Seden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Seden
Fjordagerhallen Seden Station
SedenFjordagerhallen.jpg SedenStationV.jpg
SedenSkole.jpg
Seden Skole
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Odense Kommune
Sogn Seden Sogn
Demografi
Seden 3.743[1] (2006)
Kommunen 202.348[1] (2018)
 - Areal 304,34 km²
Andet
Tidszone UTC +1

Koordinater: 55°25′33″N 10°26′7″Ø / 55.42583°N 10.43528°Ø / 55.42583; 10.43528 Seden er en bydel i Odense med 3.743 indbyggere i byområdet (2006)[1], beliggende 4 km nordøst for byens centrum. Seden ligger øst for Odense Å og grænser op til bydelene Vollsmose mod sydvest, Stige mod nordvest og Bullerup mod øst. 2 km nord for Seden ligger byen Seden Strand, som er opstået omkring 1920.

Sogn og kommune[redigér | redigér wikikode]

Seden hører til Seden Sogn, og Seden Kirke ligger i bydelen. Sognet udgjorde sammen med Åsum Sogn Seden-Åsum sognekommune, som i 1965 havde 1.956 indbyggere.[2] Seden var dengang en forstad til Odense, og Seden-Åsum blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Odense Kommune. Siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik anset Seden for at være en bydel i Odense.[3]

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Seden Skole har 608 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i 2-3 spor, og 93 ansatte. Skolen blev flyttet til sin nuværende placering på Bullerupvej 30 i 1956. Ud over Seden og Åsum sogne omfatter skoledistriktet den nordøstligste del af Fredens Sogn[4]

Skolen er bygget sammen med Fjordagerhallen og benytter dens faciliteter. Fjordager Idræts Forening (FIF eller Fjordager-IF) bruger også hallen til sine aktiviteter og har afdelinger for basketball, badminton, fodbold (Fjordager Fodbold)[5], gymnastik, håndbold, tennis/bordtennis, motion, minigolf og line dance. Hallen rummer også Fjordagerscenen, hvor der siden 1968 er opført 1-3 amatørteaterstykker om året.[6] I FIF Hytten giver afdelingen Aktive Seniorer undervisning i en lang række fag.[7]

Seden har 4 børnehuse: Fjordager til 16 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn, Fridasholm til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, Hvenekilden til 56 børnehavebørn og Seden Børnehus til 46 børnehavebørn.[8]

Der har været spejderhus i Seden-Åsums tidligere kommunekontor. Det blev brugt af de grønne pigespejdere (KFUK) og KFUM-Spejderne. Spejderhuset lukkede på grund af mangel på ledere, og nu ligger lokalhistorisk arkiv der.[9]

Seden har to supermarkeder, pizzaria, bageri og bankfilial. Den samme familie drev slagterforretning i Seden i 63 år og fik mange faglige udmærkelser.[10] Men Fjordagerslagteren skiftede ejer i 2015 og gik konkurs i april 2017 pga. manglende omsætning.[11]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen Seden havde i 1682 16 gårde og 2 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 468,5 tønder land, skyldsat til 64,91 tønder hartkorn.[12] Samtlige gårde i Seden var fæstegårde under herregården Østergård i Munkebo Sogn. Ved landsbyen var der færge over åen.

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

I 1899 beskrives Seden således: "Seden med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (ved Kirken; opr. 1736 af Oberst G. H. Brüggemann til Ulriksholm og Østergaard, Plads for 2 fattige, der aarl. faa 24 Kr.) og Jærnbanestation; en stor Del af Byens Indbyggere lever af Fiskeri."[13] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus.

Seden havde stationOdense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Seden Station lå ½ km syd for kirkelandsbyen og havde et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe. I 1911 blev der anlagt sidespor til et cikorietørreri.[14]

Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Svendsagervej 6A. Fra Helsted mod øst går der en sti på 1½ km, som med små afbrydelser følger banens tracé til Agedrupvej.

Seden Skydebane[redigér | redigér wikikode]

2 km nordvest for Seden for enden af Mindelundsvej ligger Seden Skydebane med skydevold ud mod Odense Fjord. Den har eksisteret siden 1800-tallet, hvor skydebane og vagthus ses på målebordsbladet, men den figurerer ikke på de nyeste kort og er heller ikke med i Hjemmeværnets skydebaneoversigt.[15]

Under besættelsen blev skydebanen brugt af Værnemagten, som formodentlig havde et stort våbenlager der. Ved krigens afslutning blev ligene af 14 mænd fundet i området. De var likvideret pga. deres tilknytning til den danske modstandsbevægelse. I 1947 blev der rejst en mindesten for dem.[16]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab København 1975)