Filosofisk rådgivning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Filosofisk rådgivning (eng. philosophical counselling), også kaldet filosofisk praksis, er en intellektuel filosofisk samtale, hvor en uddannet filosof søger at hjælpe en gæst (klient) med at leve sit liv ud fra en afklaring af værdier og overbevisninger[1]. Samtalen fokuserer især på gæstens tænkning og de antagelser, der ligger bag.

Emneområde, afgrænsning og anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Det er en løs filosofisk samtaleform, der er baseret en særlig fortolkning af den sokratiske dialog[2]. Den er grundlagt af Gerd Achenbach i 1980’erne[3] . Tilgangen er ikke rettet mod terapeutisk håndtering af psykiske problemer og lidelser[4] men mod intellektuel undren med henblik på afklaring af værdier og verdensbillede[5]. Der lægges således stor vægt på intellektuel dialog og refleksion. Efter som den filosofiske rådgivning især handler om tænkningen, adskiller den sig fra fx psykoterapi, der drejer sig om menneskets psykiske liv og er terapeutisk. Den filosofiske rådgivning handler ikke blot om tænkning som en kognitiv mental proces men om antagelser og overbevisninger i gæstens verdensbillede. Efter som den filosofiske rådgivning er en intellektuel samtale, adskiller den sig også fra eksistentiel terapi, der er terapeutisk og drejer sig om hele mennesket.

Filosofisk rådgivning kan både anvendes i individuelle vejledningssamtaler[6][7], i gruppearbejde[8], i undervisning og i organisation og sundhedsvæsen[9].

Feministisk tilgang[redigér | rediger kildetekst]

Vaughana Feary har stået bag en særlig feministisk tilgang til den filosofiske rådgivning[10]. Her betones det, at rådgivningen må være feministisk for at være brugbar for kvinder. Der lægges især vægt på dyder.

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark findes blandt andet Dansk Selskab for Filosofisk praksis[11]. Finn Hansen udgav bøgerne Den sokratiske dialoggruppe[12] og Det filosofiske liv[13]. Jeanette Bresson Ladegaard Knox har redigeret bogen “Filosofisk praksis i sundhedsarbejde”[14].

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Achenbach, Gerd (1984) Philosophische Praxis, Köln: Verlag für Philosophie Jürgen Dinter.
  • Hansen, Finn (2000). Den sokratiske dialoggruppe. HRF
  • Hoogendijk, A. (1988) Spreekuur bij een filosoof, Utrecht: Veers
  • Ismaiel, Zorab (2014). Filosofisk Rådgivning: En ny disciplin på väg att etableras! Uppsala Universitet Arkiveret 22. marts 2020 hos Wayback Machine
  • Knox, Jeanette Bresson Ladegaard (2011): “Filosofisk praksis i sundhedsarbejde”. Frydenlund
  • Lindseth, Anders (2005): “Zur Sache der philosophischen Praxis: Philosophieren in Gesprächen mit ratsuchenden Menschen”. Verlag Karl Alber
  • Raabe, P. (2001). Philosophical Counseling. Westport, CT: Praeger.
  • Sørensen, Asger (2004). Filosofisk rådgivning: Historie, erfaring, praksis og muligheder. Filosofi, s. 16-33
  • Weiss, M.N., ed. (2015). The Socratic Handbook - Dialogue Methods for Philosophical Practice. Vienna: LIT

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. september 2020. Hentet 28. maj 2020.
  2. ^ ] Se fx Jeanette Bresson Ladegaard Knox (2011
  3. ^ Achenbach, G.B. (2002) Philosophical Practice opens up the trace to Lebenskönnerschaft, in Herrestad H., Holt A., Svare H. Philosophy in Society, Oslo: Unipub Forlag.
  4. ^ http://www.viaway.com/view/26112374/eksistens-12-02-13-filosofi-ma-ikke-vaere-terapi?novjs=1
  5. ^ Guenther Witzany (ed) (1991). Zur Theorie der Philosophischen Praxis. Essen. ISBN 3-89206-407-5.
  6. ^ https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2002/10/filosofiske-vejleder
  7. ^ Fx Sørensen 2004
  8. ^ Finn Hansen 2000, Den sokratiske dialoggruppe. HRF
  9. ^ Fx Knox 2011
  10. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 3. september 2013. Hentet 28. maj 2020.
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 28. maj 2020.
  12. ^ Hansen 2000
  13. ^ Hansen 2002
  14. ^ Knox 2011