Retsvidenskab

For andre betydninger af Jura, se Jura (flertydig).

Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med jura. Jura er en gruppe af emner, der behandler lov, offentlige forskrifter, aftaler og andre retshandeler.

Retsvidenskaben kan deles op i de dogmatiske discipliner og de almene discipliner.

Retsdogmatikken

Retsdogmatik er en samlet kategori for juraens praktiske discipliner og beskæftiger sig med løsning af problemstillinger inden for den til enhver tid gældende ret. Langt hovedparten af juridisk faglitteratur omhandler retsdogmatikken, ligesom hovedparten af det juridiske studium beskæftiger sig med disse discipliner.

Grundlæggende kan man inddele de enkelte retsdogmatiske discipliner i to kategorier: Privatretten og den offentlige ret. Imellem de to kategorier findes procesretten, der danner bro imellem den private og offentlige ret.

Privatretten beskæftiger sig med en række specialområder, f.eks. formueretten (der består af obligationsretten og tingsretten), familieformueretten, selskabsretten m.fl.

Inden for offentlig ret beskæftiger man sig typisk med statens anliggender, såsom statsretten, forvaltningsretten, EU-retten og folkeretten.

Retsvidenskab

Retsvidenskaben er juraens almene element og er i forhold til retsdogmatikken, der typisk er rettet mod at løse problemstillinger inden for gældende ret, en samling metadiscipliner, der fokuserer på rettens grundlæggende teori, filosofi, historie, samfundsmæssige påvirkninger og ikke mindst metode. På det praktiske niveau forsøger nogle jurister at forbedre samfundet ved at studere, hvordan ret udøves og fremsætte forslag til, hvordan den burde udøves. Sidstnævnte kaldes retspolitik.

Retsvidenskaben angribes typisk igennem to analysemetoder: Den analytiske, der beskriver hvad ret ”er”, samt den normative, der beskriver, hvordan retten ”burde være”. Objektet for analysen kan f.eks. være sager ved domstolene eller retten, som den er udformet af lovgiver.

Inden for analytisk retsvidenskab indtager man et neutralt synspunkt og et beskrivende sprog, når man referer til et retssystem. Man fokuserer på, hvad systemet er og ikke på, hvad det skulle eller burde være, hvormed man undgår at skulle besvare moralske, etiske og værdiladede spørgsmål. Normativ retsvidenskab overvejer, hvad ret er, og hvad den burde være, moralske og etiske spørgsmål, samt hvilke værdier er vigtigere end andre. Blandt de vigtige spørgsmål, den normative retsvidenskab forsøger at besvare, er: Hvad er rettens rette funktion? Hvilke værdier er så vigtige, at en forbrydelse imod disse bør straffes? Hvad er retfærdighed? Har man medfødte rettigheder – og i bekræftende fald, hvilke da?

Af pædagogiske årsager har man på de juridiske uddannelsesinstitutioner valgt at dele faget op i en række selvstændige fag. Disse kan være retssociologi, retshistorie og retsteori (somme tider kaldt retsfilosofi eller retslære). Alle elementer indgår imidlertid i en større helhed.

I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for jura, der er latinsk flertalsform af jus, der betyder ret. Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og kirkeretten, (også kaldet kanonisk ret).

Se også

• Jurist