Daa: Forskelle mellem versioner
JIDE (diskussion | bidrag) Kilde indlagt. Essensen mht. til børn uden for ægteskabet i ”gamle dage ” Er den manglende registreng af fædre, så kan det undre at Gregers Valdemarsen Daae ikke står som fader til Gregers Gregersen Daae?~~~~ |
JIDE (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
== Nulevende dansk borgerlig slægt == |
== Nulevende dansk borgerlig slægt == |
||
Gregers Daa var gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, men fik med Sidsel Lauridsdatter, der var [[korporal]]sfrue i Daas regiment, sønnen Gregers Gregersen Daae ([[1711]]–[[1765]]), fra hvem den nulevende borgerlige slægt stammer. |
Gregers Daa var gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, men fik med Sidsel Lauridsdatter, der var [[korporal]]sfrue i Daas regiment, sønnen Gregers Gregersen Daae ([[1711]]–[[1765]]), fra hvem den nulevende borgerlige slægt stammer. |
||
Generalmajorens elskerinde gav han gav bopæl i et hus Lysgaard Sogn. |
Generalmajorens elskerinde gav han gav bopæl i et hus i [[Bruger:JIDE|JIDE]] 31. jul 2011, 17:23 (CEST)Lysgaard Sogn. |
||
Af denne forbindelse skulle Gregers Gregers Daae være frugten, er der intet der taler for |
Af denne forbindelse skulle Gregers Gregers Daae være frugten, er der intet der taler for |
||
ikke skulle være sandt. Det er ikke lykkedes at finde noget der kan modbevise det, hvorimod der findes adskilligt, som syntes at bekræfte. |
ikke skulle være sandt. Det er ikke lykkedes at finde noget der kan modbevise det, hvorimod der findes adskilligt, som syntes at bekræfte. |
||
Versionen fra 31. jul. 2011, 17:23
Daa eller Daae er en dansk uradelslægt stammende fra Sønderjylland. Med generalmajor Gregers Daas død 20. december 1712 ophørte adelskabet. En borgerlig slægt med navnet, hvis medlemmer er efterkommere af Gregers Daa, findes endnu i Danmark.
Våbenskjold
Slægtens våbenskjold har en skråtstående, rød, tretindet mur i et blåt felt. På hjelmen er to af rødt og blåt delte vesselhorn.
Historie
Adelsslægten Daa forekommer fra midten af 14. århundrede og delte sig i 15. århundrede i en sjællandsk og en fynsk linje. Slægtens mest kendte er den rige rigsadmiral Claus Daa til Ravnstrup, Borreby m.m. (1579-1641), der deltog med hæder som rytterofficer i Kalmarkrigen og 1625 blev medlem af rigsrådet. 1630 udnævntes han til rigsadmiral og førte en flåde mod Hamburg, dog ikke til kong Christian 4.s tilfredshed. Året efter var han kongens udsending til Haag og blev 1633 ridder. Hans ældste søn, Oluf Daa til Holmegård (f. 1606), ligesom faderen en ivrig talsmand for adelens rettigheder, blev 1648 kong Frederik 3.s rentemester og var nøje knyttet til Corfitz Ulfeldt, hvorfor han efter dennes fald 1651 mistede sit embede og i nogle år måtte opholde sig i udlandet, hvorfra han tilskrev kongen et trusselsbrev. En yngre søn af Claus Daa, Valdemar Daa til Borreby og Bonderup (1616-1691), var en ivrig alkymist og kom ved sit guldmageri i stor armod. Oluf Daas søn, Claus Daa til Daasborg, blev 1678 myrdet af en af sin hustrus, Sophie Amalie Lindenovs elskere (hun fik 1681 Daasborg ophøjet til Baroniet Lindenborg. Valdemar Daas søn, oberst Gregers Daa til Hald (1658-1712), der 1694 blev gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, faldt som fører af det danske rytteri i Slaget ved Gadebusch 20. december 1712. Gregers Daa var sidste adelsmand af slægten Daa.
Af andre bekendte mænd af denne æt kan nævnes: Oluf Daa, død 1461 som biskop i Roskilde, hvor han 1452 stiftede de 12 apostles alter i Roskilde Domkirke med betydeligt jordegods. Herluf Trolle Daa til Snedinge (1565-1630) og Jørgen Daa (død 1619) var begge admiraler under Kalmarkrigen; den sidstnævnte udmærkede sig 1611 ved at erobre 7 svenske skibe ved Elfsborg, hvorfor han forlenedes med Holbæk Slot.
Nulevende dansk borgerlig slægt
Gregers Daa var gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, men fik med Sidsel Lauridsdatter, der var korporalsfrue i Daas regiment, sønnen Gregers Gregersen Daae (1711–1765), fra hvem den nulevende borgerlige slægt stammer. Generalmajorens elskerinde gav han gav bopæl i et hus i JIDE 31. jul 2011, 17:23 (CEST)Lysgaard Sogn. Af denne forbindelse skulle Gregers Gregers Daae være frugten, er der intet der taler for ikke skulle være sandt. Det er ikke lykkedes at finde noget der kan modbevise det, hvorimod der findes adskilligt, som syntes at bekræfte.
At Generalmajor Gregers Valdemarsen Daae har gjort sin indflydelse gældende er tydeligt.
Sissel Lauritsdatter flyttes til til et så afsides sted som Fur sogn for at føde i dølgsmål (hemmeligt) Generalmajorens navn er i Dåbstilførslen, men ikke som fader til barnet. Det var umuligt. Men at; ”Sissel Lauritsdatter høre under ham”. Dette ville være højst bemærkelsesværdigt, hvis forklaringen ikke var lige til, Generalmajoren gør hvad han kan for at stå ved barnet.
Barnet bliver døbt 22 juli 1711. Præstens egen datter Kirstine Højer, står Fadder. Dernæst viser barnets navn, patronymikon Gregers Gregersen, at hans fader hed Gregers til fornavn. I den tid det her drejer sig om, 1711 og frem, vil nyfødte uvægerligt bære et patronymikon bestående af faderens fornavn med sen i slutningen.
Efter Fur Kirkebog fremtræder barnet formelt som ægtefødt, hvilket ikke burde være muligt, men præsten havde tilsyneladende en anden opfattelse.
kilde: Justitssekretær Georg Emil Tegners 38 siders redegørelse om Viborg slægten Daae. Viborg Amt 1944.
Noter
Eksterne henvisninger
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |