Able Archer 83: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m beskyttelse udløbet
Jf. diskussionssiden
Linje 1: Linje 1:
'''Able Archer 83''' var en ti dage lang [[NATO]]-[[Militærøvelse|øvelse]], der startede [[2. november]] [[1983]] over store dele af [[Vesteuropa]] – centreret omkring [[SHAPE]]s hovedkvarter i byen [[Casteau]] nord for [[Mons]] i [[Belgien]]. Øvelsen, der sluttede [[11. november]], simulerede en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en [[atombombe]].
'''Able Archer 83''' var en ti dage lang [[NATO]]-[[Militærøvelse|øvelse]], der startede [[2. november]] [[1983]] over store dele af [[Vesteuropa]] – centreret omkring [[SHAPE]]s hovedkvarter i byen [[Casteau]] nord for [[Mons]] i [[Belgien]]. Øvelsen, der sluttede [[11. november]], simulerede en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en [[atombombe]].


På grund af øvelsens realistiske form, det i forvejen anspændte forhold mellem [[Sovjetunionen]] og [[USA]] (med bl.a. den sovjetiske nedskydning af [[Korean Air Lines Flight 007]] et par måneder før) samt sovjetledernes paranoia frygtede man i [[Kreml]], at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge et notat fra [[CIA]] skulle Sovjetunionens leder [[Jurij Andropov]] have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i [[DDR]] og [[Polen]] skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab.<ref name = "SNIE 84">''SNIE 11–10–84'' "Implications of Recent Soviet Military-Political Activities" Central Intelligence Agency, 18. maj 1984.</ref> Visse historikere har på den baggrund påstået, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig [[atomkrig]].<ref name="Gaddis">{{cite book|last1=Gaddis|first1=John Lewis|title=The Cold War: A New History|year=2005|publisher=Penguin|location=London|isbn=1-59420-062-9|page=227-228}}</ref> Denne udlægning af hændelsen støttes af den mangeårige CIA-medarbejder (og senere CIA-chef og forsvarsminister) [[Robert Gates]]' erindringer.<ref name="Gates">{{cite book|last1=Gates|first1=Robert M.|title=From the Shadows: The Ultimate Insider's Story of Five Presidents and How They Won the Cold War|year=1996|publisher=Simon & Schuster|location=New York|isbn=0-684-83497-9|page=272}}</ref>
På grund af øvelsens realistiske form, det i forvejen anspændte forhold mellem [[Sovjetunionen]] og [[USA]] (med bl.a. den sovjetiske nedskydning af [[Korean Air Lines Flight 007]] et par måneder før) samt sovjetledernes paranoia frygtede man i [[Kreml]], at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge et notat fra [[CIA]] (SNIE 1984) skulle Sovjetunionens leder [[Jurij Andropov]] have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i [[DDR]] og [[Polen]] skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab.<ref name = "SNIE 84">''SNIE 11–10–84'' "Implications of Recent Soviet Military-Political Activities" Central Intelligence Agency, 18. maj 1984.</ref> Visse historikere har på den baggrund hævdet, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig atomkrig.<ref name="Gaddis">{{cite book|last1=Gaddis|first1=John Lewis|title=The Cold War: A New History|year=2005|publisher=Penguin|location=London|isbn=1-59420-062-9|page=227-228}}</ref> Denne udlægning af hændelsen støttes af den mangeårige CIA-medarbejder (og senere CIA-chef og forsvarsminister) [[Robert Gates]]' erindringer.<ref name="Gates">{{cite book|last1=Gates|first1=Robert M.|title=From the Shadows: The Ultimate Insider's Story of Five Presidents and How They Won the Cold War|year=1996|publisher=Simon & Schuster|location=New York|isbn=0-684-83497-9|page=272}}</ref>


Kriseteorien omtales bl.a. af CIA-historikeren Benjamin B. Fischer<ref name="Fischer">{{cite book|last1=Fischer|first1=Benjamin B.|title=A Cold War Conundrum: The 1983 Soviet War Scare|year=1997|publisher=CIA}}</ref>, og Jonathan M. DiCicco argumenterer for, at krisen omkring Able Archer var en medvirkende årsag til, at [[Ronald Reagan|Reagan-administration]] reviderede sin opfattelse af Sovjetunionen.<ref>Jonathan M. DiCicco, "Fear, Loathing, and Cracks in Reagan’s Mirror Images: Able Archer 83 and an American First Step toward Rapprochement in the Cold War," ''Foreign Policy Analysis'' Vol. 7.3 (juli 2011), pp. 253-274.</ref>
Den danske forsker [[Jens Gregersen]] argumenterer i en artikel for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der overhovedet ikke findes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for [[KGB]]'s Første Hovedirektorat, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister [[Andrei Gromyko]] eller generalsekretær [[Mikhail Gorbatjov]] nævner krisen i deres erindringer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]s arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 ifølge Gregersen at være lidet troværdig.<ref name = "Gregersen">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005.</ref> Gregersen konklusion støttes af koldkrigseksperten, Harvard-professor og redaktør af [[Journal of Cold War Studies]], Mark Kramer, der efter at have studeret Able Archer afviser, at der var tale om nogen krise, eller at sovjetiske militære enheder eller andre østlige styrker blev sat i alarmberedskab.<ref name = "Kramer">[http://m.jyllands-posten.dk/opinion/kronik/article4926190.ece Forskningsnetværket fra Odense], Jyllands-Posten, 29. november 2012.</ref>


Den amerikanske historiker Raymond Garthoff er en af de historikere, der har omtalt krisen i forbindelse med Able Archer i sin bog ’The Great Transition. American–Soviet relations and the End of the Cold War’ (1994).<ref name="Garthoff">{{cite book|last1=Garthoff|first1=Raymond L.|title=The Great Transition. American–Soviet relations and the End of the Cold War|year=1994|publisher=The Brookings Institution|location=Washington DC|isbn=0-8157-3060-8|page=138-141}}</ref> Garthoff har efterfølgende revideret sin opfattelse, og mener ikke længere, at der var tale om nogen form for krise eller ekstraordinær militær optrapning i forbindelse med Able Archer. Ifølge Garthoff bygger omtalen af krisen i CIA-notatet (SNIE 1984) på en misforståelse blandt CIA’s analytikere.<ref name = "Gregersen1">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005, s. 10f</ref> Forfatteren til det omtalte notat, Fritz W. Ermarth, skrev i [[2003]], at set i lyset af den senere forskning omkring Able Archer, er der i dag intet der tyder på, at der var tale om en krise i forbindelse med øvelsen.<ref name = "Ermarth">http://generaltzsoschickencoop.files.wordpress.com/2009/05/war-scare-1983.pdf</ref>
Den afhoppede KGB-agent [[Oleg Gordijevskij]] nævner kort den sovjetiske paranoia over Able Archer i sine erindringer i forbindelse med omtale af den såkaldte operation [[RJaN]]. Gordijevskij, der dog på dette tidspunkt var udstationeret i London, nævner at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.<ref name="Gordijevskij">{{cite book|last1=Gordijevskij|first1=Oleg|title=Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky|year=1995|publisher=Macmillan|location=University of Michigan|isbn=0-333-62086-0|page=261-262}}</ref>

Den danske forsker [[Jens Gregersen]] argumenterer i en artikel for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der overhovedet ikke kendes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for [[KGB]]'s Første Hovedirektorat Vladimir Krjutkjov, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister [[Andrei Gromyko]], den mangeårige sovjetisk ambassadør i USA Anatoly Dobrynin eller generalsekretær [[Mikhail Gorbatjov]] nævner krisen i deres erindringer. Direkte adspurgt af den amerikanske historiker Raymond Garthoff har Gorbatjov udtalt, at Politbureauet aldrig fik nogen informationer om en krise eller ekstraordinære militære foranstaltninger i forbindelse med Able Archer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i Forsvarets Efterretningstjenestes arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 ifølge Gregersen at være lidet troværdig.<ref name = "Gregersen2">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005.</ref> Gregersen konklusion støttes af koldkrigseksperten, Harvard-professor og redaktør af [[Journal of Cold War Studies]], Mark Kramer, der efter bl.a. at have talt med medlemmer af SUKP’s politbureau har afvist, at der i forbindelse med Able Archer var tale om nogen form for krise, eller at sovjetiske militære enheder eller andre østlige styrker blev sat i alarmberedskab.<ref name = "Kramer">[http://m.jyllands-posten.dk/opinion/kronik/article4926190.ece Forskningsnetværket fra Odense], Jyllands-Posten, 29. november 2012.</ref> Denne udlægning har fået støtte af den tidligere chef for [[Forsvarets Efterretningstjeneste]] (FE), pensioneret generalmajor Jørgen O. Hjorth, som har bekræftet, at FE ikke bemærkede usædvanlig aktivitet i forbindelse med øvelsen.<ref name = "Hjorth">Peer Henrik Hansen ”Is i maven”, Weekendavisen 25/4 2013.</ref>

Den afhoppede KGB-agent [[Oleg Gordijevskij]] nævner kort den sovjetiske paranoia over Able Archer i sine erindringer i forbindelse med omtale af den såkaldte operation [[RJaN]]. Gordijevskij, der på dette tidspunkt var udstationeret i London, nævner at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.<ref name="Gordijevskij">{{cite book|last1=Gordijevskij|first1=Oleg|title=Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky|year=1995|publisher=Macmillan|location=University of Michigan|isbn=0-333-62086-0|page=261-262}}</ref>

Jack F. Matlock, der af præsident Reagan blev udpeget som Special Assistant to the President and Senior Director of European and Soviet Affairs i National Security Council i september 1983, og som efterfølgende var amerikansk ambassadør i Moskva og deltager i nedrustningsforhandlingerne mellem USA og Sovjet, har skrevet følgende om Able Archer: ''I am convinced it had no political significance. Not a single Soviet senior policy maker at the time has ever mentioned it; several have said they had no knowledge of it''.<ref name = "Matlock">http://sfah.dk/upload_dir/pics/Tidsskrift/Aargang-2007/nr1/AH07-1-DIIS-J_Gregersen.pdf</ref>


==Henvisninger==
==Henvisninger==

Versionen fra 6. aug. 2013, 21:23

Able Archer 83 var en ti dage lang NATO-øvelse, der startede 2. november 1983 over store dele af Vesteuropa – centreret omkring SHAPEs hovedkvarter i byen Casteau nord for Mons i Belgien. Øvelsen, der sluttede 11. november, simulerede en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en atombombe.

På grund af øvelsens realistiske form, det i forvejen anspændte forhold mellem Sovjetunionen og USA (med bl.a. den sovjetiske nedskydning af Korean Air Lines Flight 007 et par måneder før) samt sovjetledernes paranoia frygtede man i Kreml, at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge et notat fra CIA (SNIE 1984) skulle Sovjetunionens leder Jurij Andropov have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i DDR og Polen skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab.[1] Visse historikere har på den baggrund hævdet, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig atomkrig.[2] Denne udlægning af hændelsen støttes af den mangeårige CIA-medarbejder (og senere CIA-chef og forsvarsminister) Robert Gates' erindringer.[3]

Kriseteorien omtales bl.a. af CIA-historikeren Benjamin B. Fischer[4], og Jonathan M. DiCicco argumenterer for, at krisen omkring Able Archer var en medvirkende årsag til, at Reagan-administration reviderede sin opfattelse af Sovjetunionen.[5]

Den amerikanske historiker Raymond Garthoff er en af de historikere, der har omtalt krisen i forbindelse med Able Archer i sin bog ’The Great Transition. American–Soviet relations and the End of the Cold War’ (1994).[6] Garthoff har efterfølgende revideret sin opfattelse, og mener ikke længere, at der var tale om nogen form for krise eller ekstraordinær militær optrapning i forbindelse med Able Archer. Ifølge Garthoff bygger omtalen af krisen i CIA-notatet (SNIE 1984) på en misforståelse blandt CIA’s analytikere.[7] Forfatteren til det omtalte notat, Fritz W. Ermarth, skrev i 2003, at set i lyset af den senere forskning omkring Able Archer, er der i dag intet der tyder på, at der var tale om en krise i forbindelse med øvelsen.[8]

Den danske forsker Jens Gregersen argumenterer i en artikel for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der overhovedet ikke kendes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for KGB's Første Hovedirektorat Vladimir Krjutkjov, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister Andrei Gromyko, den mangeårige sovjetisk ambassadør i USA Anatoly Dobrynin eller generalsekretær Mikhail Gorbatjov nævner krisen i deres erindringer. Direkte adspurgt af den amerikanske historiker Raymond Garthoff har Gorbatjov udtalt, at Politbureauet aldrig fik nogen informationer om en krise eller ekstraordinære militære foranstaltninger i forbindelse med Able Archer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i Forsvarets Efterretningstjenestes arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 ifølge Gregersen at være lidet troværdig.[9] Gregersen konklusion støttes af koldkrigseksperten, Harvard-professor og redaktør af Journal of Cold War Studies, Mark Kramer, der efter bl.a. at have talt med medlemmer af SUKP’s politbureau har afvist, at der i forbindelse med Able Archer var tale om nogen form for krise, eller at sovjetiske militære enheder eller andre østlige styrker blev sat i alarmberedskab.[10] Denne udlægning har fået støtte af den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), pensioneret generalmajor Jørgen O. Hjorth, som har bekræftet, at FE ikke bemærkede usædvanlig aktivitet i forbindelse med øvelsen.[11]

Den afhoppede KGB-agent Oleg Gordijevskij nævner kort den sovjetiske paranoia over Able Archer i sine erindringer i forbindelse med omtale af den såkaldte operation RJaN. Gordijevskij, der på dette tidspunkt var udstationeret i London, nævner at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.[12]

Jack F. Matlock, der af præsident Reagan blev udpeget som Special Assistant to the President and Senior Director of European and Soviet Affairs i National Security Council i september 1983, og som efterfølgende var amerikansk ambassadør i Moskva og deltager i nedrustningsforhandlingerne mellem USA og Sovjet, har skrevet følgende om Able Archer: I am convinced it had no political significance. Not a single Soviet senior policy maker at the time has ever mentioned it; several have said they had no knowledge of it.[13]

Henvisninger

  1. ^ SNIE 11–10–84 "Implications of Recent Soviet Military-Political Activities" Central Intelligence Agency, 18. maj 1984.
  2. ^ Gaddis, John Lewis (2005). The Cold War: A New History. London: Penguin. s. 227-228. ISBN 1-59420-062-9.
  3. ^ Gates, Robert M. (1996). From the Shadows: The Ultimate Insider's Story of Five Presidents and How They Won the Cold War. New York: Simon & Schuster. s. 272. ISBN 0-684-83497-9.
  4. ^ Fischer, Benjamin B. (1997). A Cold War Conundrum: The 1983 Soviet War Scare. CIA.
  5. ^ Jonathan M. DiCicco, "Fear, Loathing, and Cracks in Reagan’s Mirror Images: Able Archer 83 and an American First Step toward Rapprochement in the Cold War," Foreign Policy Analysis Vol. 7.3 (juli 2011), pp. 253-274.
  6. ^ Garthoff, Raymond L. (1994). The Great Transition. American–Soviet relations and the End of the Cold War. Washington DC: The Brookings Institution. s. 138-141. ISBN 0-8157-3060-8.
  7. ^ Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen Forsvarsakademiet, 29. november 2005, s. 10f
  8. ^ http://generaltzsoschickencoop.files.wordpress.com/2009/05/war-scare-1983.pdf
  9. ^ Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen Forsvarsakademiet, 29. november 2005.
  10. ^ Forskningsnetværket fra Odense, Jyllands-Posten, 29. november 2012.
  11. ^ Peer Henrik Hansen ”Is i maven”, Weekendavisen 25/4 2013.
  12. ^ Gordijevskij, Oleg (1995). Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky. University of Michigan: Macmillan. s. 261-262. ISBN 0-333-62086-0.
  13. ^ http://sfah.dk/upload_dir/pics/Tidsskrift/Aargang-2007/nr1/AH07-1-DIIS-J_Gregersen.pdf
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link FA