Amt (flertydig): Forskelle mellem versioner
→Statsamt: Overpræsidiet |
Twid (diskussion | bidrag) m Linkret |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
[[Geografi]], '''amtskommune'''. Betegnelse for administrativ inddeling på [[Sekundærkommune|sekundærniveau]] brugt i [[Danmark]]. De nuværende norske ''[[fylke]]r'' hed amter frem til 1919. |
[[Geografi]], '''amtskommune'''. Betegnelse for administrativ inddeling på [[Sekundærkommune|sekundærniveau]] brugt i [[Danmark]]. De nuværende norske ''[[fylke]]r'' hed amter frem til 1919. |
||
Den [[19. februar]] [[1662]] blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske (og de norske) [[len]] for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den [[4. september]] [[1793]] og bekendtgørelse den [[21. juni]] [[1794]], blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved [[ |
Den [[19. februar]] [[1662]] blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske (og de norske) [[len]] for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den [[4. september]] [[1793]] og bekendtgørelse den [[21. juni]] [[1794]], blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved [[kommunalreformen]] den [[1. april]] [[1970]] ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den [[1. januar]] [[2003]], de nuværende [[Danmarks amter|13 amter]]. |
||
Versionen fra 17. mar. 2005, 22:44
Amt (fra tysk, eg. embede eller embedsdistrikt)
Amtskommune
Geografi, amtskommune. Betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau brugt i Danmark. De nuværende norske fylker hed amter frem til 1919.
Den 19. februar 1662 blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske (og de norske) len for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den 4. september 1793 og bekendtgørelse den 21. juni 1794, blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved kommunalreformen den 1. april 1970 ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den 1. januar 2003, de nuværende 13 amter.
Amtets opgaver
Amterne tager sig typisk af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave er sygehusene. Amterne har bl.a. ansvaret for:
- Hospitaler, Sygehuse og sygesikring
- Døgninstitutioner for børn, unge og handicappede
- Uddannelsesområdet. Gymnasier, HF, indvandrerundervisning osv.
- Miljøplanlægning
- Regionplanlægning
- Offentlig transport - ofte løses dette i kommunale fællesskaber med primærkommunerne.
I alle amter findes et statsligt tilsynsråd, der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige, og er klagemyndighed efter en række love.
Amtsråd
Amterne bliver ledet af et folkevalgt amtsråd, med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen. Møderne i amtsrådet er åbne for offentligheden, men amtsrådet kan dog vælge at lukke mødet, hvis særlige forhold taler for det. Amtet er baseret på borgernes amtsskat og grundskyld (jordskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
- Amtsrådsforeningen
- Amtsinddelingen før 1970
- Kort over Danmarks amter fra 1793 til 1970
- Sogn, Herred, Amt, Slægt og Data-særnummer 1998, DIS-Danmark
- Portalen Amt-Herred-Sogn, indgange til oplysninger om sogne i Danmark
Statsamt
Statsamt eller stiftamt. Ekspeditionskontor for statadministrationen modsvarende et geografisk område svarende til amtskommunen. Statsamtet ledes af en amtmand udpeget af Indenrigsministeriet. I København varetages opgaverne af Københavns Overpræsidium, mens Frederiksberg hører under Statsamtet København, der også dækker Københavns Amt.
Tysk administrativ enhed
Administrativ enhed i Tyskland størrelsesmæssigt modsvarende primærkommune, men med andre beføjelser.