Lyngbyvej: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Lyngby Hovedgade forsætter som Kongevejen og Københavnsvej hele vejen til Frederiksborg Slot
Sammenfletning
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Hilleroedmotorvej Hans Knudsens Plads.jpg|thumb|right|Lyngbyvej set mod nord fra [[Hans Knudsens Plads]]]]
{{harflertydig4|Denne artikel omhandler den del af Lyngbyvej, der ligger udenfor [[Københavns Kommune]]. For den del der ligger i Københavns Kommune se [[Lyngbyvej (København)]].}}
'''Lyngbyvej''' (del af [[Sekundærrute]] 201) er en af [[København]]s store [[indfaldsvej]]e. Den starter ved [[Lyngby Hovedgade]], går vest om [[Vintappersøen]] og går over i [[Helsingørmotorvejen]], hvor den fungerer som en lokalkørebane. Ved [[Emdrup Sø]] fortsætter den som [[Lyngbyvej (København)|Lyngbyvej i København]].
'''Lyngbyvej''' (del af [[Sekundærrute]] 201) er en vej der starter ved [[Vibenshus Runddel]] som forlængelse af [[Nørre Allé]] og bliver ved [[Hans Knudsens Plads]] til [[lokalkørebane]] for [[Helsingørmotorvejen]]. Den passerer [[Emdrup Sø]] og fortsætter vest om [[Vintappersøen]] for at ende ved [[Lyngby Hovedgade]]


Vejen blev anlagt af [[Jean Marmillod]] i årene [[1764]]-[[1776|76]] (dog uden Marmillod som chef det sidste år) som en [[kongevej]] mellem [[Vibenshus]] og [[Kongens Lyngby]], hvor den fortsatte op til kongeslottene i [[Hørsholm]], [[Frederiksborg Slot|Frederiksborg]] og [[Fredensborg]]<ref>[http://runeberg.org/dbl/11/0138.html Dansk Biografisk Lexikon XI. Bind]</ref>. Den befærdes som en af hovedstadens største indfaldsveje med ca. 60.000 biler dagligt<ref>[http://www.cykelviden.dk/cykelviden/Trafikindex/391_T%C3%A6llerapport2005.pdf Statistik for trafikken i København]</ref> og er således blevet udbygget flere gange igennem årene. Det seneste byggeri blev afsluttet i [[1974]] efter ca. 9 års arbejde, hvor man opgravede [[chaussésten]]ene og nedgravede vejen til en [[motorgade]], med sit nuværende udseende med med delvis nedgravet motorvej i midten og lokalkørebaner i siderne.<ref name="webatlas">[http://svaj.webhouse.dk/gentofte_webatlas/atlas_pdf/side41_100dpi.pdf Gentofte Webatlas], side 41</ref>
Vejen blev anlagt af [[Jean Marmillod]] i årene [[1764]]-[[1776|76]] (dog uden Marmillod som chef det sidste år) som en [[kongevej]] mellem [[Vibenshus]] og [[Kongens Lyngby]], hvor den fortsatte op til kongeslottene i [[Hørsholm]], [[Frederiksborg Slot|Frederiksborg]] og [[Fredensborg]]<ref>[http://runeberg.org/dbl/11/0138.html Dansk Biografisk Lexikon XI. Bind]</ref>. Den befærdes som en af hovedstadens største indfaldsveje med ca. 60.000 biler dagligt<ref>[http://www.cykelviden.dk/cykelviden/Trafikindex/391_T%C3%A6llerapport2005.pdf Statistik for trafikken i København]</ref> og er således blevet udbygget flere gange igennem årene. Det seneste byggeri, der var knyttet til [[Søringen|Søring-projektet]]. blev påbegyndt i [[1965]] og afsluttet i [[1974]] efter ca. 9 års arbejde, hvor man opgravede [[chaussésten]]ene og nedgravede vejen til en [[motorgade]], med sit nuværende udseende med med delvis nedgravet motorvej i midten og lokalkørebaner i siderne.<ref name="webatlas">[http://svaj.webhouse.dk/gentofte_webatlas/atlas_pdf/side41_100dpi.pdf Gentofte Webatlas], side 41</ref> Samtidig blev en del bygninger på strækningen revet ned og andre blev amputeret. Husrækken mod Lyngbyvej i [[Lyngbyvejskvarteret]] mistede således sine forhaver, og [[Galle & Jessen]]s fabriksanlæg måtte reduceres.

Vejanlæggenes æstetiske bearbejdning og beplantning er udført af landskabsarkitekterne [[Edith og Ole Nørgård]].

Som et kuriosum kan det nævnes, at krydset med [[Tuborgvej]] er [[Danmark]]s eneste vejanlæg i tre etager<ref name="webatlas"/>: Nederst er motorvejen. I midten er krydset Lyngbyvej/Tuborgvej, og i toppen fører en tilkørselsrampe for Tuborgvej til motorvejens nordgående spor. Rampen starter sydvest for krydset, fører hen over krydset, fletter sammen med tilkørslen fra Lyngbyvej og munder så derefter ud i motorvejen.

[[Ryparken Station]] hed ''Lyngbyvej Station'' fra åbningen i [[1926]] frem til [[1. oktober]] [[1972]], hvor den fik sit nuværende navn.


Strækningen [[Hans Knudsens Plads]] - [[Motorring 3]], der hidtil var blevet benævnt [[Lyngbymotorvejen]], skiftede i [[2005]] officelt navn til [[Helsingørmotorvejen]] under titlen "én motorvej - ét navn".
Strækningen [[Hans Knudsens Plads]] - [[Motorring 3]], der hidtil var blevet benævnt [[Lyngbymotorvejen]], skiftede i [[2005]] officelt navn til [[Helsingørmotorvejen]] under titlen "én motorvej - ét navn".
Linje 9: Linje 15:
{{reflist}}
{{reflist}}


{{coor title dms|55|45|45.55|N|12|30|44.32|E|type:landmark_region:DK}}
{{coor title dms|55|42|37.55|N|12|33|38.74|E|type:landmark_region:DK}}
{{trafikstub}}
{{trafikstub}}


[[Kategori:Gader på Østerbro]]
[[Kategori:Veje i Danmark]]
[[Kategori:Veje i Danmark]]

Versionen fra 2. mar. 2010, 16:53

Lyngbyvej set mod nord fra Hans Knudsens Plads

Lyngbyvej (del af Sekundærrute 201) er en vej der starter ved Vibenshus Runddel som forlængelse af Nørre Allé og bliver ved Hans Knudsens Plads til lokalkørebane for Helsingørmotorvejen. Den passerer Emdrup Sø og fortsætter vest om Vintappersøen for at ende ved Lyngby Hovedgade

Vejen blev anlagt af Jean Marmillod i årene 1764-76 (dog uden Marmillod som chef det sidste år) som en kongevej mellem Vibenshus og Kongens Lyngby, hvor den fortsatte op til kongeslottene i Hørsholm, Frederiksborg og Fredensborg[1]. Den befærdes som en af hovedstadens største indfaldsveje med ca. 60.000 biler dagligt[2] og er således blevet udbygget flere gange igennem årene. Det seneste byggeri, der var knyttet til Søring-projektet. blev påbegyndt i 1965 og afsluttet i 1974 efter ca. 9 års arbejde, hvor man opgravede chausséstenene og nedgravede vejen til en motorgade, med sit nuværende udseende med med delvis nedgravet motorvej i midten og lokalkørebaner i siderne.[3] Samtidig blev en del bygninger på strækningen revet ned og andre blev amputeret. Husrækken mod Lyngbyvej i Lyngbyvejskvarteret mistede således sine forhaver, og Galle & Jessens fabriksanlæg måtte reduceres.

Vejanlæggenes æstetiske bearbejdning og beplantning er udført af landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård.

Som et kuriosum kan det nævnes, at krydset med Tuborgvej er Danmarks eneste vejanlæg i tre etager[3]: Nederst er motorvejen. I midten er krydset Lyngbyvej/Tuborgvej, og i toppen fører en tilkørselsrampe for Tuborgvej til motorvejens nordgående spor. Rampen starter sydvest for krydset, fører hen over krydset, fletter sammen med tilkørslen fra Lyngbyvej og munder så derefter ud i motorvejen.

Ryparken Station hed Lyngbyvej Station fra åbningen i 1926 frem til 1. oktober 1972, hvor den fik sit nuværende navn.

Strækningen Hans Knudsens Plads - Motorring 3, der hidtil var blevet benævnt Lyngbymotorvejen, skiftede i 2005 officelt navn til Helsingørmotorvejen under titlen "én motorvej - ét navn".

Kilder

55°42′37.55″N 12°33′38.74″Ø / 55.7104306°N 12.5607611°Ø / 55.7104306; 12.5607611

TrafikSpire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.