Staatsrat: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m flyttede Statsrat til Staatsrat: Nej, der er to a'er i Staat!
m + tabel over formænd
Linje 6: Linje 6:


Efter det første (og sidste) frie valg til Volkskammer [[5. april]] [[1990]] ændrede Volkskammer forfatningen, således at paragraf 66-75 røg ud, hvorved Staatsrat blev afskaffet. Posten som statsoverhoved blev overtaget af formanden for Volkskammer, [[Sabine Bergmann-Pohl]].
Efter det første (og sidste) frie valg til Volkskammer [[5. april]] [[1990]] ændrede Volkskammer forfatningen, således at paragraf 66-75 røg ud, hvorved Staatsrat blev afskaffet. Posten som statsoverhoved blev overtaget af formanden for Volkskammer, [[Sabine Bergmann-Pohl]].

[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-Z0624-038, Berlin, DDR-Staatsratsitzung.jpg|thumb|300px|En session i Statsraat i 1981, under ledelse af Erich Honecker.]]
[[Fil:Ehemaliges Staatsratsgebäude der DDR.jpg|thumb|200px|Staatsrats bygning på [[Schloßplatz]] i [[Berlin]]. Bygningen anvendes i dag af European School of Management and Technology.]]
'''Staatsrat''', formelt '''Staatsrat der DDR''', var det højeste politiske organ i [[DDR]]. Gennem en ændring af landets forfatning i [[1960]] blev rådet [[de jure]] landets kollektive ledelse, om end formanden for rådet [[de facto]] var statsoverhoved. Resten af rådets medlemmer havde praktisk talt ingen indflydelse, og i forhold til [[diplomati]]et var det den kollektive ledelse problematisk.

Rådet bestod af formanden, dennes næstformænd, en sektretær og 16 menige medlemmer. Medlemmerne blev alle valgt af [[Volkskammer]] for fem år. Ifølge paragrafferne 66-75 i landets forfatning indebar Staatsrats officielle forpligtelser at udskrive valg til Volkskammer, at udpege medlemmer til sikkerhedsrådet Nationale Verteidigungsrat samt at give [[benådning]]er og [[amnesti]]er, ratificere [[traktat]]er og uddele hædersbevisninger. Endelig stod [[Ministerrat]] til ansvar over for Statsraat.

Efter det første (og sidste) frie valg til Volkskammer [[5. april]] [[1990]] ændrede Volkskammer forfatningen, således at paragraf 66-75 røg ud, hvorved Staatsrat blev afskaffet. Posten som statsoverhoved blev overtaget af formanden for Volkskammer, [[Sabine Bergmann-Pohl]].

==Formænd for Staatsrat==
{| class="wikitable"
! Navn
! Tiltrådte
! Fratrådte
! Politisk parti
|-
| [[Walter Ulbricht]]
| 12. september 1960
| 1. august 1973
| [[Sozialistische Einheitspartei Deutschlands|SED]]
|-
| [[Willi Stoph]]
| 3. oktober 1973
| 29. oktober 1976
| [[Sozialistische Einheitspartei Deutschlands|SED]]
|-
| [[Erich Honecker]]
| 29. oktober 1976
| 24. oktober 1989
| [[Sozialistische Einheitspartei Deutschlands|SED]]
|-
| [[Egon Krenz]]
| 24. oktober 1989
| 6. dezember 1989
| [[Sozialistische Einheitspartei Deutschlands|SED]]
|-
| [[Manfred Gerlach]]
| 6. dezember 1989
| 5. april 1990
| [[LDPD]]
|-
|}

[[Kategori:Politik i DDR]]

[[de:Staatsrat der DDR]]
[[en:State Council of the German Democratic Republic]]
[[fr:Conseil d'État (République démocratique allemande)]]
[[he:שטאטסראט]]
[[pl:Rada Państwa NRD]]
[[ru:Государственный совет ГДР]]
[[sv:Östtysklands statsråd]]


[[Kategori:Politik i DDR]]
[[Kategori:Politik i DDR]]

Versionen fra 27. aug. 2009, 17:45

En session i Statsraat i 1981, under ledelse af Erich Honecker.
Staatsrats bygning på Schloßplatz i Berlin. Bygningen anvendes i dag af European School of Management and Technology.

Staatsrat, formelt Staatsrat der DDR, var det højeste politiske organ i DDR. Gennem en ændring af landets forfatning i 1960 blev rådet de jure landets kollektive ledelse, om end formanden for rådet de facto var statsoverhoved. Resten af rådets medlemmer havde praktisk talt ingen indflydelse, og i forhold til diplomatiet var det den kollektive ledelse problematisk.

Rådet bestod af formanden, dennes næstformænd, en sektretær og 16 menige medlemmer. Medlemmerne blev alle valgt af Volkskammer for fem år. Ifølge paragrafferne 66-75 i landets forfatning indebar Staatsrats officielle forpligtelser at udskrive valg til Volkskammer, at udpege medlemmer til sikkerhedsrådet Nationale Verteidigungsrat samt at give benådninger og amnestier, ratificere traktater og uddele hædersbevisninger. Endelig stod Ministerrat til ansvar over for Statsraat.

Efter det første (og sidste) frie valg til Volkskammer 5. april 1990 ændrede Volkskammer forfatningen, således at paragraf 66-75 røg ud, hvorved Staatsrat blev afskaffet. Posten som statsoverhoved blev overtaget af formanden for Volkskammer, Sabine Bergmann-Pohl.

En session i Statsraat i 1981, under ledelse af Erich Honecker.
Staatsrats bygning på Schloßplatz i Berlin. Bygningen anvendes i dag af European School of Management and Technology.

Staatsrat, formelt Staatsrat der DDR, var det højeste politiske organ i DDR. Gennem en ændring af landets forfatning i 1960 blev rådet de jure landets kollektive ledelse, om end formanden for rådet de facto var statsoverhoved. Resten af rådets medlemmer havde praktisk talt ingen indflydelse, og i forhold til diplomatiet var det den kollektive ledelse problematisk.

Rådet bestod af formanden, dennes næstformænd, en sektretær og 16 menige medlemmer. Medlemmerne blev alle valgt af Volkskammer for fem år. Ifølge paragrafferne 66-75 i landets forfatning indebar Staatsrats officielle forpligtelser at udskrive valg til Volkskammer, at udpege medlemmer til sikkerhedsrådet Nationale Verteidigungsrat samt at give benådninger og amnestier, ratificere traktater og uddele hædersbevisninger. Endelig stod Ministerrat til ansvar over for Statsraat.

Efter det første (og sidste) frie valg til Volkskammer 5. april 1990 ændrede Volkskammer forfatningen, således at paragraf 66-75 røg ud, hvorved Staatsrat blev afskaffet. Posten som statsoverhoved blev overtaget af formanden for Volkskammer, Sabine Bergmann-Pohl.

Formænd for Staatsrat

Navn Tiltrådte Fratrådte Politisk parti
Walter Ulbricht 12. september 1960 1. august 1973 SED
Willi Stoph 3. oktober 1973 29. oktober 1976 SED
Erich Honecker 29. oktober 1976 24. oktober 1989 SED
Egon Krenz 24. oktober 1989 6. dezember 1989 SED
Manfred Gerlach 6. dezember 1989 5. april 1990 LDPD