Langskib: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Et langskib er IKKE synonymt med et drageskib.
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Vikingshipkils.jpg|thumb|[[Osebergskibet]] fra Norge.]]
[[Fil:Moragsoorm.jpg|thumb|Fuldskala polsk langskib.]]
[[Fil:Bergens Byvåpen 1299.jpg|thumb|[[Bergen]]s [[byvåben]] viser et drageskib, dvs. et skib med [[Drage (fabeldyr)|dragehoved]] i stavnen.]]
'''Langskibe''' også kaldet '''drageskibe''' fra [[vikingetiden]] var meget hurtige og solide. De var bygget, så de kunne sejle næsten helt ind til kysten. Det var en fordel i krig og på [[plyndringstogt]]er. Skibene var smalle, og det gjorde dem svære at manøvrere, men til gengæld hurtige. Langskibene havde [[mast]] og [[sejl]] samt huller hele vejen langs skibets [[ræling]] til de mange årer.
'''Langskibe''' fra [[vikingetiden]] var meget hurtige og solide. Fra [[Danmark]] kendes [[Ladbyskibet]].


For at regnes som langskib, længden være mindst 15 meter. Langskibene var bygget, så de kunne sejle næsten helt ind til kysten. De var smalle, og dermed svære at manøvrere, men til gengæld hurtige. De havde [[mast]] og [[sejl]], samt huller hele vejen langs skibets [[ræling]] til de mange årer.
De norske langskibe var 30-50 meter lange og havde en besætning på op til 60 mand. Langskibe er fundet i både [[Norge]] og [[Danmark]]. De danske eksemplarer var 17 og 28 meter lange, formodentlig med en besætning på henholdsvis 30 og 50 mand.


De norske langskibe kunne være 30-50 meter lange og havde en besætning på op til 60 mand. De danske eksemplarer var 17 og 28 meter lange, formodentlig med en besætning på henholdsvis 30 og 50 mand.
Der er lavet mange rekonstruktioner af langskibe. De sejler med op til 20 kilometer i timen. Ofte blev langskibene dekoreret med et dragehoved på [[stævn]]en.
Der er lavet mange [[rekonstruktion]]er af langskibe, som sejler med op til 20 kilometer i timen.
[[Fil:Moragsoorm.jpg|thumb|left|Fuldskala polsk langskib]]

== Drageskibe ==
'''Drageskibe''' var langskibe med et udskåret [[Drage (fabeldyr)|dragehoved]] i [[stævn]]en<ref>https://www.naob.no/ordbok/drageskip</ref> for at markere [[status]]en til den [[konge]] eller [[høvding]], skibet tilhørte. De fleste langskibe var ikke udstyret med dragehoved.<ref>http://www.vikingskip.com/vikingskipstyper.htm</ref>

Også andre dyrehoveder kendes. [[Olav Haraldsson]]s skib [[Visund]]en fik sit navn fra det forgyldte "visundhoved" (dvs. [[bison]]hoved) i stævnen.<ref>https://www.nrk.no/sorlandet/oppdaget-hellig-olavs-langskip-1.7428766</ref>

I ''[[Olav Tryggvasons saga]]'' omtales [[Ormen Lange]] som "''en drage, gjort efter mønster af Ormen, som kongen havde med fra [[Hålogaland]]; men skibet var meget større og i alle dele gjort med mere omhu. Dette kaldte han Ormen Lange, men det andet blev hedende Ormen Skamme.''"<ref>https://heimskringla.no/wiki/Olav_Tryggvessons_saga (kap. 88)</ref>

I ''[[Håkon Håkonsson]]s saga'' omtales, at kongens skib ''hed'' Dragen. Det beskrives som udstyret med forgyldte hoveder og 25 rorbænke.<ref>https://heimskringla.no/wiki/Hakon_Hakonsøns_den_Gamles_Saga_(C.C.Rafn) (kap. 249)</ref>

== Noter ==
{{Reflist|2}}


{{Krigsskibe}}
{{Krigsskibe}}

Versionen fra 19. dec. 2019, 15:30

Fuldskala polsk langskib.
Bergens byvåben viser et drageskib, dvs. et skib med dragehoved i stavnen.

Langskibe fra vikingetiden var meget hurtige og solide. Fra Danmark kendes Ladbyskibet.

For at regnes som langskib, må længden være mindst 15 meter. Langskibene var bygget, så de kunne sejle næsten helt ind til kysten. De var smalle, og dermed svære at manøvrere, men til gengæld hurtige. De havde mast og sejl, samt huller hele vejen langs skibets ræling til de mange årer.

De norske langskibe kunne være 30-50 meter lange og havde en besætning på op til 60 mand. De danske eksemplarer var 17 og 28 meter lange, formodentlig med en besætning på henholdsvis 30 og 50 mand. Der er lavet mange rekonstruktioner af langskibe, som sejler med op til 20 kilometer i timen.

Drageskibe

Drageskibe var langskibe med et udskåret dragehoved i stævnen[1] for at markere statusen til den konge eller høvding, skibet tilhørte. De fleste langskibe var ikke udstyret med dragehoved.[2]

Også andre dyrehoveder kendes. Olav Haraldssons skib Visunden fik sit navn fra det forgyldte "visundhoved" (dvs. bisonhoved) i stævnen.[3]

I Olav Tryggvasons saga omtales Ormen Lange som "en drage, gjort efter mønster af Ormen, som kongen havde med fra Hålogaland; men skibet var meget større og i alle dele gjort med mere omhu. Dette kaldte han Ormen Lange, men det andet blev hedende Ormen Skamme."[4]

I Håkon Håkonssons saga omtales, at kongens skib hed Dragen. Det beskrives som udstyret med forgyldte hoveder og 25 rorbænke.[5]

Noter

Wikimedia Commons har medier relateret til: