Palladium (filmselskab): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ny artikel
 
linkfix
Linje 1: Linje 1:
{{harflertydig|Palladium}}
{{harflertydig2|Palladium (flertydig)}}
'''A/S Palladium''' er et dansk [[filmselskab]].
'''A/S Palladium''' er et dansk [[filmselskab]].



Versionen fra 16. mar. 2014, 02:27

For alternative betydninger, se Palladium (flertydig).

A/S Palladium er et dansk filmselskab.

Historie

Selskabet blev oprettet i Sverige i 1919 af Skandinavisk Filmcentral med Lars Björck som leder og ejer. Han købte i Danmark Dania Biofilms atelier på Hellerupvej 72 og Kinografens atelier på Strandparksvej 36-38, begge i Hellerup.

Den danske del af Palladium blev i 1921 overtaget af danskerne Svend Nielsen og Lau Lauritzen sen. Nielsen havde i 1917 været filmoperatør i Stockholm og var året efter blevet inspektør i Palladium-biografen i samme by. Fra 1920 var han direktør i selskabet. Lauritzen havde indtil da været lystspils-instruktør i selskabet.

Det nye firma fik kontor, et mindre atelier samt kopieringsfasiliteter på Katrinevej 10 i Hellerup. I 1922 overtog det også atelieret på Strandparksvej. I 1933 blev Palladium omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 500.000 kr.

Firmaet åbnede 18. januar 1938 Palladium-biografen i Industribygningen, tegnet af Ernst Kühn, med 1.347 pladser og eneste teater i Norden med kinoorgel installeret. Palladiums atelierer blev 31. marts 1944 schalburgteret, men genopbygget året efter.

Den 3. juni 1958 indtrådte Preben Philipsen og Henning Karmark som direktører i Palladium og blev bestyrelsesmedlemmer sammen med Svend Nielsen og fik dermed ejerskab over aktierne i Palladium. Den 3. juli samme år døde Svend Nielsen, hvorefter hans bror Tage Nielsen anlagde sag mod selskabet og vandt i Højesteret, som slog fast, at Tage Nielsen forkøbsret var gældende. Han overtog derefter aktierne i Palladium.

I 1976 stoppede Palladium filmproduktionen, men drev biografen i København indtil 1979, hvor den blev solgt til Nordisk Film.

Selskabet eksisterer stadig; nu på adressen Halfdansgade 10 på Islands Brygge.

Produktion

I årene 1920-33 var Nielsen og Lauritzen ansvarlige for indspilningen af bl.a. 36 Fy og Bi-film. Svend Nielsen samarbejdede med bl.a. følgende instruktører: A.W. Sandberg, Jon Iversen, Alice O'Fredericks, Lau Lauritzen jun., Svend Methling og Peer Guldbrandsen.

I 1970'erne stod Palladium bl.a. for de kendte sengekantsfilm.

Kilder

Palladiumdanskefilm.dk