Akutbil

Paramedicinerenhed (Volkswagen Sharan) hos Roskilde Brandvæsen klar til udrykning

Lægebil (Chevrolet Trailblazer) fra Søværnet i Frederikshavn (nedlagt i 2008), der viser noget af det medbragte udstyr

Akutmotorcykel i Oslo, Norge

Akutlæge (Mercedes-Benz W163) fra Region Hovedstaden ankommet til skadestedet sammen med primærambulance (Volkswagen Transporter)

Østrigsk "nødlæge-indsatskøretøj" (ty. Notarzteinsatzfahrzeug) bemandet med både læge og lægeassistent

Begreberne akutbil, hurtig responsenhed (forkortet HRE), paramedicinerenhed, lægeambulance og akutlægebil (og tillige køretøjer markeret med akutlæge og ambulancelæge) dækker alle et køretøj, der er en præhospital støtteenhed, som rykker ud og yder hjælp til alvorligt nødlidende personer. Formålet er hurtigere at kunne indlede en behandling, hvilket især er relevant i områder med langt til nærmeste behandlingssted. Begreberne anvendes lidt forskelligt på internationalt og regionalt plan, f.eks. kan de enten være bemandet med en læge, en særligt uddannet redder (f.eks. en paramediciner) eller sygeplejerske og evt. en specialuddannet chauffør, der kan assistere på skadestedet. Fælles for disse køretøjer - og modsat den "almindelige" ambulance, der ofte omtales primærambulancen - er, at de ikke er indrettede til at transportere patienten fra skadestedet til videre behandling på et hospital.

Køretøjer uden læge

Enheden bemandes med en paramediciner, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage opgaven. Uddannelsesniveauet kan således variere en hel del: Visse steder rykker ikke-medicinsk personale ud for at yde basal førstehjælp - eks. i tilfælde af hjertestop. Andre steder er det mandskab på paramediciner-niveau, der yder en forholdsvist avanceret indsats.

Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er ret udbredt blandt moderne ambulancetjenester. Det er særligt i forbindelse med hjertestop blevet understreget, hvor vigtigt det er, at der inden for kort tid kan indledes en behandling.

Efterhånden som ambulancetjenesterne i Danmark har fået flere uddannede paramedicinere, er betegnelsen paramedicinerenhed blevet udbredt. Der er fortsat tale om en akutbil, men navnet anvendes for at signalere behandlerens øgede kompetencer. Foruden at kunne fungere som "fremskudt ambulance" i områder med dårlig ambulancedækning, kan akutbilen også i begrænset omfang fungere på samme måde som en lægeambulance (se næste afsnit) ved at supplere med et mindre antal skemalagte, almindelige behandlingsprincipper.

Til opbygningen af denne slags køretøjer anvendes typisk biler i form af MPV'ere eller SUV'ere - alternativt stationcars - da disse er mere rummelige end almindelige personbiler. I enkelte storbyer, bl.a. Oslo og Miami anvendes motorcykler som supplerende akutenheder, mens man f.eks. i London og Toronto anvender almindelige cykler. Da en motorcykel fylder en del mindre end en almindelig bil, vil den nemmere kunne manøvrere rundt i tæt trafik. Samtidig kan motorcyklen accelerere og bremse relativt hurtigt, hvilket er med til at nedbringe køretiden. En almindelig cykel kan til gengæld ikke opnå samme hastigheder, men kan nemmere manøvrere på gågader eller andre steder med mange mennesker.

Køretøjer med læge

En lægeambulance, ambulancelæge, lægebil eller akutlægebil minder på mange måder om en "akutbil", men adskiller sig - som navnet antyder - ved at være bemandet med en læge, ofte omtalt som en udrykningslæge. Da denne har flere kompetencer og beføjelser end både almindeligt ambulancepersonale og sygeplejersker, vil man derfor medbringe medicin og andet udstyr, der kun må anvendes af læger. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan lægen så følge patienten i den almindelige ambulance frem til sygehuset og dermed sikre en mere avanceret behandling under transporten.

Oprindeligt blev ordet anvendt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt hjerteambulance), hvor en læge deltog i udrykningen. Der er dog sket et skift i ordets betydning og betegner i dag således det køretøj, lægen kører i. Ved overgangen til den nye regionsstruktur i Danmark som følge af kommunalreformen, skiftede køretøjerne visse steder betegnelser fra lægeambulance til akutlæge.

I hvor høj grad læger deltager i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning ude på skadestedet, til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til traumepatienter og i landområder med lang vej til nærmeste hospital. En faldgrube ved anvendelsen af læger er, at de på grund af deres kompetencer kan indlede en større behandling end blot stabilisering - hvilket dog tager tid - hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt. Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet.

I Danmark er det så vidt muligt læger, hvis speciale er anæstesi, der bemander de egentlige "akutlægebiler". Disse biler er i hele landet altid markeret med "læge" på begge sider. Både lægen og den eventuelle assistent bærer en uniform, der er anderledes fra ambulancemandskabet, så disse nemt kan identificeres på skadestedet. Da lægen har den højeste medicinske kompetence, vil det være denne, der er den bestemmende aktør under et sygdomstilfælde eller en ulykke, hvor liv eller førlighed kan reddes eller stabiliseres.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Akutbil

• Se Wiktionarys definition på ordet akutbil
• Region Hovedstaden: Akuthjælpen er nær