Sergej Prokofjev: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 31. jan. 2011, 21:52

Sergej Sergejevitj Prokofjev (27. april 1891 – 5. marts 1953) var en russisk komponist af klassisk musik. Fra 1918 til 1932 levede han for det meste i Frankrig.

Liv

Sergej Sergejevitsj Prokofjev blev født i Sontsovka (nåværende Krasne i Donetsk oblast), Ukraina som enebarn. Hans mor var pianist, og hans far en relativt velstående jordbrugsingenør.

Prokofjev kom ind på konservatoriet i St. Petersburg i 1904, som trettenårig. Allerede som sekstenårig i 1907 skrev Prokofjev sin første pianosonate. I 1912 blev hans første pianokoncert fremført.

I 1916-17 skrev Prokofjev sin første symfoni. Denne var inspireret af symfonierne af østrigeren Joseph Haydn, og fik navnet "Den klassiske". Denne symfoni blev en stor succes, og regnes i dag blandt Prokofjevs mest kendte værker.

Prokofjev forlod Rusland lige efter Den russiske revolution. Efter et kort ophold i Japan drog han videre til USA og Europa (Tyskland og Frankrig). Hans eksil havde dog ikke politiske årsager men kunstneriske: han anså, at uroen efter revolutionen ikke gav ham den arbejdsro, han havde behov for^[1]). Først i 1936 vendte han tilbage til et Stalin-styret Sovjet. Det er uklart hvorfor, Prokofjev valgte at vende tilbage til hjemlandet, og han opgav selv hjemve som den vigtigste årsag.

Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste genrer: både operaer, balletter, oratorier, filmmusik, symfonier, kammermusik, sonater og koncerter. Han studerede komposition hos blandt andre Rimskij-Korsakov ved konservatoriet i St. Petersburg. Prokofjev var desuden kendt som en fremragende pianist og blev belønnet med førstepræmie i klaverspil ved konservatoriet, da han fremførte sin klaverkoncert nr. 1.

. Prokofjev skrev en række dagbøger og et betydelig selvbiografisk materiale. Han skrev selv historien til «Peter og ulven». Han underviste i komposition.

I 1941 måtte Prokofjev forlade sin spanskfødte kone Lina, da det blev forbudt for sovjetiske borgere at være gift med udlændinge. Lina blev senere sendt til Sibirien, anklaget for "spionage". Hun blev dømt til 20 års fængsel, men efter Stalins død blev hun frigivet og udvist fra Sovjetunionen. Prokofjev blev gift igen med Mira Mendelson.

I 1944 kom Prokofjev med sin 5. symfoni. Denne er sammen med den første symfoni højdepunkter blandt Prokofjevs symfonier. Disse to værker er imidlertid temmelig forskellige, der den første er et lille og "enkelt" værk er den femte et værk af en helt anden skala.

De sidste år af sit liv var Prokofjev stærkt plaget af dårligt helbred. Fra og med 1948 blev han desuden udsat for stærk kritik fra de stalinistiske kulturmyndigheders side og blandt andet beskyldt for formalisme. Til trods for dette lykkedes det ham at skabe nogen af sine bedste værker, som f.eks. Sinfonia Concertante (for cello og orkester) og balletten "Stenblomsten".

Musik

Prokofjev har bl.a. komponeret:

Otte operaer, fx: Kærligheden til de tre appelsiner, Krig og fred.
Syv balletter, fx: Romeo og Julie opus 64 (1936), Askepot, Den fortabte søn.
Syv symfonier, fx: Symfoni nr. 1 opus 25 (1917), Klaverkoncert nr. 3 opus 26 (1921).
Filmmusik, f.eks.: Løjtnant Kisje, som han omskrev til en orkestersuite, opus 60 (1934),

Værkfortegnelse (ufuldstændig)

1912 - Pianokoncert nr 1 Dess-dur, op.10
1913 - Pianokoncert nr 2 g-moll, op.16
1916 - Klassisk symfoni, op.25
1919 - Den brændende engel, opera
1921 - Pianokonsert nr 3 C-dur, op.26
1926 - Kærligheden til de tre apelsiner, opera og svite
1928 - Den fortabte sonen, balet
1931 - Pianokoncert nr 4 Bb-dur, op.53 (for venstrehåndet pianist - bestilt af Paul Wittgenstein)
1931 - Pianokoncert nr 5 G-dur, op.55
1935 - Musik for børn, 12 pianostykker
1936 - Romeo og Julia, ballet
1936 - Peter og ulven, symfonisk saga
1938 - Alexander Nevsky, filmmusik
1944 - Askepot, ballet
1946 - Ivan den skrækkelige, filmmusik
1952 - Krig og fred, opera

Hans mest kendte musikstykker er formentlig Peter og Ulven, som er et musikalsk eventyr, lavet med det formål at lære børn instrumenterne at kende, Romeo og Julie, hans violinkoncerter samt Symphonie Classique.

Afledt inspiration

Fra den rytmiske musik vil mange kende Prokofjev fra et arrangement af Gordon Sumner, kaldet Sting, der satte tekst til, arrangerede og fremførte et tema fra Prokofjevs Løjtnant Kisje under titlen Russians. Også popguppen Emerson, Lake and Palmer hentede et tema herfra anvendt i sangen I Believe In Father Christmas.

Noter

^ Prokofiev, Sergei (2000) [1960]. S. Shlifstein (red.). Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences. Rose Prokofieva (translator). The Minerva Group, Inc. s. 50. ISBN 0898751497. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |accessyear=, |origmonth=, |accessmonth=, |chapterurl=, |month= og |coauthors= (hjælp)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sergej Prokofjev

Spire

Denne biografi om en komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA

[1] Prokofiev, Sergei (2000) [1960]. S. Shlifstein (red.). Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences. Rose Prokofieva (translator). The Minerva Group, Inc. s. 50. ISBN 0898751497. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |accessyear=, |origmonth=, |accessmonth=, |chapterurl=, |month= og |coauthors= (hjælp)

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Sergei Prokofiev 02.jpg|thumb|200px|Sergej Prokofiev i New York, 1918]]
+[[Fil:Sergei Prokofiev 02.jpg|thumb|200px|Sergej Prokofjev i New York, 1918]]
-[[Fil:1991 CPA 6314.jpg|thumb|200px|[[Frimærke]] fra [[Sovjetunionen]] udgivet i anledning af 100-årsdagen for Prokofievs fødsel (1991)]]
+[[Fil:1991 CPA 6314.jpg|thumb|200px|[[Frimærke]] fra [[Sovjetunionen]] udgivet i anledning af 100-årsdagen for Prokofjevs fødsel (1991)]]
 '''Sergej Sergejevitj Prokofjev''' ([[27. april]] [[1891]] – [[5. marts]] [[1953]]) var en [[Rusland|russisk]] [[komponist]] af [[klassisk musik]].
 Fra 1918 til 1932 levede han for det meste i [[Frankrig]].
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Sergej Sergejevitsj Prokofjev blev født i Sontsovka (nåværende Krasne i [[Donetsk oblast]]), [[Ukraina]] som enebarn. Hans mor var [[pianist]], og hans far en relativt velstående jordbrugsingenør.
-Prokofjev kom ind på konservatoriet i [[St. Petersburg]] i [[1904]], som trettenårig. Allerede som sekstenårig i [[1907]] skrev Prokofjev sin første pianosonate. I [[1912]] blev hans første pianokonsert fremført.
+Prokofjev kom ind på konservatoriet i [[St. Petersburg]] i [[1904]], som trettenårig. Allerede som sekstenårig i [[1907]] skrev Prokofjev sin første pianosonate. I [[1912]] blev hans første pianokoncert fremført.
-I [[1916]]-[[17]] skrev Prokofjev [[Symfoni nr. 1 (Prokofjev)|sin første symfoni]]. Denne var inspireret af [[symfoni]]erne til [[Østrig|østrigeren]] [[Joseph Haydn]], og fik navnet «''Den klassiske''». Denne symfoni blev en stor succes, og regnes i dag blandt Prokofjevs mest kendte værker.
+I [[1916]]-[[17]] skrev Prokofjev [[Symfoni nr. 1 (Prokofjev)|sin første symfoni]]. Denne var inspireret af [[symfoni]]erne af [[Østrig|østrigeren]] [[Joseph Haydn]], og fik navnet "''Den klassiske''". Denne symfoni blev en stor succes, og regnes i dag blandt Prokofjevs mest kendte værker.
-Prokofjev forlod Rusland lige efter [[Den russiske revolution]]. Efter et kort ophold i Japan drog han videre til [[USA]] og Europa ([[Tyskland]] og [[Frankrig]]). Hans exil havde dog ikke politiske årsager men kunstneriske: han anså, at uroen efter revolutionen ikkee gav ham den arbejdsro, han havde behov for<ref>{{cite book |last=Prokofiev |first=Sergei |authorlink= |coauthors= |editor=S. Shlifstein |others=Rose Prokofieva (translator) |title=Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences |origdate= |origyear=1960 |origmonth= |url= |format= |accessdate= |accessyear= |accessmonth= |edition= |series= |volume= |date= |year=2000 |month= |publisher=The Minerva Group, Inc. |location= |language= |isbn=0898751497 |oclc= |doi= |id= |pages=50 |chapter= |chapterurl= |quote= }}</ref>). Først i [[1936]] vendte han tilbage til et [[Stalin]]-styret Sovjet. Det er uklart hvorfor, Prokofjev valgte at vende tilbage til hjemlandet, men han opgav selv hjemve som den vigtigste årsag.
+Prokofjev forlod Rusland lige efter [[Den russiske revolution]]. Efter et kort ophold i Japan drog han videre til [[USA]] og Europa ([[Tyskland]] og [[Frankrig]]). Hans eksil havde dog ikke politiske årsager men kunstneriske: han anså, at uroen efter revolutionen ikke gav ham den arbejdsro, han havde behov for<ref>{{cite book |last=Prokofiev |first=Sergei |authorlink= |coauthors= |editor=S. Shlifstein |others=Rose Prokofieva (translator) |title=Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences |origdate= |origyear=1960 |origmonth= |url= |format= |accessdate= |accessyear= |accessmonth= |edition= |series= |volume= |date= |year=2000 |month= |publisher=The Minerva Group, Inc. |location= |language= |isbn=0898751497 |oclc= |doi= |id= |pages=50 |chapter= |chapterurl= |quote= }}</ref>). Først i [[1936]] vendte han tilbage til et [[Stalin]]-styret Sovjet. Det er uklart hvorfor, Prokofjev valgte at vende tilbage til hjemlandet, og han opgav selv hjemve som den vigtigste årsag.
-Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste sjangre: både [[opera]]er, [[ballet]]ter, oratorier, filmmusik, [[symfoni]]er, kammermusik, [[sonate]]r og koncerter. Han studerede komposition hos blandt andre [[Nikolaj Rimskij-Korsakov|Rimskij-Korsakov]] ved konservatoriet i [[St. Petersburg]]. Prokofjev var desuden kendt som en fremragende pianist og blev belønnet med førstepræmie i klaverspil ved konservatoriet, da han fremførte sin klaverkoncert nr. 1.
+Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste genrer: både [[opera]]er, [[ballet]]ter, oratorier, filmmusik, [[symfoni]]er, kammermusik, [[sonate]]r og koncerter. Han studerede komposition hos blandt andre [[Nikolaj Rimskij-Korsakov|Rimskij-Korsakov]] ved konservatoriet i [[St. Petersburg]]. Prokofjev var desuden kendt som en fremragende pianist og blev belønnet med førstepræmie i klaverspil ved konservatoriet, da han fremførte sin klaverkoncert nr. 1.
 [[Fil:Piano Concerto No. 2, I cadenza, Prokofiev.png|thumb|left|upright=2.0|Fra kadancen til første sats i Prokofjevs koncert for klaver og orkester nr. 2]]. Prokofjev skrev en række dagbøger og et betydelig selvbiografisk materiale. Han skrev selv historien til «''Peter og ulven''». Han underviste i komposition.
-I [[1941]] måtte Prokofjev forlade sin [[Spanien|spanskfødte]] kone Lina, da det blev forbudt for sovjetiske borgere at være gift med udlændinge. Lina blev senere sendt til [[Sibirien]], anklaget for «[[spionage]]». Hun blev dømt til 20 års fængsel, men efter Stalins død blev hun frigivet og udvist fra Sovjetunionen. Prokofjev blev gift igen med Mira Mendelson.
+I [[1941]] måtte Prokofjev forlade sin [[Spanien|spanskfødte]] kone Lina, da det blev forbudt for sovjetiske borgere at være gift med udlændinge. Lina blev senere sendt til [[Sibirien]], anklaget for "[[spionage]]". Hun blev dømt til 20 års fængsel, men efter Stalins død blev hun frigivet og udvist fra Sovjetunionen. Prokofjev blev gift igen med Mira Mendelson.
-I [[1944]] kom Prokofjev med sin 5. symfoni. Denne er sammen med den første symfonien højdepunkter blandt Prokofjevs symfonier. Disse to værker er imidlertid temmelig forskellige, der den første er et lille og «enkelt» værk er den femte et værk af en helt anden skala.
+I [[1944]] kom Prokofjev med sin 5. symfoni. Denne er sammen med den første symfoni højdepunkter blandt Prokofjevs symfonier. Disse to værker er imidlertid temmelig forskellige, der den første er et lille og "enkelt" værk er den femte et værk af en helt anden skala.
-De sidste år af sit liv var Prokofjev stærkt plaget af dårligt helbred. Fra og med [[1948]] blev han desuden udsat for stærk kritik fra de stalinistiske kulturmyndigheders side og blandt andet beskyldt for formalisme. Til trods for dette lykkedes det ham at skabe nogen af sine bedste værker, som f.eks. ''Sinfonia Concertante'' (for [[cello]] og orkester) og balletten «''Stenblomsten''».
+De sidste år af sit liv var Prokofjev stærkt plaget af dårligt helbred. Fra og med [[1948]] blev han desuden udsat for stærk kritik fra de stalinistiske kulturmyndigheders side og blandt andet beskyldt for formalisme. Til trods for dette lykkedes det ham at skabe nogen af sine bedste værker, som f.eks. ''Sinfonia Concertante'' (for [[cello]] og orkester) og balletten "''Stenblomsten''".
 == Musik ==
@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 * Otte [[opera]]er, fx: ''Kærligheden til de tre appelsiner'', ''Krig og fred''.
 * Syv [[ballet]]ter, fx: ''Romeo og Julie'' opus 64 (1936), ''Askepot'', ''Den fortabte søn''.
-* Syv [[symfoni]]er, fx: ''Symfoni nr. 1'' opus 25 (1917), ''Løjtnant Kijé'' opus 60 (1934), ''Klaverkoncert nr. 3'' opus 26 (1921).
+* Syv [[symfoni]]er, fx: ''Symfoni nr. 1'' opus 25 (1917),  ''Klaverkoncert nr. 3'' opus 26 (1921).
+* Filmmusik, f.eks.: ''Løjtnant Kisje'', som han omskrev til en orkestersuite, opus 60 (1934),
 == Værkfortegnelse (ufuldstændig) ==
@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 * 1952 - ''Krig og fred'', opera
-Hans mest kendte musikstykker er formentlig ''[[Peter og Ulven]]'', son er et musikalsk eventyr lavet med det formål at lære børn instrumenterne at kende, ''[[Romeo og Julie]]'', hans violinkoncerter samt ''[[Symphonie Classique]]''.
+Hans mest kendte musikstykker er formentlig ''[[Peter og Ulven]]'', som er et musikalsk eventyr, lavet med det formål at lære børn instrumenterne at kende, ''[[Romeo og Julie]]'', hans violinkoncerter samt ''[[Symphonie Classique]]''.
 == Afledt inspiration ==
-Fra den rytmiske musik vil mange kende Prokofjev fra et arrangement af Gordon Sumner, kaldet [[Sting]], der satte tekst til, arrangerede og fremførte et tema fra Prokofjevs ''Løjtnant Kijé'' under titlen ''Russians''. Også popguppen [[Emerson, Lake and Palmer]] hentede et tema herfra anvendt i sangen ''I Believe In Father Christmas''.
+Fra den rytmiske musik vil mange kende Prokofjev fra et arrangement af Gordon Sumner, kaldet [[Sting]], der satte tekst til, arrangerede og fremførte et tema fra Prokofjevs ''Løjtnant Kisje'' under titlen ''Russians''. Også popguppen [[Emerson, Lake and Palmer]] hentede et tema herfra anvendt i sangen ''I Believe In Father Christmas''.