Lækat: Forskelle mellem versioner
Solange (diskussion | bidrag) m Små sproglige justeringer. |
|||
Linje 32: | Linje 32: | ||
== Symbolik == |
== Symbolik == |
||
[[Fil:Erminespots.svg|thumb|left|Heraldiske hermelinshalespidser - den venstre er mest udbredt]] |
[[Fil:Erminespots.svg|thumb|left|Heraldiske hermelinshalespidser - den venstre er mest udbredt]] |
||
[[Hermelin (pels)|Hermelinens pels]] (frem for alt vinterpelsen) var længe |
[[Hermelin (pels)|Hermelinens pels]] (frem for alt vinterpelsen) var længe skattet højt blandt pelshandlere og blev blandt andet anvendt som kant på [[kåbe]]r. Vinterpelsen kaldes ofte blot "hermelin" og anvendtes i [[Europa]] som symbol for kongelighed. De ceremonielle kåber for medlemmerne af [[Storbritannien]]s [[House of Lords|overhus]] var kantet med hermelin. I dag benyttes oftere kunstpels. Hermelinen blev set som symbol for renhed i Europa; ifølge myten ville den hellere dø end tilsmudse sin pels. |
||
I nogle dele af [[Japan]] anses dyret som et tegn på held. |
I nogle dele af [[Japan]] anses dyret som et tegn på held. |
Versionen fra 28. mar. 2021, 12:32
- "Hermelin" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Hermelin, se Hermelin (flertydig).
Lækat | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række |
Chordata (Chordater) |
Klasse |
Mammalia (Pattedyr) |
Orden |
Carnivora (Rovdyr) |
Familie |
Mustelidae (Mårfamilien) |
Underfamilie |
Mustelinae (Ægte mårer) |
Slægt | Mustela (Væsler) |
Art | M. erminea |
Videnskabeligt artsnavn | |
Mustela erminea Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
En lækat eller hermelin (latin Mustela erminea) er et rovdyr i mårfamilien. Om vinteren skifter lækatten pels og er da helt hvid bortset fra den sorte halespids. Betegnelsen hermelin dækker især lækatten i vinterpels.
Underarter:
- Mustela erminea algerica.
- Mustela erminea erminea.
- Mustela erminea hibernica.
- Mustela erminea nippon.
Symbolik
Hermelinens pels (frem for alt vinterpelsen) var længe skattet højt blandt pelshandlere og blev blandt andet anvendt som kant på kåber. Vinterpelsen kaldes ofte blot "hermelin" og anvendtes i Europa som symbol for kongelighed. De ceremonielle kåber for medlemmerne af Storbritanniens overhus var kantet med hermelin. I dag benyttes oftere kunstpels. Hermelinen blev set som symbol for renhed i Europa; ifølge myten ville den hellere dø end tilsmudse sin pels.
I nogle dele af Japan anses dyret som et tegn på held.
I heraldikken anvendes termen "hermelin" i betydningen et hvidt felt bestrøet med små sorte symboler, repræsenterende en hvid hermelinpels med sorte halespidser. I engelsk heraldik findes varianter med andre farvekombinationer, men de anvendes stort set ikke i andre landes heraldik.
Varianter over heraldisk hermelin
-
Ermines (kontrahermelin). -
Erminois (guldhermelin). -
Pean (kontraguldhermelin). -
Gules ermined argent (rødt strøet med hvide hermelinsspidser). -
Bretagnes våbenskjold: Et hermelin-dækket felt.
Kilder