Seden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Seden
Fjordagerhallen Seden Station
SedenFjordagerhallen.jpg SedenStationV.jpg
SedenSkole.jpg
Seden Skole
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Odense Kommune
Sogn: Seden Sogn
Demografi
Seden: 3.743[1] (2006)
Kommunen: 200.563[1] (2017)
 - Areal: 304,34 km²
Tidszone: UTC +1
Oversigtskort

Koordinater: 55°25′33″N 10°26′7″E / 55.42583°N 10.43528°Ø / 55.42583; 10.43528 Seden er en bydel i Odense med 3.743 indbyggere i byområdet (2006)[1], beliggende 4 km nordøst for byens centrum. Seden ligger øst for Odense Å og grænser op til bydelene Vollsmose mod sydvest, Stige mod nordvest og Bullerup mod øst. 2 km nord for Seden ligger byen Seden Strand, som er opstået omkring 1920.

Sogn og kommune[redigér | redigér wikikode]

Seden hører til Seden Sogn, og Seden Kirke ligger i bydelen. Sognet udgjorde sammen med Åsum Sogn Seden-Åsum sognekommune, som i 1965 havde 1.956 indbyggere.[2] Seden var dengang en forstad til Odense, og Seden-Åsum blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Odense Kommune. Siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik anset Seden for at være en bydel i Odense.[3]

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Seden Skole har 608 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i 2-3 spor, og 93 ansatte. Skolen blev flyttet til sin nuværende placering på Bullerupvej 30 i 1956. Ud over Seden og Åsum sogne omfatter skoledistriktet den nordøstligste del af Fredens Sogn[4]

Skolen er bygget sammen med Fjordagerhallen og benytter dens faciliteter. Fjordager Idræts Forening (FIF eller Fjordager-IF) bruger også hallen til sine aktiviteter og har afdelinger for basketball, badminton, fodbold (Fjordager Fodbold)[5], gymnastik, håndbold, tennis/bordtennis, motion, minigolf og line dance. Hallen rummer også Fjordagerscenen, hvor der siden 1968 er opført 1-3 amatørteaterstykker om året.[6] I FIF Hytten giver afdelingen Aktive Seniorer undervisning i en lang række fag.[7]

Seden har 4 børnehuse: Fjordager til 16 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn, Fridasholm til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, Hvenekilden til 56 børnehavebørn og Seden Børnehus til 46 børnehavebørn.[8]

Der har været spejderhus i Seden-Åsums tidligere kommunekontor. Det blev brugt af de grønne pigespejdere (KFUK) og KFUM-Spejderne. Spejderhuset lukkede på grund af mangel på ledere, og nu ligger lokalhistorisk arkiv der.[9]

Seden har to supermarkeder, pizzaria, bageri og bankfilial. Den samme familie drev slagterforretning i Seden i 63 år og fik mange faglige udmærkelser.[10] Men Fjordagerslagteren skiftede ejer i 2015 og gik konkurs i april 2017 pga. manglende omsætning.[11]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen Seden havde i 1682 16 gårde og 2 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 468,5 tønder land, skyldsat til 64,91 tønder hartkorn.[12] Samtlige gårde i Seden var fæstegårde under herregården Østergård i Munkebo Sogn. Ved landsbyen var der færge over åen.

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

I 1899 beskrives Seden således: "Seden med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (ved Kirken; opr. 1736 af Oberst G. H. Brüggemann til Ulriksholm og Østergaard, Plads for 2 fattige, der aarl. faa 24 Kr.) og Jærnbanestation; en stor Del af Byens Indbyggere lever af Fiskeri."[13] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus.

Seden havde stationOdense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Seden Station lå ½ km syd for kirkelandsbyen og havde et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe. I 1911 blev der anlagt sidespor til et cikorietørreri.[14]

Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Svendsagervej 6A. Fra Helsted mod øst går der en sti på 1½ km, som med små afbrydelser følger banens tracé til Agedrupvej.

Seden Skydebane[redigér | redigér wikikode]

2 km nordvest for Seden for enden af Mindelundsvej ligger Seden Skydebane med skydevold ud mod Odense Fjord. Den har eksisteret siden 1800-tallet, hvor skydebane og vagthus ses på målebordsbladet, men den figurerer ikke på de nyeste kort og er heller ikke med i Hjemmeværnets skydebaneoversigt.[15]

Under besættelsen blev skydebanen brugt af Værnemagten, som formodentlig havde et stort våbenlager der. Ved krigens afslutning blev ligene af 14 mænd fundet i området. De var likvideret pga. deres tilknytning til den danske modstandsbevægelse. I 1947 blev der rejst en mindesten for dem.[16]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab København 1975)