Skanderbeg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Fjernet beskyttelse af Gjergj Kastrioti Skanderbeg: mon ikke vi efter to år kan slække lidt?
DumZiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: ru:Скандербег
Linje 87: Linje 87:
[[pt:Skanderbeg]]
[[pt:Skanderbeg]]
[[ro:Skanderbeg]]
[[ro:Skanderbeg]]
[[ru:Георгий Кастриоти Скандербег]]
[[ru:Скандербег]]
[[sk:Gjergj Kastrioti]]
[[sk:Gjergj Kastrioti]]
[[sl:Skenderbeg]]
[[sl:Skenderbeg]]

Versionen fra 1. jun. 2009, 19:34

Skanderbeg - statue på Skanderbeg-torvet i Tirana
Fæstningen i Kruja med Skanderbeg-museet til højre

Gjergj Kastrioti Skanderbeg (ca. 1405 - 17. januar 1468) opfattes som Albaniens nationalhelt, fordi han holdt tyrkerne stangen til sin død. Efter hans død indgik Albanien i det Osmanniske Rige.

Navnet Skanderbeg (udtales skanderbei) har følgende oprindelse: Navnet, der også kan skrives "Skenderbeu" er den albanske form for det græske navn Alexander (Skender) samt det tyrkiske Bey (herremand, fyrste o.l.). Kastrioti er græsk (kastriotis, ham der er fra Kastro (slot/borg). Hans navn var Gjergj (eller Georgios) Kastrioti (eller Kastriotis) og "Skander Bey" var ikke en del af hans navn men en titel han blev tildelt af det Osmanniske Rige der betyder "Fyrst Alexander" (svarende til engelsk Lord) med henvisning til en lighed med Alexander Den Store der tillige var en stor kriger. Visse hævder at han var græsk, fra Epiros i Nordgrækenland, da både hans fornavn og efternavn er græske, og har fundet hans afstamning men dette er meget kontroversielt og ømtåleligt da han netop er Albaniens nationalhelt.

Vasal for den osmanniske sultan

Skanderbegs far var en albansk fyrste der blev vasal for den osmanniske sultan; Skanderbeg selv gjorde militær tjeneste for sultanen. På ét tidspunkt sprang han fra og forsøgte at samle de albanske stormænd mod sultanen. Flere gik med ham, andre ikke.

Kruja

Skanderbegs hovedsæde var familieborgen i Kruja, hvor der i dag er et Skanderbeg-museum.

Vasal af kongen af Napoli

Skanderbeg blev vasal af kongen af Napoli (først en:Alfons V of Aragon, senere hans søn en: Ferdinand I of Naples), fik støtte fra ham i Albanien og hjalp til gengæld ham i det sydlige Italien.

Pavens planer for et korstog med indmarch i Albanien

Skanderbeg fik Pave Pius 2.'s støtte til et korstog mod sultanen. Men da paven døde, blev korstoget opgivet.

Marin Barleti's biografi

Skanderbeg er biograferet omkring år 1500 af en:Marin Barleti (eller Marinus Barletius), en munk der formentlig stammede fra en albansk familie.

Barletis biografi har dannet grundlag for adskillige biografiske beretninger, bl.a. Ludvig Holbergs fra 1739, men formentlig også for en tysk beretning der blev oversat til dansk i 1709. Denne udgave findes på Det Kongelige Bibliotek.

Barletis beretning er analyseret af den klassiske filolog Minna Skafte Jensen.

Skanderbeg's segl?

Seglstampe tilskrevet Skanderbeg, foto: Bjørn Andersen, 2003

Arkæologen Peter Pentz har beskrevet en seglstampe som ejes af Nationalmuseet. Ifølge sin græske indskrift har den tilhørt en Konge og Kejser Alexandros, hvilket af visse tolkes direkte som at den har været Skanderbegs, men den er sandsynligvis først fremstillet efter hans død. Der kendes pt. ikke eksempler på at seglstampen har været brugt på dokumenter i Italien, Albanien, Grækenland/Byzans eller Tyrkiet, eller nogen andre steder. Stampen blev købt til den danske konge i 1634, var senere i privateje og blev anskaffet af Nationalmuseet i 1839. Seglets oprindelse og brug er således historisk meget tvivlsom. Den mest fremherskende teori er at den er fremstillet efter Skanderbegs død m.h.p. at gøre krav på det tidligere byzantinske område.

På seglet er i midten den byzantinske tohovedede ørn (gr. ΔΙΚΕΦΑΛΟΣ ΑΕΤΟΣ, ofte på dansk fejlagtigt kaldet dobbeltørn) som herefter blev kopieret fra det Byzantinske Rige og optaget i det albanske rigsvåben. Inskriptionen er i sagens natur spejlvendt og skriver: ΒΑΣΙΛΕΥΣ.ΑΛΕΞΑΝΔΡΟΣ.ΕΛΕΩ.ΘΥ.ΑΥΤ.ΡΩΜΕΙ.ΟΜΕΓ.ΑΥΘ.ΤΟΥΡ.ΑΛΒ.ΣΕΡΒΙ.ΒΟΥΛΓΑΡΙ.

På dansk ordret oversat: "Kong.Alexander.Af Guds nåde.Kejser over romerne (betød på daværende tidspunkt grækerne i det Byzantinske Rige), Den Store.Hersker (over).Tyrkerne.Albanerne.Serberne.Bulgarerne". (De fleste af ordene i den græske tekst er forkortede på seglstampen).

Det skal nævnes at teksten er på grammatisk forkert græsk, hvor "romerne, tyrkerne osv" på korrekt græsk skal være i genitiv men her er i nominativ. Endvidere er stavningen forkert da endelsen i nominativ pluralis er OI men her kun ender på I. Der er derfor næppe tvivl om at seglet ihvertfald ikke kan være byzantinsk, da det i så fald utvivlsomt ville være skrevet korrekt. Dette taler også for at der er tale om en senere fremstilling. Endelig kan det nævnes at Alexander Den Store også ved visse lejligheder kaldte sig "grækernes konge og kejser".

(Da diskussionssiden er låst er det på sin plads her at nævne at det meste af ovenstående afsnit samt det indledende afsnit om Skander Beys navn er skrevet af undertegnede. Endvidere er stampen oversat af undertegnede ordret da der i alle andre tekster omtalende seglstampen er tale om en mangelfuld oversættelse, formentlig som følge af manglende forståelse for seglets indforståede og delvist fejlagtige forkortelser. 051107

Se også

Eksterne henvisninger