Peter Freuchen

Peter Freuchen

Lorenz Peter Elfred Freuchen (20. februar 1886 – 2. september 1957) var dansk journalist, forfatter og opdagelsesrejsende, som sammen med Knud Rasmussen etablerede udforskningsstationen i Thule i 1910. Ud over de arktiske ekspeditioner besøgte Freuchen Sydafrika i 1935.

Biografi

Peter Freuchen blev født i Nykøbing Falster, og som otte-årig fik han sin første lille båd, som han brugte al sin tid i, mens skolen ikke interesserede ham. Han blev venner med sømænd i den lokale havn og lyttede til deres historier fra lande langt væk. Han studerede medicin på Københavns Universitet for en tid, men følte ikke at lægegerningen var hans sande kald. Freuchen tog på sin første tur til Grønland i 1906, og herefter deltog han i adskillige ekspeditioner mellem 1910 og 1924, ofte i selskab med den berømte polarforsker Knud Rasmussen.

Peter Freuchen på Enehøje

Da han kom tilbage til Danmark efter sin første tur til Grønland, skrev han artikler for Kristeligt Dagblad, publicerede en række historier i Familie Journalen og tog endelig sin kandidatgrad fra universitetet. Sammen med Knud Rasmussen drog han på foredragsturnéer i Danmark og arbejdede som journalist for Politiken. I 1910 samlede han genstande ind for danske muséer, og 1913-1920 beklædte han stillingen som guvernør for kolonien i Thule. I disse år levede han sammen inuit (eller eskimoer som han skrev) og forsøgte at leve som dem. Freuchen var meget negativ overfor den kristne mission. Han så de kristne missionærer som nogle, der trampede på inuitfolkets traditioner uden af forstå dem. I Freuchens bog Min grønlandske Ungdom (1936) afslørede han, at han aldrig havde planlagt at blive arktisk opdager, selvom han fra barnsben ønskede at tage på langfart over havet.

I 1911 giftede Freuchen sig med Mekupaluk, en inuitkvinde, som antog navnet Navarana. Sammen fik de to børn, drengen Merkusak og pigen Pipaluk. Drengen var åndssvag og opholdt sig igennem flere år på institutionen Rødbygård. Navarana fulgte Freuchen på nogle af hans opdagelsesrejser, døde i 1921 under en influenzaepidemi og blev begravet på Upernaviks gamle kirkegård. Da Navarana ikke var døbt, afviste den lokale kirke at forrette begravelsen, og Freuchen forrettede den derfor selv. Senere brugte Knud Rasmussen navnet Navarana til sin kvindelige hovedrolle i filmen Palos Brudefærd der blev filmet i Østgrønland i 1933.

I 1923 fik han forfrysninger i foden da han i en snestorm kom bort fra slædeholdet. To tæer blev sorte og efter hjemkomsten til Danmark måtte hans ene fod sættes af. Efter hjemkomsten forsøgte han sig som landmand på øen Enehøje i Nakskov Fjord. Men han startede i stedet som forfatter med held, han var jo allerede kendt som foredragsholder. I 1924 giftede Freuchen sig med Magdalene Lauridsen.

Grønland, Land og Folk var hans første bog, som udkom i 1927. Hans første novelle, Storfanger, blev publiceret samme år. I 1929 udkom Nordkaper med påtrykt forbud imod, at bogen blev udlånt fra biblioteker. Allerede da den første bibliotekslov kom i 1920, havde Thit Jensen rejst spørgsmålet om et vederlag til forfattere for udlån af deres bøger. Det kom der ikke noget ud af, og da Freuchen nu udgav sin roman med udlånsforbud, nægtede en boghandler med et læseselskab at efterkomme forbuddet. På foranledning af Hasselbalchs forlag og Freuchen selv mødte så fogeden op og nedlagde forbud mod udlånet, hvorefter sagen gik rettens vej, helt til højesteret, der gav Freuchen medhold. Dette vakte stor forargelse blandt landets bibliotekarer - ikke mindst, da Hasselbalchs forlag i 1930 nedlagde forbud mod udlån af alle sine fremtidige udgivelser helt til 1. april 1932 - med mindre forfatterne modtog en godtgørelse. (Forlaget afblæste senere forbuddet, da det ikke gav udsigter til øget fortjeneste for forlaget.) Bibliotekernes blad Bogens verden nægtede at referere udtalelse fra Freuchen og Thit Jensen: "Vi finder ikke anledning til at forevige disse to impulsive skribenters uovervejede indfald og ubeføjede påstande." I De danske folkebibliotekers historie fra 1962 refereres kun udtalelser fra modstandere af udlånsforbudet. Adskillige jurister satte sig dog ind i problemet, og i 1946 fremsatte undervisningsminister Mads R. Hartling forslag om en forfatterafgift som vederlag for udlån: "Et lille lands forfattere er på forhånd handicappet, idet det bogkøbende publikum ikke er så stort, at det kan ydes dem et ønskeligt og rimeligt vederlag for deres arbejde." I 1947 udbetaltes for første gang forfatterafgift til 435 danske forfattere - takket være Freuchen, der havde taget kampen op.

I 1926 fik Freuchen forfrysninger i sit ben, og det måtte amputeres og han fik træben. Han kunne derfor ikke fortsætte som opdagelsesrejsende på fuld tid. I 1932 var Freuchen igen i Grønland. Denne gang var ekspeditionen betalt af de amerikanske Metro-Goldwyn-Mayer filmstudier. Han spillede også en stor rolle i filmen Eskimo (1933), som handlede om en eskimojægers liv og hans familie. I slutningen af 1930'erne tog han til Sibirien og skrev om sine oplevelser i Sibiriske Eventyr (1939).

Da Freuchen bosatte sig i Danmark i 1920'erne, meldte han sig ind i Socialdemokratiet og bidrog med artikler til Politiken. Han ledte også et filmselskab. Under besættelsen arbejdede han for modstandsbevægelsen og var udpræget antinazistisk. Han blev anholdt af den tyske besættelsesmagt og dømt til døden. Freuchen formåede dog at flygte til Sverige og rejste derfra til USA. Han blev bosiddende i New York City med landsted i Connecticut.

I 1956 deltog han i et amerikansk kvit eller dobbelt-program i tv og vandt $64.000. Emnet var "de syv verdenshave".

Freuchen døde af et hjerteslag i Elmendorf, Alaska, den 2. september 1957. Hans aske blev spredt ud over et bjerg nær Thule.

Litteraturpriser

• 1938 Sophus Michaëlis' Legat
• 1954 Herman Bangs Mindelegat
• 1955 Kaptajn H.C. Lundgreens Legat

Udvalgt bibliografi

• Grønland, land og folk, 1927
• Storfanger, 1927 (roman)
• Rømningsmand, 1928 (roman)
• Nordkaper, 1929 - The Sea Tyrant (roman)
• Ivalu, 1930 - Ivalu, the Eskimo Wife - suomennettu (roman)
• Flugten til Sydamerika, 1935 (erindringer)
• Min grønlandske ungdom, 1936 og 1953 - (erindringer)
• Nuoruuteni Grönlannissa (erindringer)
• Min anden ungdom, 1937 (erindringer)
• Sibiriske eventyr, 1939 (erindringer)
• Diamantdronningen, 1941 (roman)
• Hvid mand, 1943 - White Man - Valkoinen mies eskimoiden parissa (roman)
• Eskimofortællinger, 1944 (roman)
• Solfjeld, 1944 (roman)
• Larions lov, 1948 - The Law of Larion (roman)
• Eskimodrengen Ivik, 1949 - Eskimopoika Ivik (roman)
• Nigger-Dan, 1951 (roman)
• I al frimodighed 1953 på Westermanns forlag (erindringer)
• Vagrant Viking, 1954 (erindringer)
• Fremdeles frimodig, 1955 (trukket tilbage af Gyldendal og makuleret)
• Fangsmænd i Melville-bugten, 1956 - Pyyntimiehiä Melville lahdella (roman)
• Fra Thule til Rio, 1957 (erindringer)
• Peter Freuchens bog om de syv have, 1959 (fagbog)
• Hvalfangerne, 1959 (roman)
• Adventures in the Arctic, 1960 (erindringer red. Dagmar Freuchen)
• Det arktiske år, 1961 - Arctic Year (fagbog)
• Peter Freuchens bog om eskimoerne, 1962 - (fagbog red. Dagmar Freuchen)
• Erindringer. 1963 - (red. Dagmar Freuchen)

Litteratur

• Bogen om Peter Freuchen (1958)
• Dansk forfatterleksikon: Biografier, red. by John Chr. Jørgensen (2001)