Gerald af Wales: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m ret
Linje 3: Linje 3:


== Liv ==
== Liv ==
Gerald var nevø af biskopen af St. David og sønnesønn af [[Gerald de Windsor]] i de Windsors ægteskab med den berygtede [[Nest ferch Rhys]], datter af [[Rhys ap Tewdwr]]. Familien var også i slægt med den walisiske adelsfamilie Rhys ([[Rhys ap Gruffydd]]).
Gerald var nevø af biskopen af St. David og sønnesønn af [[Gerald de Windsor]] i de Windsors ægteskab med den berygtede [[Nest ferch Rhys]], datter af [[Rhys ap Tewdwr]]. Familien var også i slægt med den walisiske adelsfamilie Rhys (se [[Rhys ap Gruffydd]]).


Gerald tog en teologisk uddannelse i [[Gloucester]], fulgt af en periode med studier i [[Paris]]. Han håbede at efterfølge sin onkel som biskop af St. David i [[1176]], men blev vraget til posten, muligvis på grund af sin walisiske afstamning. Til trods for dette afslag blev han præst for kong [[Henrik II af England]] i [[1184]], og blev valgt til at følge kongens søn [[John I af England|John]] på en ekspedition til [[Irland]]. Turen blev en katalysator for hans litterære karriere, da hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som [[Topographia Hibernica]] ([[1188]]). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, [[Expugnatio Hibernica]].
Gerald tog en teologisk uddannelse i [[Gloucester]], fulgt af en periode med studier i [[Paris]]. [[Fil:Walter of Newburgh.jpg|thumb|Gerald av Wales, framstilt ved sin skrivepult.]]
'''Gerald av Wales''' (født ca. [[1146]], død ca. [[1223]]), også kjent som under hans [[latin]]ske navn ''Giraldus Cambrensis'' og hans [[Walisisk språk|walisiske]] navn ''Gerallt Gymro'', var en prest og kronikør av egen samtid i [[middelalderen]]. Gerald ble født rundt 1146 ved [[Manorbier Castle]] i [[Pembrokeshire]] av blandet normannisk og walisisk blod. Hans virkelige navn var ''Gerald de Barri'', og hans latinske navn var ''Giraldus Cambrensis''. Hans håb om at efterfølge sin onkel som biskop i [[1176]] blev knust, muligvis på grund af hans walisiske blod. Til trods for dette afslag blev han præst for kong [[Henrik II af England]] i [[1184]], og blev valgt til at følge kongens søn [[John I af England|John]] på en ekspedition til [[Irland]]. Turen blev en katalysator for hans litterære karriere, hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som ''Topographia Hibernica'' ([[1188]]). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, ''Expugnatio Hibernica''.


Efter at have bevist sin nytte for kirkens ledelse blev Gerald valgt til at følge [[Ærkebiskop af Canterbury|ærkebiskopen af Canterbury]], [[Baldwin af Exeter]], på en rundrejse i [[Wales]] i 1188 med den hensigt at rekruttere deltagere til [[det tredje korstog]]. Hans optegnelser fra rejsen, ''Itinerarium Cambriae'' ([[1191]]) blev fulgt af ''Descriptio Cambriae'' i [[1194]]. Hans to arbejder om Wales er forblevet enestående vigtige historiske dokumenter, betydningsfulde for deres beskrivelser af walisisk og normannisk kultur, skønt ikke til at stole på og fyldt med [[ideologi]] og med en højst særegen og [[idiosynkrati]]sk stil. I [[1198]] dukker der en ny mulighed op for Gerald for at blive biskop af St. David, men hans ansøgning blev igen avvist. Han forsøgte gentagne gange at ændre [[Hubert Walter]]s beslutning, bl.a. ved ar rejse til [[Roma]] for bede paven om støtte, men uden held. I [[1203]] gav Gerald af Wales op og tilbragte resten af livet med [[akademisk]]e studier, producerede værker med andagtsinstruktioner og om politik. Han døde omkring 1223, sandsynligvis i [[Lincoln]] i England.
Efter at have bevist sin nytte for kirkens ledelse blev Gerald valgt til at følge [[Ærkebiskop af Canterbury|ærkebiskopen af Canterbury]], [[Baldwin af Exeter]], på en rundrejse i [[Wales]] i 1188 med den hensigt at rekruttere deltagere til det [[tredje korstog]]. Hans optegnelser fra rejsen, [[Itinerarium Cambriae]] ([[1191]]) blev fulgt af [[Descriptio Cambriae]] i [[1194]]. Hans to arbejder om Wales er forblevet enestående vigtige historiske dokumenter, betydningsfulde for deres beskrivelser af walisisk og normannisk kultur, skønt ikke til at stole på og fyldt med [[ideologi]] og med en højst særegen og [[idiosynkrati]]sk stil. I [[1198]] fremkom der en ny mulighed for at Gerald kunne blive biskop af St. David, men hans ansøgning blev igen afvist. Han forsøgte gentagne gange at ændre [[Hubert Walter]]s beslutning, bl.a. ved at rejse til [[Roma]] for bede paven om støtte, men uden held. I [[1203]] gav Gerald af Wales op og tilbragte resten af livet med [[akademisk]]e studier. Han producerede værker med andagtsinstruktioner og om politik og døde omkring 1223, sandsynligvis i [[Lincoln]] i England.


== Værker ==
== Værker ==

Versionen fra 21. feb. 2013, 01:40

Gerald af Wales, fremstillet ved sin skrivepult.

Gerald af Wales (ca. 1146-1223) (latin:Giraldus Cambrensis, walisisk: navn Gerallt Gymro), var en præst og krønikeskriver i middelalderen. Gerald blev født omkring 1146 ved Manorbier Castle i Pembrokeshire og var af blandet normannisk og walisisk blod. Hans virkelige navn var Gerald de Barri, og hans latinske navn var Giraldus Cambrensis.

Liv

Gerald var nevø af biskopen af St. David og sønnesønn af Gerald de Windsor i de Windsors ægteskab med den berygtede Nest ferch Rhys, datter af Rhys ap Tewdwr. Familien var også i slægt med den walisiske adelsfamilie Rhys (se Rhys ap Gruffydd).

Gerald tog en teologisk uddannelse i Gloucester, fulgt af en periode med studier i Paris. Han håbede på at efterfølge sin onkel som biskop af St. David i 1176, men blev vraget til posten, muligvis på grund af sin walisiske afstamning. Til trods for dette afslag blev han præst for kong Henrik II af England i 1184, og blev valgt til at følge kongens søn John på en ekspedition til Irland. Turen blev en katalysator for hans litterære karriere, da hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som Topographia Hibernica (1188). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, Expugnatio Hibernica.

Efter at have bevist sin nytte for kirkens ledelse blev Gerald valgt til at følge ærkebiskopen af Canterbury, Baldwin af Exeter, på en rundrejse i Wales i 1188 med den hensigt at rekruttere deltagere til det tredje korstog. Hans optegnelser fra rejsen, Itinerarium Cambriae (1191) blev fulgt af Descriptio Cambriae i 1194. Hans to arbejder om Wales er forblevet enestående vigtige historiske dokumenter, betydningsfulde for deres beskrivelser af walisisk og normannisk kultur, skønt ikke til at stole på og fyldt med ideologi og med en højst særegen og idiosynkratisk stil. I 1198 fremkom der en ny mulighed for at Gerald kunne blive biskop af St. David, men hans ansøgning blev igen afvist. Han forsøgte gentagne gange at ændre Hubert Walters beslutning, bl.a. ved at rejse til Roma for bede paven om støtte, men uden held. I 1203 gav Gerald af Wales op og tilbragte resten af livet med akademiske studier. Han producerede værker med andagtsinstruktioner og om politik og døde omkring 1223, sandsynligvis i Lincoln i England.

Værker

  • Topographia Hibernica (1188)
  • Expugnatio Hibernica
  • Itinerarium Cambriae (1191)
  • Descriptio Cambriae (1194)
  • De instructione principis
  • De rebus a se gestis
  • De iure et statu Menevensis ecclesiae
  • Gemma ecclesiastica
  • Speculum ecclesiae
  • Symbolum electorum
  • Invectiones
  • Retractationes
  • Vita sancti Hugonis Lindensis
  • Vita Galfridi archiepiscopi Eboracensis
  • Vita sancti Ethelberti
  • Vita sancti Remigii
  • Vita sancti Davidii

Eksterne henvisninger