Arnold Peter Møller: Forskelle mellem versioner
Sasper (diskussion | bidrag) →Påstande om højreorienterede sympatier: omskriver til mere dækkende version, men der er ikke meget kød på påstandene; citatet fra Rasmus Rask virker irrelevant, er det virkelig hovedargumentet i filmen? |
Sasper (diskussion | bidrag) →Påstande om samarbejde med besættelsesmagten: tale, afsnit |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]]. |
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]]. |
||
== Før og under besættelsen == |
|||
==Påstande om samarbejde med besættelsesmagten == |
|||
===Støtte til Nationalt Samvirke=== |
|||
| ⚫ | I 1986 vakte [[dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' opsigt med sin beskrivelse af den kommunistiske danske [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelse]] og dansk erhvervslivs samarbejde med besættelsesmagten. Filmen var instrueret af den kontroversielle dansk-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], |
||
| ⚫ | I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' af journalist [[Asger Liebst]] blev det fremført at A.P. Møller før krigen støttede den tidligere konservative leder [[Victor Pürschel]], der oprettede det højreorienterede parti [[Nationalt Samvirke]]. Kilden er to maskinskrevne breve fra skibsrederen til Pürschel, som dokumenterer pengebidrag på henholdsvis 12.500 kr. og 10.000 kr. før og efter [[folketingsvalg 1939|folketingsvalget 3. april 1939]]. A.P. Møller kritiserer dog også Pürschels valgopråb.<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref> |
||
===Riffelsyndikatet=== |
|||
Filmen beskyldte blandt andet da afdøde A. P. Møller for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Det blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: ''"Sit fædreland skylder man alt" ... "i dette har han, som i så meget andet, ret".''<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Filmen beskrev A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der før krigen fremstillede våben til den danske hær og under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten. |
|||
| ⚫ | Før og under [[besættelsen]] var A.P. Møller medejer af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der før krigen fremstillede våben til den danske hær og under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten. Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]]. |
||
Dansk Riffelsyndikat blev efter befrielsen kendt skyldig i værnemageri og pålagt en bod på et beløb, der svarer til næsten 100 millioner kroner i nutidens værdi, for at have leveret våben til Tyskland. |
|||
| ⚫ | Offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], henvendte sig til en række institutioner, til [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller |
||
===Tale i Studenterforeningen=== |
|||
| ⚫ | Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet |
||
Ved [[Studenterforeningen]]s nytårsfest den 7. februar 1942 holdt A. P. Møller en tale med udgangspunkt i [[Rasmus Rask]]s ord ''"Sit Fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette"''.<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Talen kredser om selvhjulpenhed eller "værnevilje" som ideal og nødvendighed for både nationen og det enkelte menneske. Den aktuelle samtid omtales som ''"den Ulykke og Fornedrelse, der er overgaaet vort Fædreland"'' eller ''"den Afgrund, hvori det nu befinder sig"''. Det er ikke helt klart om der henvises til besættelsen, verdenskrigen som sådan eller den økonomiske situation, men talen fokuserer på samfundsøkonomiske forhold og deres baggrund. I talen kritiseres den danske sociallovgivning og lønudvikling for at bevirke øget arbejdsløshed, højere priser og ringere national produktivitet, men især for at være en "stemmekøbspolitik" som skaber lediggang og ødelægger befolkningens selvopholdelsesevne. Møller antyder en sammenhæng med det manglende nationale forsvar og påpeger: ''"Den Værnevilje, det [folket] ikke har villet bruge til eget bedste, bliver da taget i Brug af Fremmede – men tvangsmæssigt."'' Han opfordrer handlende og landmænd til, for landets bedste, ikke at tage højere fortjeneste end nødvendigt, og påpeger at den offentlige administration er en byrde, hvis den bliver for stor. Om de politiske tilstande siger han: ''"Den udbredte Parlamentslede i det danske Folk har sin store Berettigelse, og vort Folkestyre maa enten blive renere og bedre eller ændres."'' Selvkritisk siger han: |
|||
<blockquote>''"Skulde nu nogen i denne Sal, eller uden for denne Sal, mene, at jeg stiller større Krav, end jeg opfylder selv, vil jeg dertil sige: Deri kan I vist have Ret, men ikke desto mindre er de Sindelagskrav, jeg her har fremført, rigtige, og de er ikke større eller anderledes, end at de naturligt bør være Ledestjerne for et Folk som det danske."''</blockquote> |
|||
| ⚫ | I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' af journalist [[Asger Liebst]] |
||
Afslutningsvis siger Møller at ''"uanset hvordan Krigen ender, vil Danmark gaa ud af den nuværende Tilstand som et fattigt Land med vanskelige Erhvervsforhold"'', men han foreslår at følge svenske og finske eksempler på nationalfølelse, sparsommelighed "personlig Selvhjulpethed" og navnlig oprette et nordisk fællesskab: |
|||
<blockquote>''... Sikkerhed for vort og andre nordiske Folks Bestaaen gennem Tiderne som nordiske Folk maa efter min Mening søges i en nær nordisk Sammenslutning rettet hverken mod Øst, Syd eller Vest, men til fælles Hjælp og Forsvar. At dette set paa langt Sigt vil være i alles Interesse, ogsaa i tysk Interesse, føler jeg mig overbevist om. Gennemførelsen bliver nordiske Statsmænds Opgave. Ret for den enkelte, Bonde som Borger, til frit at tro, tænke, tale, læse, høre og arbejde, Frihed for Nationen, Fred og Uafhængighed for Norden under gavnlig Vekselvirkning med Omverdenen, staar for mig som Idealet og Maalet.''</blockquote> |
|||
Uden for manuskript nævnte A.P. Møller en passage fra ''Mein Kampf'' om forsvarsvilje og bemærkede, at heri havde Hitler ret som i så meget andet. Oplysningen om Mein Kampf-citatet findes blandt andet i Politikens reportage. |
|||
Efter krigen blev Møllers udtalelser om folkestyret i denne tale og i andre sammenhænge undersøgt af [[Den Parlamentariske Kommission]], der efterforskede landsskadelig virksomhed under besættelsen.<ref>[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/skibsreder-ap-moellers-nytaarstale-i-studenterforeningen-7-februar-1942/ A.P. Møllers tale fra 1942], manuskriptet i sin helhed, danmarkshistorien.dk, som angiver kilden som: ''Betænkning og Beretning til Folketinget afgivet af den af Tinget under 15. juni 1945 nedsatte Kommission i henhold til Grundlovens §45'', bd. IX, 1949, s. 170-173</ref> |
|||
===Maj Wechselmanns film=== |
|||
| ⚫ | I 1986 vakte [[dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' opsigt med sin beskrivelse af den kommunistiske danske [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelse]] og dansk erhvervslivs samarbejde med besættelsesmagten. Filmen var instrueret af den kontroversielle dansk-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], hvis jødiske forældre selv var kommunister og modstandsfolk i [[BOPA]]. Filmen beskyldte blandt andet da afdøde A. P. Møller for [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. |
||
| ⚫ | Offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], henvendte sig til en række institutioner, til [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller udtalte sig til svensk fjernsyn, hvor han afviste at faderen skulle have næret nazistiske sympatier. Han fortalte at han var i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette. |
||
== Familieliv == |
== Familieliv == |
||
Versionen fra 1. jun. 2020, 18:08
| Arnold Peter Møller | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
2. oktober 1876  Dragør, Danmark |
| Død |
12. juni 1965 (88 år) København, Danmark |
| Gravsted |
Hellerup Kirkegård |
| Far |
Peter Mærsk Møller |
| Børn |
Sally Mc-Kinney Møller, Mærsk Mc-Kinney Møller |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Iværksætter, købmand |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Arnold Peter Møller, kendt som A.P. Møller (2. oktober 1876 i Dragør[1] – 12. juni 1965 i København[2]) var en dansk grosserer og skibsreder i A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 A/S.
Opvækst
Døbt i Store Magleby Kirke[1] – 9. barn og 5. søn, ud af en søskendeflok på 12, af skibskaptajn Peter Mærsk Møller (1836–1927) og Ane "Anna" Hans Jeppesen (1842–1922).
Rederierne
D/S Svendborg havde han stiftet i 1904 sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i 1912.
Før og under besættelsen
Støtte til Nationalt Samvirke
I bogen Forræderi på Første Klasse af journalist Asger Liebst blev det fremført at A.P. Møller før krigen støttede den tidligere konservative leder Victor Pürschel, der oprettede det højreorienterede parti Nationalt Samvirke. Kilden er to maskinskrevne breve fra skibsrederen til Pürschel, som dokumenterer pengebidrag på henholdsvis 12.500 kr. og 10.000 kr. før og efter folketingsvalget 3. april 1939. A.P. Møller kritiserer dog også Pürschels valgopråb.[3]
Riffelsyndikatet
Før og under besættelsen var A.P. Møller medejer af Dansk Riffel-syndikat, der før krigen fremstillede våben til den danske hær og under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten. Den 10. maj 1943 blev Riffelsyndikatet udsat for en sabotageaktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til Erik Seidenfaden, Politikens korrespondent i Stockholm, som blev bedt om at »give London besked på at bringe sabotagen til ophør«[4]. Den 22. juni 1944 blev Riffelsyndikatet igen udsat for sabotage af modstandsgruppen BOPA.
Dansk Riffelsyndikat blev efter befrielsen kendt skyldig i værnemageri og pålagt en bod på et beløb, der svarer til næsten 100 millioner kroner i nutidens værdi, for at have leveret våben til Tyskland.
Tale i Studenterforeningen
Ved Studenterforeningens nytårsfest den 7. februar 1942 holdt A. P. Møller en tale med udgangspunkt i Rasmus Rasks ord "Sit Fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette".[5] Talen kredser om selvhjulpenhed eller "værnevilje" som ideal og nødvendighed for både nationen og det enkelte menneske. Den aktuelle samtid omtales som "den Ulykke og Fornedrelse, der er overgaaet vort Fædreland" eller "den Afgrund, hvori det nu befinder sig". Det er ikke helt klart om der henvises til besættelsen, verdenskrigen som sådan eller den økonomiske situation, men talen fokuserer på samfundsøkonomiske forhold og deres baggrund. I talen kritiseres den danske sociallovgivning og lønudvikling for at bevirke øget arbejdsløshed, højere priser og ringere national produktivitet, men især for at være en "stemmekøbspolitik" som skaber lediggang og ødelægger befolkningens selvopholdelsesevne. Møller antyder en sammenhæng med det manglende nationale forsvar og påpeger: "Den Værnevilje, det [folket] ikke har villet bruge til eget bedste, bliver da taget i Brug af Fremmede – men tvangsmæssigt." Han opfordrer handlende og landmænd til, for landets bedste, ikke at tage højere fortjeneste end nødvendigt, og påpeger at den offentlige administration er en byrde, hvis den bliver for stor. Om de politiske tilstande siger han: "Den udbredte Parlamentslede i det danske Folk har sin store Berettigelse, og vort Folkestyre maa enten blive renere og bedre eller ændres." Selvkritisk siger han:
"Skulde nu nogen i denne Sal, eller uden for denne Sal, mene, at jeg stiller større Krav, end jeg opfylder selv, vil jeg dertil sige: Deri kan I vist have Ret, men ikke desto mindre er de Sindelagskrav, jeg her har fremført, rigtige, og de er ikke større eller anderledes, end at de naturligt bør være Ledestjerne for et Folk som det danske."
Afslutningsvis siger Møller at "uanset hvordan Krigen ender, vil Danmark gaa ud af den nuværende Tilstand som et fattigt Land med vanskelige Erhvervsforhold", men han foreslår at følge svenske og finske eksempler på nationalfølelse, sparsommelighed "personlig Selvhjulpethed" og navnlig oprette et nordisk fællesskab:
... Sikkerhed for vort og andre nordiske Folks Bestaaen gennem Tiderne som nordiske Folk maa efter min Mening søges i en nær nordisk Sammenslutning rettet hverken mod Øst, Syd eller Vest, men til fælles Hjælp og Forsvar. At dette set paa langt Sigt vil være i alles Interesse, ogsaa i tysk Interesse, føler jeg mig overbevist om. Gennemførelsen bliver nordiske Statsmænds Opgave. Ret for den enkelte, Bonde som Borger, til frit at tro, tænke, tale, læse, høre og arbejde, Frihed for Nationen, Fred og Uafhængighed for Norden under gavnlig Vekselvirkning med Omverdenen, staar for mig som Idealet og Maalet.
Uden for manuskript nævnte A.P. Møller en passage fra Mein Kampf om forsvarsvilje og bemærkede, at heri havde Hitler ret som i så meget andet. Oplysningen om Mein Kampf-citatet findes blandt andet i Politikens reportage.
Efter krigen blev Møllers udtalelser om folkestyret i denne tale og i andre sammenhænge undersøgt af Den Parlamentariske Kommission, der efterforskede landsskadelig virksomhed under besættelsen.[6]
Maj Wechselmanns film
I 1986 vakte dokumentarfilmen Ingen Hamlet på Kronborg i år opsigt med sin beskrivelse af den kommunistiske danske modstandsbevægelse og dansk erhvervslivs samarbejde med besættelsesmagten. Filmen var instrueret af den kontroversielle dansk-svenske instruktør Maj Wechselmann, hvis jødiske forældre selv var kommunister og modstandsfolk i BOPA. Filmen beskyldte blandt andet da afdøde A. P. Møller for nazistiske sympatier.
Offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, henvendte sig til en række institutioner, til svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller udtalte sig til svensk fjernsyn, hvor han afviste at faderen skulle have næret nazistiske sympatier. Han fortalte at han var i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette.
Familieliv
A.P. Møller blev gift den 30. april 1910 i Mayview, Missouri, USA med Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney Møller kaldet "Chassie" (født 13. september 1881 i Kentucky, USA). "Chassie" døde 18. september 1948, og fire år senere giftede A. P. Møller sig med Pernille Ulrikke Amalie Nielsen (1886–1972) født i Norge.
Arnold Peter Møller døde i 1965 og blev begravet på Hellerup Kirkegård ved siden af "Chassie".
Børn (alle fra første ægteskab)
- Sally Mc-Kinney Møller, (15. februar 1912 – 19. september 1989).
- Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, (13. juli 1913 – 16. april 2012).
- Hans Mc-Kinney Møller, (1915 – 1934).
- Jane Mc-Kinney Møller, (1. januar 1926 – 4. januar 2002).
Se også
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Litteratur
- Ove Hornby, Ved rettidig omhu. Skibsreder A.P. Møller 1876-1965, Schultz, 1996. ISBN 87-569-2294-9.
Referencer
- ^ a b Kirkebog for Store Magleby Sogn, ("1875-1891" s. 10; opslag 12, nr. 33, se kirkebogsside) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
- ^ Arnold Peter Møller på gravsted.dk
- ^ A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008
- ^ Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, Krigens købmænd, Gyldendal 2000, s. 155
- ^ Mærsk og Mogens DR Senior Provins, 2012
- ^ A.P. Møllers tale fra 1942, manuskriptet i sin helhed, danmarkshistorien.dk, som angiver kilden som: Betænkning og Beretning til Folketinget afgivet af den af Tinget under 15. juni 1945 nedsatte Kommission i henhold til Grundlovens §45, bd. IX, 1949, s. 170-173
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne biografi om en erhvervsleder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |