Specialpædagogik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Specialpædagogik er pædagogisk viden og praksis om læring, opdragelse, dannelse og undervisning for mennesker med funktionsnedsættelse som fx fysiske handicaps, ordblindhed og psykisk sygdom. Det kan for eksempel være specialundervisning eller hjælpemidler. Der tales også om inkluderende pædagogik[1]. På engelsk bruges betegnelsen special education.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Området har været en del af pædagogikken langt tilbage, helt siden oplysningstiden i det 18. århundrede. Før det var der ikke særlig bevågenhed omkring personer med handicap i pædagogikken, og de blev ofte betragtet som dumme[2]. Det var dog især efter anden verdenskrig, at der for alvor kom forøget fokus på at udvikle særlig viden og praksis for at skabe læring, dannelse og udvikling for mennesker med funktionsnedsættelse.

Forskning[redigér | rediger kildetekst]

Der foregår både omfattende forskning i specialpædagogik internationalt og i Danmark. Forskningen understøtter, at børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse kan få speciel læring, undervisning og uddannelse. Niels Egelund og Susan Tetler[3] var i mange år professorer i specialpædagogik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. På denne institution foregår der stadig vigtig forskning i specialpædagogik. Forskningen indebærer også emnet inklusion, både i forskning og praksis.

Specialpædagogik i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Danmark har en omfattende tradition for specialpædagogik, der findes på alle planer fra børnehave og skole til universiteter. Førhen foregik det meste specialpædagogik på særlige institutioner og afdelinger inden for pædagogik og uddannelse, men de senere år er der kommet forøget fokus på inklusion af personer med funktionsnedsættelse i det ordinære skole- og uddannelsessystem. I Danmark findes blandt andet Danmarks Specialpædagogiske Forening[4] og Specialpædagogik - tidsskrift for specialpædagogik og inklusion[5]. Der udbydes en 2-årig diplomuddannelse i specialpædagogik, som fokuserer på forebyggelse og inklusion[6]. Uddannelsen udbydes blandt andet på VIA[7] og UCL[8].

Der er særligt fokus på specialpædagogik i læreruddannelsen, omend begrænset. Jørgen Chistiansen og Brian Degn Mårtensson har blandt ander redigeret bogen Specialpædagogik i læreruddannelsen fra 2016[9].

På uddannelsesområdet findes SPS, som betyder specialpædagogisk støtte, der tilbydes af SU styrelsen. Det kan for eksempel dreje sig om hjælpemidler eller lektiehjælp til studerende med funktionsnedsættelser på blandt andet videregående uddannelser. Herunder grundlagde Anders Dræby Sørensen i 2004 pædagogisk psykologisk uddannelsesrådgivning til studerende med psykisk handicap[10].

Der er skrevet mange bøger på dansk om specialpædagogik. De senere år har Lotte Hedegaard-Sørensen for eksempel udgivet en lang række bøger om emnet[11][12].

De senere år er der både kommet forøget fokus på livsvejledning, eksistentiel vejledning [13]og filosofisk vejledning til personer med funktionsnedsættelse samt også på karrierevejledning for studerende med handicap[14]. Formålet er blandt andet at fremme muligheden for meningsfulde liv.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Birsh, Judith R., & Wolf, B., eds. (2011). Multisensory Teaching of Basic Language Skills, Third Edition. Baltimore: Brookes.
  • Bolt, Vibeke (2016). Specialpædagogik. Kvan
  • Bonfils, Inge Storgaard mfl (red)(2013). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag
  • Christiansen, Jørgen mfl (2016). Specialpædagogik. Hans Reitzels Forlag
  • Elven, Bo mfl (2019). Social- og specialpædagogik. Hans Reitzels
  • Gregersen, Jesper mfl (2016). Specialpædagogik i læreruddannelsen. Hans Reitzels Forlag
  • Hansen, Helga (red)(2017). Specialdidaktik i teori og praksis: undervisning på specialskoler og i specialklasser. København : Hans Reitzels Forlag
  • Hedegaard-Sørensen, Lotte (2013). Inkluderende specialpædagogik. Procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen. Akademisk Forlag
  • Hedegaard-Sørensen, Lotte mfl (2015). Deltagelse og forskellighed. Systime
  • Hedegaard-Sørensen, Lotte (2019). Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder. Aarhus Universitet
  • Kirkebæk, B. (2010). Almagt og afmagt - Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. København: Akademisk Forlag.
  • Kirkegaard, Preben mfl (2016). Specialpædagogik - en introduktion. Lærerbiblioteket
  • Larsen, Vibe (red)(2017). Social - og specialpædagogik i teori og praksis. Frederiksberg : Forlaget Frydenlund.
  • Snell, M. E. & Brown, F. (1987, 2011). Instruction of Students with Severe Disabilities. (7th edition). Seoul: Pearson.
  • Sørensen, Anders Dræby (2006). Jobparathed. Overgangen mellem universitetsuddannelse og arbejdsmarked for studerende med handicap. Aarhus Universitet
  • Sørensen, Anders Dræby (2016). Pædagogisk psykologisk uddannelsesrådgivning. Aarhus Universitet
  • Tetler, Susan & Søren Langager (2009). Specialpædagogik i skolen. Gyldendal
  • Tetler, Susan & Mette Molbæk (2015). Inkluderende klasseledelse. Dafolo
  • Wilmshurst, L., & Brue, A. W. (2010). The complete guide to special education (2nd ed.). San Francisco: Jossey-Bass.

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Hedegaard-Sørensen 2013
  2. ^ Blackhurst, A. E. & Berdine, W. H. An Introduction to Special Education (3rd ed.). New York, NY: HarperCollins CollegePublishers 1993
  3. ^ Tetler 2015
  4. ^ https://www.specialundervisere.dk/
  5. ^ https://tidsskriftetspecialpaedagogik.dk/
  6. ^ https://www.ug.dk/uddannelser/diplomuddannelser/paedagogik/diplomuddannelsepaedagogik/specialpaedagogik-pd
  7. ^ https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/uddannelsestilbud/retninger/specialpaedagogik?educationType=8F0033DA3E5143DBAC0BC9DDC4ADCBDC&direction=362ADA2148104929B7A83F4534064C94
  8. ^ https://ucc.dk/videreuddannelse/diplomuddannelser/paedagogiske-diplomuddannelser/specialpaedagogik
  9. ^ Specialpædagogik i læreruddannelsen . Gyldendal 2016
  10. ^ Sørensen 2016
  11. ^ Sørensen 2017
  12. ^ Sørensen 2013
  13. ^ Inger-Lise Petersen (2020): Eksistentiel vejledning. DPF
  14. ^ Sørensen 2006
ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.