Carina-effekten: Forskelle mellem versioner
Pugilist (diskussion | bidrag) m fix |
Anjoe (diskussion | bidrag) {{Flyt|Carina-sagen|Den mindre omtalte 'Carina-effekt' er kun forståelig igennem Carina-sagen, og bør derfor kun være et underpunkt (indtil plads slipper op)}} |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Flyt|Carina-sagen|Den mindre omtalte 'Carina-effekt' er kun forståelig igennem Carina-sagen, og bør derfor kun være et underpunkt (indtil plads slipper op)}} |
|||
'''Carina-effekten''' er et udtryk, der henviser til en samfundstilstand, hvor kontanthjælpsmodtagere har det samme som ellere mere end beskæftigede personer i indkomst og disponabel kapital. Udtrykket er blandt andet anvendt af [[professor]] på [[Institut for Statskundskab]] på [[Aalborg Universitet]], [[Jørgen Goul Andersen]], i forbindelse med offentliggørelsen af en undersøgelse fra [[LO]]´s "''Ugebrevet A4''" om synet på, hvor høj en ydelse for eksempel [[kontanthjælp]]smodtagere skal have. |
'''Carina-effekten''' er et udtryk, der henviser til en samfundstilstand, hvor kontanthjælpsmodtagere har det samme som ellere mere end beskæftigede personer i indkomst og disponabel kapital. Udtrykket er blandt andet anvendt af [[professor]] på [[Institut for Statskundskab]] på [[Aalborg Universitet]], [[Jørgen Goul Andersen]], i forbindelse med offentliggørelsen af en undersøgelse fra [[LO]]´s "''Ugebrevet A4''" om synet på, hvor høj en ydelse for eksempel [[kontanthjælp]]smodtagere skal have. |
||
Versionen fra 11. jul. 2012, 12:23
 | Flytteforslag Denne side er foreslået flyttet til Carina-sagen. Klik her for at se flytteforslaget. Begrundelse: Den mindre omtalte 'Carina-effekt' er kun forståelig igennem Carina-sagen, og bør derfor kun være et underpunkt (indtil plads slipper op) |
Carina-effekten er et udtryk, der henviser til en samfundstilstand, hvor kontanthjælpsmodtagere har det samme som ellere mere end beskæftigede personer i indkomst og disponabel kapital. Udtrykket er blandt andet anvendt af professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, i forbindelse med offentliggørelsen af en undersøgelse fra LO´s "Ugebrevet A4" om synet på, hvor høj en ydelse for eksempel kontanthjælpsmodtagere skal have.
Özlem Sara Cekic, SF startede debatten sammen med Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.
Udtrykket blev vist nok første gang anvendt af Jens Overgaard Bjerre den 14. januar 2012 i en debat på dagbladet "Information"s hjemmeside, hvor han fremstilledes det således:
- "Carina-effekten i de fattige lag: En enlig mor har, med børnebidrag, børnechek, børnetilskud og boligsikring, mere end hun ville have sammen med en lavtlønnet eller arbejdsløs mand"
Udtrykket blev skabt efter, at kontanthjælpsmodtageren Carina den 28. november 2011 havde medvirket i et TV-indslag, hvor det kom frem, at hun havde omtrent samme rådighedsbeløb som en lavtlønnet lønmodtager. Dette udløste mange læserbreve med kritik af de sociale ydelsers størrelse og udformning.
Udtrykket er i Jørgen Goul Andersens brug blevet anvendt for at udtrykke modvilje mod størrelsen af kontanthjælp og lignende sociale ydelser. Goul Andersen konstaterer i sin undersøgelse, at denne modvilje til dels skyldes manglende direkte kendskab til levevilkårene for kontanthjælpsmodtagere.
Eksterne henvisninger
- Jens Arvid Spærhage Hansen: "Er Carina fattig, eller klynker hun?" (Morgenavisen Jyllandsposten, 29. november 2011)
- "Forældreansvarsloven lader fædrene i stikken" (Information, 13. januar 2012)
- Gitte Redder: "Opsplittet samfund svækker social forståelse" (Ugebrevet A4, 31. januar 2012)
- Preben Lund: "Carina-effekten" slår igennem (DR 31. januar 2012)
- Jørgen Skadhede: "Massiv støtte til reform af førtidspension og fleksjob" (Altinget, 12. april 2012)