Jurist: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 5. maj 2010, 08:53

En jurist er en person der arbejder med jura. "Jurist" er ikke beskyttet titel, men anvendes i praksis oftest om en person, der har bestået juridisk kandidateksamen og dermed opnået kandidatgraden i jura (cand.jur. (candidata/candidatus juris), LL.M. (Master of Law)).

Den juridiske kandidateksamen i Danmark

I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for jura, der er latinsk flertalsform af jus, der betyder ret. Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og kirkeretten, (også kaldet kanonisk ret).

Det danske jurastudium består af en bacheloruddannelse af 3 års varighed og en kandidatuddannelse af 2 års varighed. Den praktiske gennemførelsestid ligger dog ofte over de normerede 5 år. Som færdiguddannet bachelor har man ret til at kalde sig BA jur. Bachelor of Arts) eller LL.B (Bachelor of Law), ligesom man som færdiguddannet kandidat kan kalde sig cand.jur. (candidatus/candidata juris) eller LL.M (Master of Law). Uddannelsen blev tidligere afsluttet med en egentlig embedseksamen.

I Danmark er uddannelsen normeret til fem år og kan tages ved:

Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Oprindeligt har samtlige fag været obligatoriske de første 3 år (bacheloruddannelsen). Der er dog i løbet af de seneste år indført en begrænset valgfrihed omkring enkelte mindre fag på bachelordelen. Herefter følger overbygningen på to år, hvor studenten stort set frit kan vælge fag og således specialisere sig inden for et givent retsområde.

Overbygningen afsluttes med et speciale og fører til graden cand.jur. Enkelte kandidater fortsætter herefter på den 3-årige forskeruddannelse i retsvidenskab, der afsluttes med ph.d.-graden, og der foreligger tillige muligheden for at skrive disputats med henblik på at opnå den juridiske doktorgrad, dr.jur.

En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater. De juridiske kandidater er således de eneste, der kan opnå bestalling som advokat, eller udnævnes til dommer, eller Folketingets Ombudsmand. Juridiske kandiater har tillige monopol på stillingerne som offentlig anklager, eks. politifuldmægtig, politiassessor, politiadvokat, chefanklager i en politikreds, auditør og statsadvokat.

Tidligere havde jurister også monopol på stillingen som politimester, men her er en juridisk kandidateksamen ikke længere et krav. Dog har alle udpegede politidirektører (før 1. januar 2007 benævnt politimestre) siden denne ændring været jurister.

Andre juridiske uddannelser

Herudover er det også muligt at uddanne sig til bachelor (HA (jur.)) og kandidat (cand.merc.jur.) i erhvervsret ved Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet samt CBS; en uddannelse der både indeholder juridiske og erhvervsøkonomiske elementer.

Kandidater i erhvervsret kan videreuddanne sig til ph.d. inden for faget, og har derudover mulighed for at tage doktorgraden, dr.merc.jur.. Erhvervsjurister har ikke adgang til de erhverv, der er forbeholdt kandidater i jura, og de kan således ikke blive advokater. Erhvervsjuristers kendskab til både jura og erhvervsøkonomi giver dem derimod ofte gode muligheder for at opnå ansættelse i private virksomheder og som specialister på advokatkontorer.

Eksterne henvisninger

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 En '''jurist''' er en person der arbejder med [[jura]]. "Jurist" er ikke beskyttet titel, men anvendes i praksis oftest om en person, der har bestået juridisk [[kandidateksamen]] og dermed opnået [[kandidat]]graden i [[retsvidenskab|jura]] (cand.jur. (''candidata/candidatus juris''), LL.M. (''Master of Law'')).
+== Den juridiske kandidateksamen i Danmark ==
-I [[Danmark]] er uddannelsen normeret til fem år og kan tages ved [[Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)|Det Juridiske Fakultet]] på [[Københavns Universitet]] samt ved de juridiske institutter på [[Aarhus Universitet]], [[Syddansk Universitet]] og [[Aalborg Universitet]].
+I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for ''jura'', der er latinsk flertalsform af ''jus'', der betyder ''ret''. Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og [[kirkeret]]ten, (også kaldet kanonisk ret).
-Oprindeligt har samtlige fag været obligatoriske de første 3 år, hvorefter studenten opnår [[bachelor]]graden (BA jur. (''Bachelor of Arts'') eller LL.B. (''Bachelor of Law'')) i jura. Der er dog i løbet af de seneste år indført en begrænset valgfrihed omkring enkelte mindre fag på bachelordelen. Herefter følger overbygningen på to år, hvor [[student]]en stort set frit kan vælge fag og således specialisere sig inden for et givent retsområde.
+Det danske jurastudium består af en bacheloruddannelse af 3 års varighed og en kandidatuddannelse af 2 års varighed. Den praktiske gennemførelsestid ligger dog ofte over de normerede 5 år. Som færdiguddannet bachelor har man ret til at kalde sig BA jur. ''Bachelor of Arts'') eller LL.B (Bachelor of Law), ligesom man som færdiguddannet kandidat kan kalde sig [[jurist|cand.jur.]] (candidatus/candidata juris) eller LL.M (Master of Law). Uddannelsen blev tidligere afsluttet med en egentlig [[embedseksamen]].
+I [[Danmark]] er uddannelsen normeret til fem år og kan tages ved:
+*[[Juridisk Institut (Aarhus Universitet)|Juridisk Institut]], [[Aarhus Universitet]]
+*[[Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)|Juridisk Fakultet]], [[Københavns Universitet]]
+*[http://www.law.aau.dk/juridisk-institut/ Juridisk Institut], [[Aalborg Universitet]]
+*Juridisk Institut, [[Syddansk Universitet]]
+Oprindeligt har samtlige fag været obligatoriske de første 3 år (bacheloruddannelsen). Der er dog i løbet af de seneste år indført en begrænset valgfrihed omkring enkelte mindre fag på bachelordelen. Herefter følger overbygningen på to år, hvor [[student]]en stort set frit kan vælge fag og således specialisere sig inden for et givent retsområde.
 Overbygningen afsluttes med et [[speciale]] og fører til graden [[cand.jur.]] Enkelte kandidater fortsætter herefter på den 3-årige forskeruddannelse i retsvidenskab, der afsluttes med [[ph.d.]]-graden, og der foreligger tillige muligheden for at skrive disputats med henblik på at opnå den juridiske [[doktorgrad]], [[dr.jur.]]
-En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater, heriblandt stillinger som [[dommer]], [[anklager]], adgang til at udøve virksomhed som [[advokat]], samt embedet som [[Folketingets Ombudsmand]].
+En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater. De juridiske kandidater er således de eneste, der kan opnå bestalling som [[advokat]], eller udnævnes til [[dommer]], eller [[Folketingets Ombudsmand]]. Juridiske kandiater har tillige monopol på stillingerne som offentlig anklager, eks. [[politifuldmægtig]], [[politiassessor]], [[politiadvokat]], [[chefanklager]] i en politikreds, [[auditør]] og [[statsadvokat]].
 Tidligere havde jurister også [[monopol]] på stillingen som [[politimester]], men her er en juridisk kandidateksamen ikke længere et krav. Dog har alle udpegede politidirektører (før [[1. januar]] [[2007]] benævnt politimestre) siden denne ændring været jurister.
+== Andre juridiske uddannelser ==
 Herudover er det også muligt at uddanne sig til [[bachelor]] (HA (jur.)) og [[kandidat]] (cand.merc.jur.) i [[erhvervsret]] ved [[Aalborg Universitet]], [[Syddansk Universitet]], [[ASB|Handelshøjskolen, Aarhus Universitet]] samt [[Copenhagen Business School|CBS]]; en uddannelse der både indeholder juridiske og [[erhvervsøkonomi]]ske elementer.
-Kandidater i erhvervsret kan videreuddanne sig til [[ph.d.]] inden for faget, og har derudover mulighed for at tage [[doktorgraden]], [[dr.merc.jur.]]. Erhvervsjurister har ikke adgang til de erhverv, der er forbeholdt kandidater i jura, og de kan således ikke blive advokater. Erhvervsjuristers kendskab til både jura og økonomi giver dem derimod gode muligheder for at opnå ansættelse i private virksomheder og som specialister på advokatkontorer.
+Kandidater i erhvervsret kan videreuddanne sig til [[ph.d.]] inden for faget, og har derudover mulighed for at tage [[doktorgraden]], [[dr.merc.jur.]]. Erhvervsjurister har ikke adgang til de erhverv, der er forbeholdt kandidater i jura, og de kan således ikke blive advokater. Erhvervsjuristers kendskab til både jura og erhvervsøkonomi giver dem derimod ofte gode muligheder for at opnå ansættelse i private virksomheder og som specialister på advokatkontorer.
 == Eksterne henvisninger ==
@@ Linje 22: / Linje 34: @@
 * [http://www.sam.sdu.dk/law/ Juridisk Institut ved Syddansk Universitet]
 * [http://www.business.aau.dk/jura/ Juridisk Institut ved Aalborg Universitet]
 [[Kategori:Videregående uddannelser i Danmark]]
@@ Linje 27: / Linje 40: @@
 [[Kategori:Stillingsbetegnelser]]
 [[Kategori:Jurister| ]]
+[[Kategori:Retsvidenskab| ]]
 [[af:Regsgeleerde]]