Galge: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: sl:Vislice |
mere - ikke flertydig, men der er en afledt betydning, som vi endnu ikke har skrevet meget om |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Tombstone courthouse gallows.jpg|thumb|right|En galge ved ''Tombstone Courthouse State Historic Park'' i [[Arizona]] i [[USA]].]] |
|||
{{flertydigformat}} |
|||
[[ |
[[Image:Gotland-galgen hg.jpg|thumb|Galge ved [[Visby]] på [[Gotland]]]] |
||
[[Image:Auschwitz - Gallows.jpg|right|thumb|Galge i koncentrationslejren [[Auschwitz]] i Polen]] |
|||
En '''galge''' er et stativ som er lavet til at henrette folk ved [[hængning]]. Det var i [[middelalderen]] en almindelig anvendt henrettelsesmetode. |
En '''galge''' er et stativ som er lavet til at [[Henrettelse|henrette]] folk ved [[hængning]]. Det var i [[middelalderen]] en almindelig anvendt henrettelsesmetode. |
||
Galger kan have forskellige udformninger, og den enkleste variant (som man kender fra spillet "[[Hangman]]") udgør et omvendt «L» med en enkelt, stående bjælke og en kortere, horisontalt liggende bjælke på toppen, hvor rebet med [[løkke]]n blivr fæstet. I andre udforminger kan den horisontale tværligger hvile på en bjælke i hver ende. Den kendte galge i [[Tyburn]] i [[London]] var trekantet, med tre stående og tre tværliggende bjælker, hvad der gjorde at man kunne hænge 24 personer samtidig langs de tre sider. |
|||
| ⚫ | |||
Galger kunne være midliertidige eller blive stående som faste installationer til skræk og advarsel. Gamle bybilleder viser permanente galger placeret på synlige steder i byerne, ofte nær slot eller justitsmyndighedernes bygninger, og på torve eller pladser så almuen kunne samles og se henrettelserne. |
|||
Oprindeligt [[Ofring|ofrede]] man mennesker eller dyr til [[gud]]erne ved at hænge dem op i et højt [[træ]]. |
|||
| ⚫ | |||
Ifølge [[Publius Cornelius Tacitus|Tacitus]] (''Germania,'' kap. 12) hængte man [[Desertering|overløbere]] og [[Landsforræderi|landsforrædere]], mens man i [[middelalderen]] så hængning som en [[vanære]]nde straf, som overgik [[Tyveri|tyve]]. |
|||
| ⚫ | |||
I dag bruges galge ved henrettelser i blandt andet [[Afrika|afrikanske]] og [[Asien|asiatiske]] land, som eksempelvis [[Egypten]], [[Iran]], [[Irak]], [[Japan]], [[Kuwait]], [[Malaysia]] og [[Singapore]]. |
|||
== Etymologi == |
|||
Ordet ''galge'' stammer fra [[protogermansk]], hvor man har rekonstrueret formen ''*galg-'' i betydningen [[pæl]] eller træ. Ved middelalderens begyndelse betød ordet på de fleste germanske sprog også [[Jesus fra Nazaret|Kristi]] [[kors]] - på [[gotisk (sprog)|gotisk]] havde ''galga'' alene denne betydning.[http://runeberg.org/svetym/0266.html][http://www.etymonline.com/index.php?term=gallows] |
|||
| ⚫ | |||
I en afledt betydning bruges ordet ''galge'' også om en midlertidig trækonstruktion, der skal bære de [[rettesnor]]e, som styrer folkenes arbejde med det korrekte "smig" (bagfald) på en tørmur, en skråning eller en åbrink. |
I en afledt betydning bruges ordet ''galge'' også om en midlertidig trækonstruktion, der skal bære de [[rettesnor]]e, som styrer folkenes arbejde med det korrekte "smig" (bagfald) på en tørmur, en skråning eller en åbrink. |
||
{{commons3|Gallows}} |
|||
[[Kategori:Dødsstraf]] |
[[Kategori:Dødsstraf]] |
||
Versionen fra 18. jun. 2008, 16:01
En galge er et stativ som er lavet til at henrette folk ved hængning. Det var i middelalderen en almindelig anvendt henrettelsesmetode.
Galger kan have forskellige udformninger, og den enkleste variant (som man kender fra spillet "Hangman") udgør et omvendt «L» med en enkelt, stående bjælke og en kortere, horisontalt liggende bjælke på toppen, hvor rebet med løkken blivr fæstet. I andre udforminger kan den horisontale tværligger hvile på en bjælke i hver ende. Den kendte galge i Tyburn i London var trekantet, med tre stående og tre tværliggende bjælker, hvad der gjorde at man kunne hænge 24 personer samtidig langs de tre sider.
Galger kunne være midliertidige eller blive stående som faste installationer til skræk og advarsel. Gamle bybilleder viser permanente galger placeret på synlige steder i byerne, ofte nær slot eller justitsmyndighedernes bygninger, og på torve eller pladser så almuen kunne samles og se henrettelserne.
Oprindeligt ofrede man mennesker eller dyr til guderne ved at hænge dem op i et højt træ.
Ifølge Tacitus (Germania, kap. 12) hængte man overløbere og landsforrædere, mens man i middelalderen så hængning som en vanærende straf, som overgik tyve.
Uden for flere danske byer findes en såkaldt galgebakke, hvorpå der stod en galge, bl.a. i Gammel Rye og Sorø.
I dag bruges galge ved henrettelser i blandt andet afrikanske og asiatiske land, som eksempelvis Egypten, Iran, Irak, Japan, Kuwait, Malaysia og Singapore.
Etymologi
Ordet galge stammer fra protogermansk, hvor man har rekonstrueret formen *galg- i betydningen pæl eller træ. Ved middelalderens begyndelse betød ordet på de fleste germanske sprog også Kristi kors - på gotisk havde galga alene denne betydning.[1][2]
Afledt betydning
I en afledt betydning bruges ordet galge også om en midlertidig trækonstruktion, der skal bære de rettesnore, som styrer folkenes arbejde med det korrekte "smig" (bagfald) på en tørmur, en skråning eller en åbrink.