Glycoconjugat: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ny side: Fil:CellMembraneDrawing_numbered.jpg|thumb|400px|Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembra...
 
links
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:CellMembraneDrawing_numbered.jpg|thumb|400px|Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater]]
[[Fil:CellMembraneDrawing_numbered.jpg|thumb|400px|Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater]]


'''Glycoconjugater''' er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori [[kulhydrater]] indgår.
'''Glycoconjugater''' er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori [[kulhydrater]] indgår. Den biokemiske syntese af glycoconjugater betegnes som [[glycosylering]].


Glycoconjugater er kemiske forbindelser med vigtige funktioner i [[biologi]]en og [[biokemi]]en. Glycoconjugater tilhører en del forskellige kategorier [[glycoprotein]]er, glycopeptider, [[peptidoglycan]]er, [[glycolipid]]er, [[glycosid]]er og [[LPS|lipopolysaccharid]]er.
Glycoconjugater er kemiske forbindelser med vigtige funktioner i [[biologi]]en og [[biokemi]]en. Glycoconjugater tilhører en del forskellige kategorier [[glycoprotein]]er, glycopeptider, [[peptidoglycan]]er, [[glycolipid]]er, [[glycosid]]er og [[LPS|lipopolysaccharid]]er.
Linje 8: Linje 8:
Generelt spiller kulhydrat-delen en væsentlig rolle i et glycoconjugats funktion. Prominente eksempler herpå er [[:en:NCAM|Neuronal cell adhesion molecule, nCAM]] og [[plasmaproteiner|serumproteiner]] hvor fine strukturelle detaljer I kulhydratdelen bestemmer hhv. celle-binding og levetiden I cirkulation.
Generelt spiller kulhydrat-delen en væsentlig rolle i et glycoconjugats funktion. Prominente eksempler herpå er [[:en:NCAM|Neuronal cell adhesion molecule, nCAM]] og [[plasmaproteiner|serumproteiner]] hvor fine strukturelle detaljer I kulhydratdelen bestemmer hhv. celle-binding og levetiden I cirkulation.


Skønt de vigtige bio-molekyler [[DNA]], [[RNA]], [[ATP]], [[cAMP]], [[cGMP]], [[NADH]], [[NADPH]] og [[coenzyme A]] alle indeholder en kulhydratdel, regnes de normalt ikke som glycoconjugater.
Skønt de vigtige bio-molekyler [[DNA]], [[RNA]], [[ATP]], [[AMP#cAMP|cAMP]], [[:en:cGMP|cGMP]], [[Nikotinamidadenindinukleotid|NAD<sup>+</sup>]], [[NADPH]] og [[coenzyme A]] alle indeholder en kulhydratdel, regnes de normalt ikke som glycoconjugater.


==Se også==
==Se også==

Versionen fra 11. jan. 2013, 17:33

Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater

Glycoconjugater er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori kulhydrater indgår. Den biokemiske syntese af glycoconjugater betegnes som glycosylering.

Glycoconjugater er kemiske forbindelser med vigtige funktioner i biologien og biokemien. Glycoconjugater tilhører en del forskellige kategorier glycoproteiner, glycopeptider, peptidoglycaner, glycolipider, glycosider og lipopolysaccharider. De indgår i mange vigtige biologiske/biokemiske reaktioner som celle-celle-reaktioner, celle-matrix-reaktioner og i afgiftningsreaktioner.

Generelt spiller kulhydrat-delen en væsentlig rolle i et glycoconjugats funktion. Prominente eksempler herpå er Neuronal cell adhesion molecule, nCAM og serumproteiner hvor fine strukturelle detaljer I kulhydratdelen bestemmer hhv. celle-binding og levetiden I cirkulation.

Skønt de vigtige bio-molekyler DNA, RNA, ATP, cAMP, cGMP, NAD+, NADPH og coenzyme A alle indeholder en kulhydratdel, regnes de normalt ikke som glycoconjugater.

Se også

Eksempler på glycoconjugater

Eksterne links