Vollsmose: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 77.215.242.152 (diskussion | bidrag)
m typo
Linje 18: Linje 18:


==Medier==
==Medier==
Vollsmose har en tradition for at have deres egne [[Kommunikationsmedium|medier]]. Bydelen har sin egen [[lokalavis]], ''Vollsmose Avisen''. Redaktør for Vollsmose Avisen er pr. august 2010 Thomas Juhl Bruun. Avisen udkommer hveranden uge og husstandsomdeles gratis til beboerne i området samt til [[Skibhuskvarteret]] som indstik i SkibhusAvisen.
Vollsmose har en tradition for at have deres egne [[Kommunikationsmedium|medier]]. Bydelen har sin egen [[lokalavis]], ''Vollsmose Avisen''. Redaktør for Vollsmose Avisen er pr. august 2010 Thomas Juhl Bruun. Avisen udkommer hver anden uge og husstandsomdeles gratis til beboerne i området samt til [[Skibhuskvarteret]] som indstik i SkibhusAvisen.


Vollsmose har også sin egen hjemmeside, ''www.vollsmose.dk'', der indeholder en net-tv del. Webredaktør for vollsmose.dk samt Vollsmose Net-tv er Katrine Hallgren Frederiksen (siden 2008). Vollsmose Avisen, vollsmose.dk samt Vollsmose Net-tv hører alle ind under Mediehus Vollsmose, der er et projekt under Helhedsplanen.
Vollsmose har også sin egen hjemmeside, ''www.vollsmose.dk'', der indeholder en net-tv del. Webredaktør for vollsmose.dk samt Vollsmose Net-tv er Katrine Hallgren Frederiksen (siden 2008). Vollsmose Avisen, vollsmose.dk samt Vollsmose Net-tv hører alle ind under Mediehus Vollsmose, der er et projekt under Helhedsplanen.

Versionen fra 14. maj 2011, 18:16

Almennyttige boliger i Vollsmose

Vollsmose (oprindeligt Wolds Mose, af gammel dansk wall; slette og mose), er en bydel i det nordøstlige Odense, ca. 3 km. fra centrum.

Bydelen afgrænses af Ejbygade, Kertemindevej, Åsumvej og Vollsmose Allé. Indbyggertallet er hhv. 11.518 i Vollsmose Sogn og 16.276 i postdistrikt 5240 Odense NØ, der også omfatter andre bydele end selve Vollsmose. Vollsmose består bl.a. af 6 boligkvarterer med etagebebyggelse, hvoraf Bøgeparken er den største med ca. 450 lejligheder og 1.600 beboere.

Historie

Opførelsen af Vollsmose begyndte i 1960'erne og var i sit udgangspunkt et prestigeprojekt for den almennyttige sektor, hvilket også i dag afspejler sig i byggemassens høje kvalitet. Over for borgerne i Odense blev Vollsmose 'solgt' som en mulighed for at få en god lejlighed, der var til at betale for jævne folk. Boligerne stod færdig først i 1970'erne. Mens områdets parker; Birkeparken, Bøgeparken, Egeparken, Fyrreparken, Granparken og Lærkeparken, er almennyttigt etagebyggeri i varierende højde, består haverne Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven af tæt-lav-rækkehuse. Denne del, der er tættest på Odense Å, stod først færdig i 1982. De i alt 3.500 lejeboliger i Vollsmose ejes af de tre odenseanske boligorganisationer Højstrup Boligforening, Odense AndelsBoligforening og Fyns Almennyttige Boligselskab.

Vollsmose udmærker sig med store rekreative grønne områder. I kvarteret findes desuden bl.a. Vollsmose Kirke (opført 1975), tre folkeskoler, 12 daginstitutioner, gymnasiet Mulernes Legatskole og butikscentret Outlet Fyn, tidligere Center Øst. I 2006 kom bydelen på landkortet i forbindelse med terrorsagen fra Vollsmose, hvor syv blev anholdt og sigtet for at have planlagt terror. Vollsmose har desuden også en aktiv og daglig bemandet nærpolitistation, hvilket er usædvanligt eftersom ingen andre odenseanske by-dele har lokale stationer.

Søerne i Vollsmoseområdet er tidligere tørvemoser, der nu indgår som komponent i det rekreative område

Beboerne

Omkring 60 procent af beboerne i Vollsmose har en anden etnisk baggrund end dansk. På trods af dette, så er der også mange etniske danskere bosat i bydelen. I Vollsmose findes ca. 80 forskellige nationaliteter. Den gennemsnitlige beboer i Vollsmose tjente i 2003 121.000 kr. årligt, hvilket er markant lavere end i Odense som helhed. Beboerne i Vollsmose havde en sammenholdt lavere erhvervsfrekvens end resten af Odenses borgere. Men dette har dog ændret sig i de seneste år. Dette er som følge af Odense kommunes massive investering i by-delen og i at have aktiveret mange af beboerne. Dermed er by-delen blevet mere som de andre by-dele i Odense. Dette er kendt som Odense Kommunes særlige Vollsmose indsats.[1] Demografisk set er områdets beboere desuden yngre end Odenses som helhed.

I 2007 fik kvarteret sin første folketingskandidat, da den tidligere beboerforeningsformand fra Bøgeparken, Asmaa Abdol-Hamid, blev opstillet for Enhedslisten.

Medier

Vollsmose har en tradition for at have deres egne medier. Bydelen har sin egen lokalavis, Vollsmose Avisen. Redaktør for Vollsmose Avisen er pr. august 2010 Thomas Juhl Bruun. Avisen udkommer hver anden uge og husstandsomdeles gratis til beboerne i området samt til Skibhuskvarteret som indstik i SkibhusAvisen.

Vollsmose har også sin egen hjemmeside, www.vollsmose.dk, der indeholder en net-tv del. Webredaktør for vollsmose.dk samt Vollsmose Net-tv er Katrine Hallgren Frederiksen (siden 2008). Vollsmose Avisen, vollsmose.dk samt Vollsmose Net-tv hører alle ind under Mediehus Vollsmose, der er et projekt under Helhedsplanen.

Mediehuset er beliggende i Vollsmose Kulturhus. Alle tre medieinstanser inden for mediehuset bruger i vid udstrækning borgerjournalister, som frivilligt producerer både artikler til hjemmeside og avis samt filmer til net-tv.

Leder af mediehuset er Benthe Vestergård, der samtidig er pressechef for Vollsmose.

Initiativer

I 2000 vedtog Odense Byråd en helhedsplan for området, som skulle rette op på de grundlæggende problemstillinger, og i 2001 påbegyndtes i samarbejde med Socialministeriet et såkaldt kvarterløft-projekt i Vollsmose, hvis formål blandt andet var at skaffe bydelen af med ghetto-imaget ved hjælp af en lang række initiativer. Som led i planen oprettede kommunen Vollsmosesekretariatet. Odense Kommune har en lokal afdeling I Vollsmose som fungerer som en borgerservice for hele det nordøstlige Odense. Den ligger i Egeparken.

Eksterne henvisninger

Referencer


55°24′30″N 10°26′00″Ø / 55.40833°N 10.43333°Ø / 55.40833; 10.43333