Albert Einstein: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 7. apr. 2011, 08:34

Nobelprisen i fysik
1921

Albert Einstein (14. marts 1879 - 18. april 1955) var en tyskfødt teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han især som grundlæggeren af den specielle- og den almene relativitetsteori og for sit pacifistisk prægede engagement i politiske og sociale forhold. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som én af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd.

Baggrund

Einstein blev født i den sydtyske by røvhul. 8--> spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser,

Mirakelåret, Einsteins artikler

Einstein var ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra 1902 til 1906 og fik sin doktorgrad i 1905. Samme år skrev han de fire epokegørende artikler, der blev grundstenene for den moderne fysik og som samtidig udgjorde et paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.

I den første artikel med titlen "Om et heuristisk synspunkt angående lysets frembringelse og omdannelse" introducerede han teorien om den fotoelektriske effekt. Den anden artikel var en doktorafhandling om molekylers størrelse. Den tredje artikel om Brownske bevægelser var en bevisførelse for eksistensen af atomer. Indtil da havde atomet været betragtet som et værdifuldt begreb, samtidig med at fysikere og kemikere førte heftige debatter om, hvorvidt det var reelt eksisterende. Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper. Den fjerde artikel indeholdt den specielle relativitetsteori.

I perioden 1907 - 1915 udarbejdede Albert den almene relativitetsteori.

Albert var overbevist om kausalitet og determinisme og tilhænger af Baruch de Spinozas filosofi og mente bl.a. derfor at kvantemekanikken var ufuldstændig.

I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. Disse artikler var noget af det sidste, han rigtigt bidrog til fysikken med, selvom han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Denne dialog, som handlede om kvantemekanik, varede indtil Einsteins død.

Einsteins mest berømte arbejde er ligningen E=mc² fra 1905 der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af atombomben.

Einstein og Hitler

I de turbulente år efter 1. verdenskrig voksede de antisemitiske bevægelser i Tyskland, og Albert blev hurtig skydeskive for bevægelserne. Efter mordet på den tyske udenrigsminister Walther Rathenau i 1922, blev Einstein udsat for mordtrusler fra højreekstremister. Allerede i 1921 skrev Hitler om "hebræernes" dyrkelse af tysk videnskab. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev Einstein beskyldt af nazisterne for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede derfor til USA, hvor han fik en stilling ved Institute for Advanced Study i Princeton, New Jersey. Han fik statsborgerskab i USA i 1940. Han brugte de sidste femten år af sit liv som yderst aktiv pacifist samtidig med forsøget på at udvikle en fælles teori for den generelle relativitet og kvantemekanikken. Han døde i Princeton i 1955.

Einstein gik oprindeligt ind for udviklingen af atombomben for at sikre, at Hitler ikke kom først med et sådant våben. Allerede 2. august 1939 før udbruddet af 2. verdenskrig sendte han et brev til præsident Franklin D. Roosevelt, i hvilket Einstein opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program, der skulle munde ud i produktionen af atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåben-nedrustning og skabelsen af en verdensregering. Han er medforfatter til Russell-Einstein-manifestet om faren ved atomvåben.

Israel og Einstein

Da præsident Chaim Weizmann døde i 1952, blev Einstein tilbudt at blive Israels anden præsident, men afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere Spinozas panteisme. Han mente, at gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en personlig gud, der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han buddhismen.

Referencer

Ekstern henvisning

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Citater fra Wikiquote

Biografi om Albert Einstein
Einstein Archives Online (engelsk)
Albert Einstein Udvalgte artikler af/om Einstein, sites, bøger mm om Einsteins holdning til den verden han levede i. (Tidsskriftcentret.dk)
Artikel fra TIME Magazine om Einsteins religiøse holdninger (engelsk)

Persondata
NAVN	Einstein, Albert
ALTERNATIVNAVNE
KORT BESKRIVELSE	Fysiker
FØDSELSDATO	14. marts 1879
FØDESTED	Ulm, Tyskland
DØDSDATO	18. april 1955
DØDSSTED	Princeton, USA

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 == Baggrund ==
+Einstein blev født i den sydtyske by røvhul. 8-->
-Einstein blev født i den sydtyske by [[Ulm]], men flyttede allerede 6 måneder efter fødslen med familien til [[München]], hvor hans far åbnede en mindre elektronikvirksomhed. Trods en jødisk baggrund blev Einstein som seksårig indskrevet i den katolske grundskole ''Petersschule'', hvorfra han som 9-årig blev overflyttet til ''Luitpold Gymnasium''. På grund af økonomiske vanskeligheder valgte familien i 1894 at flytte først til [[Torino]] og få måneder senere til [[Pavia]]. Albert Einstein blev i Mûnchen for at afslutte gymnasiet. Albert valgte, i 1895, at afbryde skolegangen for at følge efter forældrene.
+spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser, spasser,
-Som 16-årig, og uden studentereksamen forsøgte han via en optagelsesprøve at blive indskrevet på [[Zürich]]s polytekniske højskole. Han bestod ikke selvom han fik topkarakterer i fysik og matematik, og i konsekvens tog han i 1896 studentereksamenen på gymnasiet i [[Aarau]] i [[Schweiz]]. Straks derefter påbegyndte Einstein fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole og 4 år senere, i 1900 fik han sit diplom. Allerede som 17-årig frasagde Albert sit tyske statsborgerskab og i 1901 ansøgte og fik han schweizisk statsborgerskab. Efter to år med skiftende vikaransættelser blev han ansat som teknisk sagsbehandler på patentkontoret i Zürich.
-Hans første kone var [[Mileva Maric]], i [[1903]], som han blev separeret fra i [[1916]]. Med hende fik han 2 sønner: Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den [[2. juni]] [[1919]] giftede han sig med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.
-Der er uvist, hvad der skete med Albert og Milevas første barn, datteren Lieserl, der blev født, før de blev gift. Nogle mener, hun døde som spæd, andre at hun blev bortadopteret. De to andre børn var drenge. Den yngste blev sendt på institution for [[skizofreni]] og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til [[Californien]], blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far.
-Albert Einstein døde, kort efter indlæggelse, på et hospital i Princeton. Ved en rutinemæssig obduktion blev Albert Einsteins hjerne fjernet, uden tilladelse og gemt for nærmere undersøgelser. Hjernen var i lang tid borte, idet en videnskabsmand mente, det var hans ejendom. I Michael Paternitis bog: "''Chauffør for Albert Einstein - gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks''", ISBN 87-14-29721-3 kan man læse om hjernens sidste rejse til den rette ejermand.
 == Mirakelåret, Einsteins artikler ==