør. Så hvis I er meget optaget af, at der ikke skal være offentlighed i noget, jamen, så må vi tilrettelægge vores arbejde på en måde, så der ikke er offentlighed i det. For hvis vi ikke tænker over det, så lige pludselig er vi kommet i den situation, hvor der er offentlighed om noget, som vi ikke havde regnet med."

Sophus Garfiel

I et opfølgende interview med Politiken, "Chefen: Det var bare en opfordring til at tænke sig om"[17], anbefalede Garfiel oprettelse af "interne forvaltningsenheder" med eksterne partnere, eksempelvis Kommunernes Landsforening, for at undgå, at der skal gives aktindsigt i dokumenter. Garfiels anbefaling vakte opsigt, fordi den var i konflikt med ombudsmandens udtalelse af 24. april 2013, hvori ombudsmandens kaldte brugen af netop den type "krumspring" for at omgå offentlighedsloven for "meget uheldigt". [18] [19]

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, har vurderet Garfiels udtalelser således: »Efter min vurdering er det svært at komme udenom, at de dokumenterede udtalelser er tvetydige. Det må også anses for at være grunden til, at der er en ansat med kendskab til jargonen på gangene, der har valgt at lække lydoptagelse til pressen. Det er et usædvanligt skridt, og det er sjældent risikofrit at gå ind i rollen som uformel whistleblower. Den tvetydige melding på det lukkede møde bliver ikke mindre alvorlig af, at den kommer fra en embedsmand på øverste niveau. Toppen af pyramiden skal gå foran, når det gælder lovlighed og faglighed, og den funktion som rollemodel kan også godt diskuteres lidt her. Der har netop i den forbindelse været meget fokus på embedsmandssystemets mange dilemmaer i en næsten dagligdags balancegang mellem det politisk opportune og det fagligt korrekte. Det er kun få år siden, at der blev udtænkt forkromede forslag i den meget omtalte Bo Smith-rapport til, hvordan embedsmænd på de lavere trappetrin kan grundtræne og vedligeholde deres embedsmandsreflekser i et politiseret administrativt system. Sagen om den lækkede lydfil kan for mig at se tale for, at der også afholdes personaledage med de øverste lag i embedsmandspyramiden som målgruppe.« [20]

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, har udtalt dette om Garfiels udtalelser: "At indrette sagsbehandlingen sådan, at man i visse situationer kan undgå aktindsigt, er en omgåelse af aktindsigtsreglerne, og selvfølgelig må man ikke det."

Hans Engell, politisk kommentator og forhenværende minister, har udtalt følgende om sagen: »Sammenlignet med Tibet-kommissionen, så er det her meget værre. Det handler om en systematisk måde, hvorpå man kan snyde. Det synes jeg fandeme er alvorligt. Finansministeriet har for nyligt udsendt etiske retningslinjer for embedsmændene, om de spilleregler, der gør sig gældende for dem. Og så sidder der en i toppen af departementschefskredsen, som faktisk fuldstændig underløber alt det.« [21]

Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund udtalte på daværende tidspunkt til Politiken, at 'det er en usmart besked' Sophus Garfiel giver til sine embedsmænd. [22] [23]

Økonomi- og indenrigsministeren, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, fra Liberal Alliance valgte - meget opsigtsvækkende - at tage afstand fra sin egen departementschefs udtalelser om systematisk at skulle skjule oplysninger fra offentligheden (herunder ved at oprette "interne forvaltningsenheder" med eksterne partnere, eksempelvis Kommunernes Landsforening, for at undgå, at der skal gives aktindsigt i dokumenter): »Også som minister har jeg fokus på åbenhed. Blandt andet derfor har jeg meldt ud internt i ministeriet, at min tilgang til åbenhed og offentlighed skal afspejles i den generelle tilrettelæggelse af ministeriets arbejde og ved behandlingen af aktindsigtsanmodninger. De skal behandles hurtigt, imødekommende og med fokus på meroffentlighed. Der er ikke i ministeriet nogen generel anbefaling eller lignende om at oprette arbejds- grupper eller udvalg med status som selvstændig forvaltningsmyndighed, når ministeriet udfører opgaver i samarbejde med andre myndigheder, sagkyndige m.v. Og det bør der efter min mening heller ikke være.« [24] [25]

Det var konkret dette spørgsmål fra Enhedslistens Rosa Lund (MF) i kontekst af Folketingets Retsudvalg, der foranledigede økonomi- og indenrigsministerens afstandtagen til sin egen departementschef: ”Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at ministeriets departementschef i artiklen ”Chefen: Det var bare en opfordring til at tænke sig om” fra Politiken den 28. maj 2018, anbefaler oprettelse af ”interne forvaltningsenheder” med eksterne partnere, eksempelvis Kommunernes Landsforening, for at undgå, at der skal gives aktindsigt i dokumenter, når Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse af 24. april 2013 kaldte brugen af den type ”krumspring” for at omgå offentlighedsloven for ”meget uheldigt”?” [26]

Der har været afholdt samråd i Folketingets Retsudvalg om Sophus Garfiels instruks til sine ansatte om at tilrettelægge ministeriets arbejde på en måde, så der ikke er adgang til aktindsigt i henhold til offentlighedsloven. [27]

Til samrådet i Folketingets Retsudvalg 21. juni 2018 forsøgte økonomi- og indenrigsministeren at nedtone uenigheden mellem ham selv og Garfiel for så vidt angår (omgåelse af) offentlighedsloven. Til samrådet anklagede økonomi- og indenrigsministeren blandt andet Politiken for at have klippet Garfiels udtalelser sammen på en måde, der ikke var loyal over for det Garfiel faktisk sagde i sin fulde længde. I forlængelse heraf anførte økonomi- og indenrigsministeren i et skriftligt svar til Folketingets Retsudvalg dateret 6. juli 2018, at Garfiels udtalelser ikke var andet end "brudstykker fra et internt møde, som er blevet bragt i en avis". Dvs. økonomi- og indenrigsministeren tilkendegav - under ministeransvarlighedsloven § 5 - at Politikens udpluk blot skulle være mindre stykker, der var blevet slået af eller adskilt fra en større helhed.[28] Det samme synspunkt har i øvrigt været fremført af tillidsrepræsentant Nicolai Pallisborg til henholdsvis Politiken og Djøf-bladet.[29] [30] Sidenhen har anonyme embedsmænd i ministeriet dog lagt den fulde sammenhængende lydfil op på YouTube, hvilket har givet skudsikker dokumentation for, at økonomi- og indenrigsministerens påstande over for Folketingets Retsudvalg (og Nicolai Pallisborgs påstande over for henholdsvis Politiken og Djøf-bladet) er faktuelt forkerte / en konstrueret løgnehistorie. [31]

Anklager om brud på retningslinjerne i 'Kodeks VII'[redigér | redigér wikikode]

Lækkede notater og mailkorrespondancer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der blev offentliggjort 4. juli 2018 i henholdsvis Politiken[32] og Jyllands-Posten[33], viste, at LA-ministeren havde bedt sine ansatte om at regne på 49 forslag, hvoraf adskillige var partipolitiske mærkesager og elementer, som indgik i Liberal Alliances politiske 2025-plan. De 49 punkter var ikke en del af et kommende regeringsoplæg. Der blev i den forbindelse rejst kritik af Sophus Garfiel som departementschef, fordi embedsfolk ifølge retningslinjerne i embedsmændenes egen bibel ’Kodex VII’ ikke må bistå deres minister i »rent partipolitiske aktiviteter«.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet påpegede over for Politiken, at embedsmændene får løn af staten - ikke partierne. Jørgen Albæk Jensen udtalte, at »Det er en sag, som Ombudsmanden muligvis burde kigge på, ligesom han har gjort i tidligere sager, hvor der har været rejst kritik af regeringspolitikeres brug af embedsmænd til partipolitiske formål«.

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, bemærkede, at »Hvis de her forslag slet ikke bliver diskuteret i regeringen, mens beregningerne bruges flittigt af Liberal Alliance i en kommende valgkamp, så er reglerne overtrådt.«

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, har ikke ønsket at "lægge hovedet på blokken", men har hæftet sig ved, at at mindst én embedsmand i Økonomi- og Indenrigsministeriet selv har reageret ved at kontakte pressen og ombudsmanden. "Normalt skal der meget til, før embedsmænd trækker en grænse, så det er bemærkelsesværdigt og værd at tage med i vurderingen," har Michael Gøtze udtalt. [34]

Birgitte Poulsen, lektor i centraladministration/ forholdet mellem minister og embedsmænd på Roskilde School of Governance, udtalte til Politiken, at departementschefen burde havde trukket i håndbremsen: »Det er departementschefens opgave at stoppe det, såfremt han er bekendt med det. Det gør han ikke i denne situation«.

Til Jyllands-Posten udtalte Rene Christensen (finansordfører for DF) følgende: »Der sidder åbenbart nogle, som tænker: "Hvorfor i alverden sidder jeg og arbejder på det her"? Nogle må have gjort sig nogle overvejelser om, hvorvidt det her har ben at gå på i regeringen, eller om det her er et partiprogram, man arbejder med.«

Peter Skaarup (DF-gruppeformand og formand for Folketingets Retsudvalg) udtalte følgende til Politiken: »Det er et skridt tilbage i retning af jungleloven. Man forsøger at bruge embedsmænd til at lave partipolitisk arbejde.«

Til Jyllands-Posten udtalte Benny Engelbrecht (finansordfører for S) følgende: »Når der er sådan en lækage fra ministeriet til pressen, sender det et signal om, at der er et eller andet galt. At der er noget, der ikke fungerer, som det burde. Det danske embedsværk er loyale mennesker. Derfor kommer det bag på mig, at der overhovedet sker sådan en lækage. Derfor må der være nogle, der sidder og føler, at det er gået for vidt,« siger han.

Christine Antorini (S-gruppeformand og forhenværende minister) udtalte til Politiken, at »Det er helt uacceptabelt, at man blander kasketter på den her måde«. Christine Antorini vurderede, at 'Kodeks VII'-forseelsen udløste statsministerens tilsynspligt og bad statsministeren om at forholde sig til, hvordan Økonomi- og Indenrigsministeriets ageren stemte overens med »Kodex VII«, hvoraf det fremgår, at embedsmænd ikke må bistå deres minister i rent partipolitiske aktiviteter. [35]

Der har været afholdt samråd i Folketinget om sagen. [36] [37]

Ombudsmanden besluttede "efter en samlet vurdering" ikke at gå ind i sagen. Ombudsmanden lagde i den forbindelse blandt andet "vægt på, at sagen navnlig vedrører grænserne for embedsværkets opgaver internt i centraladministrationen, og at ombudsmandens opgave først og fremmest er at behandle sager om respekt for den enkelte borgers rettigheder i forhold til myndighederne." [38]

'Fyr din øverste embedsmand, eller forbered dig på nye lækager'-trussel rettet mod økonomi- og indenrigsministeren[redigér | redigér wikikode]

Jyllands-Posten kunne 24. august 2018 berette[39], at "en eller flere anonyme embedsmænd", direkte havde truet deres øverste chef, ministeren, med flere læk. I en anonym mail stilet til økonomi-og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille krævede afsenderen ministeriets departementschef fyret. Ellers ville lækagerne fortsætte. Truslen blev fremsat i forlængelse af, at Økonomi-og Indenrigsministeriet to gange i løbet af seks måneder havde været ramt af opsigtsvækkende lækagesager.

I den anonyme mail blev ministeriets departementschef, Sophus Garfiel, udpeget som årsagen til, at »ministeren og LA angribes«. »Når I stopper med at stå og tilbede Sophus Garfiel, stopper lækkene.« »Vi har ikke noget mod ministeren, dig eller LA, men vi har noget imod Sophus Gar-fiel, som bare skal fyres hurtigst muligt,« slutter mailen, som blev udleveret til Jyllands-Posten fra ministeriet, efter Simon Emil Ammitzbøll-Bille havde fortalt om sagen på et samråd 23. august 2018.[40] »Jeg har modtaget en henvendelse, som jeg nærmest må opfatte som en form for trussel. En, der fremtræder som en anonym medarbejder i ministeriet, har meddelt mig, at læk fra mit ministerium først vil stoppe, hvis jeg vil fyre ministeriets departementschef,« sagde ministeren på samrådet.

Ifølge lektor i strafferet Trine Baumbach vil en trussel om lækager næppe kunne kategoriseres som hørende under strafferettens bestemmelser om trusler. Konkret udtalte Trine Baumbach dette: »Det kan i sig selv være strafbart at lække oplysninger, hvis de er fortrolige, men det gør ikke en trussel om lækage strafbar i sig selv. Men der ville uden tvivl være grundlag for nogle disciplinære sanktioner, hvis vedkommende blev fundet.«

Endvidere har Berlingske Tidende på baggrund af aktindsigt berettet[41], at også Garfiel selv er blevet truet af en af sine ansatte. Ifølge Berlingske Tidende skulle en ansat have fremsat følgende trussel mod Garfiel: »No f… way du kommer til at overleve det her, om under et år er du arbejdsløs«.

Omstridt beslutning om at sløjfe samtlige kutymefridage[redigér | redigér wikikode]

Djøf-bladet bragte 12. december 2018 en artikel med titlen "Sløjfet julefridag harmer stadig"[42]. Artiklen i Djøf-bladet i december 2018 fulgte op på Garfiels beslutning fra 2016 om, at samtlige kutymefridage - som man ellers havde haft så længe, som nogen kunne huske tilbage - skulle sløjfes.[43] Garfiels beslutning indebar, at det blev slut med at kunne holde fri på sin guldbryllupsdag samt på juleaftens- og nytårsaftensdag. Djøf'ernes harme over Garfiel bunder i, at »djøferne oplever, at de til hverdag er enormt fleksible med at lægge en ekstra time her eller der, når noget brænder på – hvad det jo tit gør. Derfor synes de også, at det er fair og en del af pakken med lidt fleksibilitet og goodwill den anden vej.«

Brug af skattekroner på dyre designermøbler til kontoret[redigér | redigér wikikode]

Ekstra Bladet bragte 26. december 2018 en stort opslået artikel under overskriften "KØBTE DESIGNERMØBLER FOR 384.515 KRONER"[44]. Af bilag fra det tidligere Social-og Indenrigsministeriet, som Ekstra Bladet havde fået aktindsigt i, fremgik, at Garfiel blandt andet havde købt en Høvdingestol, en Høvdingesofa, et Øjebord samt en daybed til sit kontor, da han indrettede departementschefs-kontoret i Slotsholmsgade i 2015. Garfiel havde i alt indkøbt designermøbler til sit kontor for 311.168,50 kroner. Heraf havde Garfiel købt 206.319,75 skattekroner Finn Juhl-møbler til kontoret. Finn Juhl-møblerne blev købt hos Galleri Feldt i det centrale København. Finn Juhl går for at være en af de mest anerkendte og luksuriøse møbeldesignere, Danmark har haft. Endvidere havde Garfiel indkøbt en daybed af mærket KBH, der kostede 35.000 kroner (til sammenligning kostede den tidligere kultur-og fritidsborgmester Niko Grünfelds (AL) daybed 10.000 kroner).

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ [1]
  2. ^ [2]
  3. ^ »Aktindsigt og bang bang bang« | Journalisten
  4. ^ [3]
  5. ^ [4]
  6. ^ Ekspert: Undervisnings-ministeriet optræder absurd og ulovligt - Folkeskolen.dk
  7. ^ Hør skjult lydoptagelse afsløre departementschef: Tilrettelæg arbejdet, så vi undgår offentlighed - politiken.dk
  8. ^ [5]
  9. ^ [6]
  10. ^ Skjult lydoptagelse afslører departementschef: Sådan undgår vi offentlighed
  11. ^ [7]
  12. ^ Engell om lækket lydoptagelse: Meget værre end Tibet-sagen – Ekstra Bladet
  13. ^ [8]
  14. ^ [9]
  15. ^ [10]
  16. ^ [11]
  17. ^ https://politiken.dk/indland/politik/art6539899/Det-var-bare-en-opfordring-til-at-tænke-sig-om
  18. ^ [12]
  19. ^ [13]
  20. ^ Den tvetydige kultur omkring offentlighedsloven er et problem
  21. ^ [14]
  22. ^ Hør skjult lydoptagelse afsløre departementschef: Tilrettelæg arbejdet, så vi undgår offentlighed - politiken.dk
  23. ^ [15]
  24. ^ Lyt til hemmelig optagelse: Ny lækage fra skandaleramt ministerium – Ekstra Bladet
  25. ^ https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/808/svar/1494733/1904593.pdf
  26. ^ https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/808/svar/1494733/1904593.pdf
  27. ^ https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/REU/kalender/35875/samraad.htm
  28. ^ https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/951/svar/1502923/1922802/index.htm
  29. ^ https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6549380/Skjulte-optagelser-er-taget-helt-ud-af-kontekst
  30. ^ https://www.djoefbladet.dk/artikler/2018/5/dj-oe-fere-l-ae-kket-lydklip-kan-spolere-samarbejde.aspx
  31. ^ https://www.youtube.com/watch?v=UI1HfTJgaXo
  32. ^ Minister anklages for at misbruge sine embedsfolk til at lave Liberal Alliance-politik - politiken.dk
  33. ^ LA-minister bad embedsmænd regne på tiltag, som regeringen har begravet - Indland
  34. ^ https://www.altinget.dk/artikel/efter-ammitzboell-sagen-professor-og-partier-vil-have-klarere-regler
  35. ^ https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S905/index.htm
  36. ^ Social-, Indenrigs- og Børneudvalget - 23-08-2018 : Åbent samråd om embedsmænds beregninger af politiske forslag / Folketinget
  37. ^ [16]
  38. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/vurdering_af_politikforslag/
  39. ^ [17]
  40. ^ Social-, Indenrigs- og Børneudvalget - 23-08-2018 : Åbent samråd om embedsmænds beregninger af politiske forslag / Folketinget
  41. ^ [18]
  42. ^ [19]
  43. ^ [20]
  44. ^ [21]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]