Arnold Peter Møller: Forskelle mellem versioner
Sasper (diskussion | bidrag) →Påstande om højreorienterede sympatier: Pürschel havde sympati for fascismen, men var netop ikke antisemit, ifølge wiki-artiklen om ham og https://biografiskleksikon.lex.dk/Victor_Pürschel |
Sasper (diskussion | bidrag) →Påstande om højreorienterede sympatier: omskriver til mere dækkende version, men der er ikke meget kød på påstandene; citatet fra Rasmus Rask virker irrelevant, er det virkelig hovedargumentet i filmen? |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]]. |
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]]. |
||
==Påstande om |
==Påstande om samarbejde med besættelsesmagten == |
||
I 1986 vakte [[dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' opsigt med sin beskrivelse af den kommunistiske danske [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelse]] og dansk erhvervslivs samarbejde med besættelsesmagten. Filmen var instrueret af den kontroversielle dansk-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], som har baggrund i den kommunistiske bevægelse, og hvis jødiske forældre selv var modstandsfolk. |
|||
| ⚫ | |||
| ⚫ | Filmen beskyldte blandt andet da afdøde A. P. Møller for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Det blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: ''"Sit fædreland skylder man alt" ... "i dette har han, som i så meget andet, ret".''<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Filmen beskrev A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der før krigen fremstillede våben til den danske hær og under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten. |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | Offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], henvendte sig til en række institutioner, til [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik lejlighed til at forsvare faderen i svensk fjernsyn, hvor han afviste at denne skulle have næret nazistiske sympatier. Han fortalte at han var i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette. |
||
Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]]. |
Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]]. |
||
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' |
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' af journalist [[Asger Liebst]], blev det fremført at A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som forfatteren havde fået adgang til, støttede A. P. Møller den højrekonservative og antidemokratiske politiker [[Victor Pürschel]], der i 1939 oprettede partiet [[Nationalt Samvirke]].<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref> |
||
== Familieliv == |
== Familieliv == |
||
Versionen fra 22. maj 2020, 17:31
| Arnold Peter Møller | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
2. oktober 1876  Dragør, Danmark |
| Død |
12. juni 1965 (88 år) København, Danmark |
| Gravsted |
Hellerup Kirkegård |
| Far |
Peter Mærsk Møller |
| Børn |
Sally Mc-Kinney Møller, Mærsk Mc-Kinney Møller |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Iværksætter, købmand |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Arnold Peter Møller, kendt som A.P. Møller (2. oktober 1876 i Dragør[1] – 12. juni 1965 i København[2]) var en dansk grosserer og skibsreder i A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 A/S.
Opvækst
Døbt i Store Magleby Kirke[1] – 9. barn og 5. søn, ud af en søskendeflok på 12, af skibskaptajn Peter Mærsk Møller (1836–1927) og Ane "Anna" Hans Jeppesen (1842–1922).
Rederierne
D/S Svendborg havde han stiftet i 1904 sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i 1912.
Påstande om samarbejde med besættelsesmagten
I 1986 vakte dokumentarfilmen Ingen Hamlet på Kronborg i år opsigt med sin beskrivelse af den kommunistiske danske modstandsbevægelse og dansk erhvervslivs samarbejde med besættelsesmagten. Filmen var instrueret af den kontroversielle dansk-svenske instruktør Maj Wechselmann, som har baggrund i den kommunistiske bevægelse, og hvis jødiske forældre selv var modstandsfolk.
Filmen beskyldte blandt andet da afdøde A. P. Møller for at have næret nazistiske sympatier. Det blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i Studenterforeningen i 1940, hvorunder han havde citeret Rasmus Rask: "Sit fædreland skylder man alt" ... "i dette har han, som i så meget andet, ret".[3] Filmen beskrev A.P. Møllers medejerskab af Dansk Riffel-syndikat, der før krigen fremstillede våben til den danske hær og under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.
Offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, henvendte sig til en række institutioner, til svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik lejlighed til at forsvare faderen i svensk fjernsyn, hvor han afviste at denne skulle have næret nazistiske sympatier. Han fortalte at han var i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette.
Den 10. maj 1943 blev Riffelsyndikatet udsat for en sabotageaktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til Erik Seidenfaden, Politikens korrespondent i Stockholm, som blev bedt om at »give London besked på at bringe sabotagen til ophør«[4]. Den 22. juni 1944 blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen BOPA.
I bogen Forræderi på Første Klasse af journalist Asger Liebst, blev det fremført at A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som forfatteren havde fået adgang til, støttede A. P. Møller den højrekonservative og antidemokratiske politiker Victor Pürschel, der i 1939 oprettede partiet Nationalt Samvirke.[5]
Familieliv
A.P. Møller blev gift den 30. april 1910 i Mayview, Missouri, USA med Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney Møller kaldet "Chassie" (født 13. september 1881 i Kentucky, USA). "Chassie" døde 18. september 1948, og fire år senere giftede A. P. Møller sig med Pernille Ulrikke Amalie Nielsen (1886–1972) født i Norge.
Arnold Peter Møller døde i 1965 og blev begravet på Hellerup Kirkegård ved siden af "Chassie".
Børn (alle fra første ægteskab)
- Sally Mc-Kinney Møller, (15. februar 1912 – 19. september 1989).
- Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, (13. juli 1913 – 16. april 2012).
- Hans Mc-Kinney Møller, (1915 – 1934).
- Jane Mc-Kinney Møller, (1. januar 1926 – 4. januar 2002).
Se også
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Litteratur
- Ove Hornby, Ved rettidig omhu. Skibsreder A.P. Møller 1876-1965, Schultz, 1996. ISBN 87-569-2294-9.
Referencer
- ^ a b Kirkebog for Store Magleby Sogn, ("1875-1891" s. 10; opslag 12, nr. 33, se kirkebogsside) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
- ^ Arnold Peter Møller på gravsted.dk
- ^ Mærsk og Mogens DR Senior Provins, 2012
- ^ Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, Krigens købmænd, Gyldendal 2000, s. 155
- ^ A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne biografi om en erhvervsleder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |