Nørre Allé

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel er om Nørre Allé i København, se Nørre Allé (flertydig) for samme gadenavn i andre byer
Nørre Allé set fra krydset med Universitetsparken mod Vibenshus Runddel.

Nørre Allé er en vej i København, der går fra Sankt Hans TorvNørrebro til Vibenshus RunddelØsterbro. Alléen blev påbegyndt i 1744[1] og er således en af Nørrebros ældste gader.

Vejnavnet er kendt fra slutningen af 1600-tallet og blev officielt 1810. Gaden har i 1847 til 1987 huset en skole. Først hed den Skolen på Blegdammen, siden Nørre Allé betalingsskole og fra 1915-1987, hvor den var folkeskole, blot Nørre Allé skole. I dag har det kommunale kulturhus VerdensKulturCentret til huse der.[2]

Gadens historie[redigér | redigér wikikode]

Fodboldklubben B93 havde deres første klublokale i villaen på Nørre Alle 49, hvor fodbold kom til i året 1896. For hundrede år siden var der i nr. 9 en ”Cyklefabrik” ved Hans Paulsen. I samme opgang boede cand. theol. Ove Larnøe (1875-1933), der blev viceskoleinspektør på Nørre Allés skole 1914-20, og i nr. 49 lå ”Heimdal Dampvadskeri”. Den norske kunstmaler Henrik Louis Lund havde også bopæl fra ca. 1905 til 1909 i huset på Nørre Alle nr. 49, som lå på hjørnet af Tagensvej, og kunstmaler Emil Wennerwald og familie havde adresse her indtil omkring 1918. På adressen kom mange kunstnere og forfattere samt bohemer. Henrik Louis Lunds maleri Frokost i Haven fra 1906 er ifølge Nasjonalmuseet i Norge et af mange malerier malet i haven på Nørre Alle 49.[3] Kunstmaleren Niels Hansen, senere benævnt som en af de fire store fynbomalere, var elev af Henrik Lund og opholdt sig også en del her i nr. 49. Almindelig Hospital havde også adresse på Nørre Allé, og her boede bl.a. en maskinmester, overopsynsdame, læge og oldfrue.

Den 13. september 1944 likviderede tre sabotører fra Bopa, bl.a. ved leder KK (Jørgen Jespersen), to nazistiske propaganda skribenter, Aage Petersen fra Schalburgkorpset Hovedkvarter samt Torben Arne Vikelsø-Jensen, skribent for "Maanedens Tilskuer". Nogle af kuglerne slog ind i væggen i nummer 27.[4]

Et halvt århundrede senere fandt man en del mindre butikker på Nørre Allé.

I 1955 var der to cigarhandlere side om side i 1 og 3, Ellen Kaspersen og Jas. Jacobsen. Skotøjshandel Nora ved W. Schütze var der også i nr. 3. Le Jambon viktualiehandel, ved Otto Sørensen, var at finde i nr. 9, lige ved siden af Hotel Lucca. A. Hansen drev tobakshandel i nr. 25, nabo til Kafé Stadion, ved P. Johs. Jørgensen og i nr. 49 var der universitetsbiblioteket og bogbinder H.R. Ahrenkiel.

I nr. 7 boede cand. theol. Ernst Boisen Højvig der senere (1967-88) blev præst ved Reersø kirke. Egmont kollegiet var også at finde i vejviseren fra 1955, selvom det først blev officielt indviet i 1957.

På Nørre Allé ligger De Gamles By syd for Tagensvej. Nord for Tagensvej, på alléens vestside, ligger Universitetsparken som bl.a. indeholder Egmont H. Petersens Kollegium (af Kaj Gottlob), Københavns Universitets institutter på Østerbro samt Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (Københavns Universitetsbibliotek Nord), der blev opført i neoklassicistisk stil på hjørtet af Nørre Allé og Tagensvej af kgl. bygningsinspektør Kristoffer Varming i 1935-37 og senere udvidet af Eva og Nils Koppel, der også har opført H.C. Ørsted Instituttet langs samme vej.

Alléen støder desuden op til Fælledparken og Rigshospitalet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bent Zinglersen: Københavnske gadenavne – og deres historie, Politikens Forlag, København, 1972. ISBN 87-567-1651-6
  2. ^ VerdensKulturCentrets egen hjemmeside VerdensKulturCentret - KUBIK
  3. ^ Henrik Lund: Frokost i hagen. Nasjonalmuseet. Hentet 3. februar 2017. 
  4. ^ Kjær, Lars. Nazister likvideret på Nørre Allé. Modstand!. Hentet 2016-02-08. 

Koordinater: 55°41′41.64″N 12°33′40.83″E / 55.6949000°N 12.5613417°Ø / 55.6949000; 12.5613417