Den anglikanske kirke: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 8. aug. 2010, 21:34

Den anglikanske kirke, eller Den anglikanske kommunion, er en fællesbetegnelse for en række kirker, som alle har sit udspring i Den engelske kirke (Church of England). Kirkerne er reformerede, men har samtidig stærke træk fra katolicismen, fordi den engelske reformation havde en anden form end den, som fandt sted i fx Tyskland og Skandinavien. I USA kaldes den gerne Episcopalian, dvs. 'biskoppelig'.

Historie

Den anglikanske kirke grundlagdes af Henrik 8. af England pga. uenigheder med pavestolen. Henrik 8. ønskede at skilles fra sin kone, men fik ikke tilladelse fra paven. Som modtræk dannede Henrik den anglikanske kirke, hvor skilsmisser blev tilladt.

Struktur

Den anglikanske kirke er organiseret i nationalkirker og er særligt fremtrædende i tidligere britiske kolonier.

Øverst i Den anglikanske kirke står ærkebiskoppen af Canterbury (p.t. Rowan Williams). Han har ingen direkte magt i de enkelte kirker, men leder samarbejdet mellem dem og er åndelig overhoved.

Hver nationalkirke, også kaldet 'provins', er ledet af en primas, som har forskellige titler i de forskellige lande; i de fleste lande kaldes han ærkebiskop.

Der findes tre niveauer i kleresiet: Biskop, præst og diakon. Der kræves ikke præstelig cølibat. Kvinder kan ordineres til diakon i de fleste provinser, til præst i mange og til biskop i nogen få.

I tillæg til de kirker, der hører direkte under den anglikanske kirker, er de også i kommunion (nadverfællesskab) med en række andre kirkesamfund, særligt gennem den såkaldte Porvoo-aftale, der primært omfatter lutherske kirker i Skandinavien og Baltikum, dog ikke den danske folkekirke.

Lære

Anglikansk lære er baseret på skriften, traditionen og fornuften. Det sidste betyder, at læren per definition er foranderlig. Ved siden af Bibelen støtter man sig til de tre store trosbekendelser (den apostoliske, den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og den athanasianske trosbekendelse), Book of Common Prayer og de Niogtredive artikler. Sidstnævnte dokument er calvinsk inspireret, og dets anvendelse varierer fra et land til et andet.

Der er store indre forskelle med højkirkelig og lavkirkelig som centrale inddelinger. De forskellige grupper strækker sig helt fra dem, der ligner den romersk-katolske kirke til forveksling, til dem, der næsten er calvinske. Flertallet hører til den "bredkirkelige" tradition (Broad Church), som ligger mellem de to yderpunkter.

Kirkerne

Medlemskirker

Den anglikanske kirke i Aotearoa, New Zealand og Polynesien
Den anglikanske kirke i Australien
Den anglikanske kirke i Canada
Den anglikanske kirke i Sydamerika
Den anglikanske kirke i Kenya
Den anglikanske kirke i Korea
Den anglikanske kirke i Mexico
Den anglikanske kirke i Papua Ny Guinea
Den anglikanske kirke i regionen Central-Amerika
Den engelske kirke
Den episkopale kirke (USA)
Den episkopale kirke i Brasilien
Den episkopale kirke i Jerusalem og Mellemøsten
Den episkopale kirke i Sudan
Den episkopale kirke på Cuba
Den filippinske episkopale kirke
Den irske kirke
Den lusitanske kirke i Portugal
Den nigerianske kirke
Den skotske episkopale kirke
Den spanske reformerte episkopale kirke
Den ugandiske kirke
Hong Kong Sheng Kung Hui
Kirken i provinsen Burundi
Kirken i provinsen det indiske hav
Kirken i provinsen det sydlige Afrika
Kirken i provinsen Melanesien
Kirken i provinsen Myanmar
Kirken i provinsen Rwanda
Kirken i provinsen Centralafrika
Kirken i provinsen Sydøstafrika
Kirken i provinsen Tanzania
Kirken i provinsen Vestafrika
Kirken i provinsen Vestindien
Kirken i Wales
Nippon Dei Ko Kai (Japan)

Kirker i fuld kommunion

Den bangladeshiske kirke
Den gammelkatolske kirke
Den nordindiske kirke
Den pakistanske kirke
Den sydindiske kirke
Mar Toma syriske kirke i Indien

Eksterne links

Den anglikanske kirke St. Alban´s English Church i København
Den officielle hjemmeside - på engelsk

Se også

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 Øverst i Den anglikanske kirke står [[ærkebiskop af Canterbury|ærkebiskoppen af Canterbury]] (p.t. [[Rowan Williams]]). Han har ingen direkte magt i de enkelte kirker, men leder samarbejdet mellem dem og er åndelig overhoved.
-Hver nationalkirke, også kaldet 'provins', er ledet af en [[primas]], som har forskellige titler i de forskellige lande; i de fleste lande kaldes [[ærkebiskop]].
+Hver nationalkirke, også kaldet 'provins', er ledet af en [[primas]], som har forskellige titler i de forskellige lande; i de fleste lande kaldes han [[ærkebiskop]].
 Der findes tre niveauer i [[kleresi]]et: [[Biskop]], [[præst]] og [[diakon]]. Der kræves ikke præstelig [[cølibat]]. Kvinder kan [[ordination|ordineres]] til diakon i de fleste provinser, til præst i mange og til biskop i nogen få.