Flod: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret Tag: Hoar |
Hjart (diskussion | bidrag) 3. definition |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
En '''flod''' er et [[vandløb]] af en vis størrelse både i længde og bredde. Oprindeligt er en flod et vandløb, som er så stort, at det stiger hvert forår, når [[sne]]en tør i [[bjerg]]ene. |
En '''flod''' er et [[vandløb]] af en vis størrelse både i længde og bredde. Oprindeligt er en flod et vandløb, som er så stort, at det stiger hvert forår, når [[sne]]en tør i [[bjerg]]ene. |
||
Det er omdiskuteret, hvad der kan kaldes en flod. Den mest brugte, men mindst kendte definition er, at en flod er et større [[vandløb]] beliggende uden for [[Norden]].<ref>[https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=flod Ordbog over Det danske Sprog, opslag: flod]</ref> Den anden og enklere definition er, at en flod er større end en [[å]], og en [[å]] er større end en [[bæk]]. |
Det er omdiskuteret, hvad der kan kaldes en flod. Den mest brugte, men mindst kendte definition er, at en flod er et større [[vandløb]] beliggende uden for [[Norden]].<ref>[https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=flod Ordbog over Det danske Sprog, opslag: flod]</ref> Den anden og enklere definition er, at en flod er større end en [[å]], og en [[å]] er større end en [[bæk]]. Den tredje og endnu mere enkle definition er at "flod" og "å" slet og ret er synonymer. |
||
Den enkleste måde at skelne mellem en å og en flod er, at floden er sejlbar for skibe<ref>Larsen, s. 44</ref> - hertil regnes ikke [[pram]]me, der kun kan drives frem ved trækkraft fra mennesker eller dyr. Floden skal med andre ord have en størrelse, der gør skibsfart ([[flodfart]]) mulig, det vil sige være tilstrækkeligt bred og dyb. Disse betingelser kan kun opfyldes, hvis [[afvandingsområde]]t (grundvandsoplandet) er tilstrækkeligt stort. Sådanne betingelser findes blandt andet i [[Mellemeuropa]], men ikke i fx Danmark. Derfor er [[Gudenåen]] og [[Skjern Å]] netop åer, ikke floder. Et andet træk ved floder, der følger af deres størrelse og sejlbarhed, er, at de ofte er genstand for internationale aftaler om fri færdsel, told eller toldfrihed og lignende. |
Den enkleste måde at skelne mellem en å og en flod er, at floden er sejlbar for skibe<ref>Larsen, s. 44</ref> - hertil regnes ikke [[pram]]me, der kun kan drives frem ved trækkraft fra mennesker eller dyr. Floden skal med andre ord have en størrelse, der gør skibsfart ([[flodfart]]) mulig, det vil sige være tilstrækkeligt bred og dyb. Disse betingelser kan kun opfyldes, hvis [[afvandingsområde]]t (grundvandsoplandet) er tilstrækkeligt stort. Sådanne betingelser findes blandt andet i [[Mellemeuropa]], men ikke i fx Danmark. Derfor er [[Gudenåen]] og [[Skjern Å]] netop åer, ikke floder. Et andet træk ved floder, der følger af deres størrelse og sejlbarhed, er, at de ofte er genstand for internationale aftaler om fri færdsel, told eller toldfrihed og lignende. |
Versionen fra 11. jan. 2020, 10:11
- For alternative betydninger, se Flod (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Flod)
En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde. Oprindeligt er en flod et vandløb, som er så stort, at det stiger hvert forår, når sneen tør i bjergene.
Det er omdiskuteret, hvad der kan kaldes en flod. Den mest brugte, men mindst kendte definition er, at en flod er et større vandløb beliggende uden for Norden.[1] Den anden og enklere definition er, at en flod er større end en å, og en å er større end en bæk. Den tredje og endnu mere enkle definition er at "flod" og "å" slet og ret er synonymer.
Den enkleste måde at skelne mellem en å og en flod er, at floden er sejlbar for skibe[2] - hertil regnes ikke pramme, der kun kan drives frem ved trækkraft fra mennesker eller dyr. Floden skal med andre ord have en størrelse, der gør skibsfart (flodfart) mulig, det vil sige være tilstrækkeligt bred og dyb. Disse betingelser kan kun opfyldes, hvis afvandingsområdet (grundvandsoplandet) er tilstrækkeligt stort. Sådanne betingelser findes blandt andet i Mellemeuropa, men ikke i fx Danmark. Derfor er Gudenåen og Skjern Å netop åer, ikke floder. Et andet træk ved floder, der følger af deres størrelse og sejlbarhed, er, at de ofte er genstand for internationale aftaler om fri færdsel, told eller toldfrihed og lignende.
Mens den danske opfattelse af begrebet "flod" ikke tillader, at der eksisterer floder i Danmark, bør det bemærkes, at Randers Fjord ifølge ovennævnte kategorisering er en flod, da den først ved Uggelhuse har en saltholdighed, der kan retfærdiggøre benævnelsen fjord (et omdiskuteret begreb, også uden for Danmarks grænser), samt det faktum, at den året rundt er sejlbar for større skibe.
Store floder
- Amazonfloden
- Donau
- Elben
- Ganges
- Mississippi
- Missouri
- Nilen
- Orinoco
- Po
- Rhinen
- Seinen
- Themsen
- Volga
- Yukon
Se også
- Afrikanske floder
- Asiatiske floder
- Australske floder
- Europæiske floder
- Nordamerikanske floder
- Sydamerikanske floder
- Tidevand – stigende tidevand angiver flod
- Transport
Galleri
Noter
- ^ Ordbog over Det danske Sprog, opslag: flod
- ^ Larsen, s. 44
Litteratur
- Knud Larsen: "De rindende Vande" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, Bind 5: De Ferske Vande; Politikens Forlag 1969; s. 44-50)