Sophus Heegaard: Forskelle mellem versioner
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Heegaard blev [[student]] [[1853]] fra [[Frederiksborg Gymnasium og HF|Frederiksborg lærde dkole]]. Han vaklede mellem [[astronomi]] og [[teologi]] som studiefag, valgte sidstnævnte, blev [[1858]] [[cand. theol.]], men teologisk virksomhed lå ikke for ham, og han gik over til filosofien og blev [[1860]] [[magister]] i filosofi. |
Heegaard blev [[student]] [[1853]] fra [[Frederiksborg Gymnasium og HF|Frederiksborg lærde dkole]]. Han vaklede mellem [[astronomi]] og [[teologi]] som studiefag, valgte sidstnævnte, blev [[1858]] [[cand. theol.]], men teologisk virksomhed lå ikke for ham, og han gik over til filosofien og blev [[1860]] [[magister]] i filosofi. |
||
Året efter blev han [[Dr. phil.]] på afhandlingen ''Den [[Herbart]]ske Filosofi''. [[1866]] kom hans ''Indledning til den rationelle Etik''. Hjemkommen fra en rejse i udlandet lod han [[1867]] ''Professor Nielsens Lære om Tro og Viden'' udkomme, i hvilket skrift han filosofisk brød med [[Rasmus Nielsen]] og den [[spekulative filosofi]]. |
Året efter blev han [[Dr. phil.]] på afhandlingen ''Den [[Herbart]]ske Filosofi''. [[1866]] kom hans ''Indledning til den rationelle Etik''. Hjemkommen fra en rejse i udlandet lod han [[1867]] ''Professor Nielsens Lære om Tro og Viden'' udkomme, i hvilket skrift han filosofisk brød med [[Rasmus Nielsen]] og den [[spekulativ filosofi|spekulative filosofi]]. |
||
Han forlangte gode grunde i filosofien og ville ikke nøjes med subjektive meningstilkendegivelser og kan fra da af betegnes som kritisk filosof. [[1870]] blev han ansat som [[docent]] og udgav året efter ''Den formelle Logik'', der var et led i hans kamp mod spekulationen. |
Han forlangte gode grunde i filosofien og ville ikke nøjes med subjektive meningstilkendegivelser og kan fra da af betegnes som kritisk filosof. [[1870]] blev han ansat som [[docent]] og udgav året efter ''Den formelle Logik'', der var et led i hans kamp mod spekulationen. |
||
Anonymt skrev han, til dels af [[økonomisk]]e grunde, en række [[romaner]], |
Anonymt skrev han, til dels af [[økonomisk]]e grunde, en række [[romaner]], ''Dobbeltgængeren'' (1871), ''Et Handelshus'' (1871), ''Familien Gorm'' (1872) og ''Urolige Tider'' (1874) samt [[humor]]istisk-[[satir]]iske småartikler i "[[Illustreret Tidende]]", der udkom samlede under titlen ''Øjebliksfotografier'' (1874). |
||
»Dobbeltgængeren« (1871), »Et Handelshus« (1871), |
|||
1875 blev han [[Brøchner]]s efterfølger som [[professor]] i filosofi. |
|||
»Familien Gorm« (1872) og »Urolige Tider« (1874) |
|||
| ⚫ | |||
samt humoristisk-satiriske Smaaartikler i |
|||
| ⚫ | |||
»Illustreret Tidende«, der udkom samlede under |
|||
Titlen »Øjebliksfotografier« (1874). 1875 blev |
|||
han Brøchner’s Efterflgr som Prof. i Filosofi. |
|||
Først 1878 kom et nyt filosofisk Skr. »Om |
|||
| ⚫ | |||
ham bekendt i videre Kredse. Hans |
|||
| ⚫ | |||
Tilhørere staa som uforlignelige« (Kroman). |
Tilhørere staa som uforlignelige« (Kroman). |
||
1880 blev han ved Eksamen ramt af et |
|||
apoplektisk Tilfælde. Paa en Rejse til Italien fik han |
|||
et nyt Anfald, mistede sin Datter og var fra nu |
|||
af helt knækket sammen. I den 1883 fremkomne |
|||
2. Udgave af hans paa Kultusministeriets |
|||
Foranledning skrevne, 1880—81 udkomne Lærebog |
|||
i Pædagogik meddelte han, at han i sin Lidelse |
|||
og Sorg nu havde fundet Hvile i |
|||
Kristendommen. Han karakteriseres som en bundærlig og |
|||
kritisk Natur, med »udpræget Trang til |
|||
Klarhed og en næsten alt andet overvældende |
|||
Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste |
|||
og dybeste Gaader« (Kroman). |
|||
1880 blev han ved Eksamen ramt af et apoplektisk Tilfælde. Paa en Rejse til Italien fik han et nyt Anfald, mistede sin Datter og var fra nu af helt knækket sammen. I den 1883 fremkomne 2. Udgave af hans paa Kultusministeriets Foranledning skrevne, 1880—81 udkomne Lærebog i Pædagogik meddelte han, at han i sin Lidelse og Sorg nu havde fundet Hvile i Kristendommen. Han karakteriseres som en bundærlig og kritisk Natur, med »udpræget Trang til Klarhed og en næsten alt andet overvældende Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste og dybeste Gaader« (Kroman). |
|||
Han blev medlem af [[Videnskabernes Selskab]] [[1876]] og [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] [[1879]]. |
|||
Heegaard gift sig [[4. november]] [[1862]] på [[Frederiksberg]] med Louise Henriette Laurenze Fensmark (14. december 1839 i [[København]] - 5. juni 1929 i [[Oslo]]), datter af [[Kaptajn (militær)|kaptajn]], senere [[generalmajor]] [[Henrik Fensmark]] og Thalia Dorthea Lovise Holck. |
|||
Han er begravet på [[Solbjerg Parkkirkegård]]. |
Han blev medlem af [[Videnskabernes Selskab]] [[1876]] og [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] [[1879]]. Han er begravet på [[Solbjerg Parkkirkegård]]. |
||
== Kilder == |
== Kilder == |
||
Versionen fra 13. maj 2012, 09:14
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Poul Sophus Vilhelm Heegaard (19. januar 1835 i Slangerup – 27. marts 1884 i København) var en dansk filosof, far til Poul Heegaard.
Heegaard blev student 1853 fra Frederiksborg lærde dkole. Han vaklede mellem astronomi og teologi som studiefag, valgte sidstnævnte, blev 1858 cand. theol., men teologisk virksomhed lå ikke for ham, og han gik over til filosofien og blev 1860 magister i filosofi.
Året efter blev han Dr. phil. på afhandlingen Den Herbartske Filosofi. 1866 kom hans Indledning til den rationelle Etik. Hjemkommen fra en rejse i udlandet lod han 1867 Professor Nielsens Lære om Tro og Viden udkomme, i hvilket skrift han filosofisk brød med Rasmus Nielsen og den spekulative filosofi.
Han forlangte gode grunde i filosofien og ville ikke nøjes med subjektive meningstilkendegivelser og kan fra da af betegnes som kritisk filosof. 1870 blev han ansat som docent og udgav året efter Den formelle Logik, der var et led i hans kamp mod spekulationen.
Anonymt skrev han, til dels af økonomiske grunde, en række romaner, Dobbeltgængeren (1871), Et Handelshus (1871), Familien Gorm (1872) og Urolige Tider (1874) samt humoristisk-satiriske småartikler i "Illustreret Tidende", der udkom samlede under titlen Øjebliksfotografier (1874).
1875 blev han Brøchners efterfølger som professor i filosofi. Først 1878 kom et nyt filosofisk Skr. »Om Intolerance«, et lille Lejlighedsskrift, der gjorde ham bekendt i videre Kredse. Hans Forelæsninger fra de flg. Aar »vil for mange af hans Tilhørere staa som uforlignelige« (Kroman).
1880 blev han ved Eksamen ramt af et apoplektisk Tilfælde. Paa en Rejse til Italien fik han et nyt Anfald, mistede sin Datter og var fra nu af helt knækket sammen. I den 1883 fremkomne 2. Udgave af hans paa Kultusministeriets Foranledning skrevne, 1880—81 udkomne Lærebog i Pædagogik meddelte han, at han i sin Lidelse og Sorg nu havde fundet Hvile i Kristendommen. Han karakteriseres som en bundærlig og kritisk Natur, med »udpræget Trang til Klarhed og en næsten alt andet overvældende Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste og dybeste Gaader« (Kroman).
Heegaard gift sig 4. november 1862 på Frederiksberg med Louise Henriette Laurenze Fensmark (14. december 1839 i København - 5. juni 1929 i Oslo), datter af kaptajn, senere generalmajor Henrik Fensmark og Thalia Dorthea Lovise Holck.
Han blev medlem af Videnskabernes Selskab 1876 og Ridder af Dannebrog 1879. Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.
Kilder
- Heegaard, Poul Sophus Vilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
Eksterne henvisninger
- Heegaard, Poul Sophus Vilhelm i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 7, 1893)